Lyder det helt forkert at have sex uden at sige det ?

Det er jo ikke enden på dit sexliv. Fjern tabuet og skriv dine tanker.
Lulu
Bidrager
Bidrager
Indlæg: 21
Tilmeldt: 28. okt 2009, 04:21

Re: Lyder det helt forkert at have sex uden at sige det ?

Indlæg af Lulu »

Hvorfor i alverden ikke have sex med kondom, som det mindste, hvis du ikke tør fortælle ham det endnu?!? Jeg tror da først han vil løbe skrigende væk hvis I har haft ubeskyttet sex og du derefter forresten lige har noget at fortælle?

Som en del andre herinde fik jeg heller ikke valget - jeg blev smittet at en uærlig eks :-(
Det er SÅ dårlige stil!

"Det er jo ikke HIV vi taler om", nej men sexuelt overførte sygdomme er da stadig ikke noget at spøge med. Især ikke den slags man har resten af livet, men ikke dør af :-P

Jeg mener man har et ansvar i længevarende forhold, hvis man vil have sex uden beskyttelse eller hvad ved jeg, til at sige hvordan tingene står til. Nej, det er da ikke det fedeste i verden...men altså...

herpie

Re: Lyder det helt forkert at have sex uden at sige det ?

Indlæg af herpie »

Jeg er enig i, at man altid lige skal nævne for en eventuel partner at man har herpes før man går i gang med alt det sjove - men herregud, det er da også de færreste der tager det så tungt. Jeg har selv haft herpes længe efterhånden, og er ung og single - og jeg har da bestemt ikke tænkt mig at afskrive et aktivt sexliv på grund af noget som jo i det længere løb er en bagatel. Da jeg i første omgang fik konstateret herpes, var jeg ligesom mange af jer dybt ulykkelig, og kunne slet ikke forestille mig at skulle kunne få et normalt kærlighedsliv igen. Men med tidens løb har jeg fra mange sider fået bekræftet, at det simpelthen er spild af energi at sørge over det. Selvfølgelig skal man sørge for at være uhyre opmærksom på selv de mindste tegn på udbrud, og har man sine tvivl om, hvorvidt et udbrud er under opsejling eller ej, skal der selvfølgelig være fuldstændig lukket på den konto. vær opmærksom på overfølsomhed i nervebanerne, og tjek dagligt med et spejl - selvom man ikke umiddelbart kan mærke det, kan helt små udbrud sagtens forekomme

Men når det er sagt, synes jeg heller ikke det er svært at kontrollere. Jeg har i 1½ år haft en fast kæreste, som jeg var meget forelsket i, så selvfølgelig var der en hel del dejlig sex på dagsordenen (med kondom, selvfølgelig) - og han er altså stadig ikke smittet! Da han allerede længe før vi blev kærester vidste at jeg var smittet, kom jeg selvfølgelig ikke i den ubehagelige situation at skulle fortælle en ny partner om min lille ulempe, så forståeligt nok var jeg noget ængstelig da jeg atter engang blev single. Sidenhen har det dog vist sig, at det slet ikke er så slemt som så. Jeg fik snakket det igennem med en god ven, som også er smittet, og efter noget tid følte jeg mig atter engang rustet til at bevæge mig ud i dating-junglen. Og det har jeg faktisk udelukkende positive erfaringer med. Indrømmet, jeg har godt nok aldrig prøvet at have one-night stands, men det har heller ikke så meget med herpes at gøre. Til gengæld har jeg siden jeg blev smittet haft nogle kortere affærer, som så rigtig hurtigt blev MEGET intime - og så har jeg jo været nødt til at melde klart ud uanset hvor godt jeg har kendt fyren. Det fede ved det er til gengæld, at jeg aldrig nogensinde har fået en negativ reaktion. Selvfølgelig har jeg heller ikke været grådkvalt og ulykkelig eller givet et mindre foredrag når jeg har sagt det, men gjort det så simpelt som det simpelt kan gøres: "Jeg har herpes, og hvis du ikke har lyst til at gå videre af den grund, accepterer jeg det selvfølgelig". Hvis man selv slapper lidt af omkring det, er det faktisk også en del nemmere for den anden part at gøre det. Personligt ville jeg som usmittet intet problem have med at gå i seng med en fyr med herpes, så jeg kan egentlig ikke se hvorfor andre skulle have det. Er man opmærksom på sin krop og sin "sygdom" er herpes absolut ikke noget problem.

Hvis jeg havde det på munden ville det sådan set heller ikke afholde mig fra at kysse. Men slap nu lidt af med at male fanden på væggen over en mere eller mindre harmløs sygdom - selvfølgelig er det skide trælst at have den, men med en god portion viljestyrke og en positiv tilgang til livet, er det ikke noget der nødvendigvis behøver påvirke ens kærlighedsliv særlig meget. Hvis du ikke har fået det sagt, skal du da lige have et pøj-pøj med herfra, jeg er ret sikker på han ikke løber skrigende bort!

NILLEr

Re: Lyder det helt forkert at have sex uden at sige det ?

Indlæg af NILLEr »

Nu må i da stoppe... jeres moralske pis er da til at brække sig over.. Så længe hun sørge for at de bruger kondom, så ka jeg da ikke se det slemme i det..

Jeg er selv en fyr, og hvis en pige jeg har sammen med har herpes, så synes jeg det er fint hun ikke siger det, så længe hun så også sørger for at vi bruger kondom.

Et kondom er jo netop noget man bruger for at sikre sig.

Skal man så også sætte sig og forklare at ens sæd er frugtbar? jeg ved godt vi skal bruge kondom, men der er stadig en chance for at du bliver gravid...

MAN FÅR IKKE HERPES MED KONDOM.....

Arenze86
Guddommelig
Guddommelig
Indlæg: 135
Tilmeldt: 25. aug 2008, 21:17

Re: Lyder det helt forkert at have sex uden at sige det ?

Indlæg af Arenze86 »

Det kan man så godt få. Jeg blev smittet på trods af vi brugte kondom. Han strejfede mig godt nok, men utrolig lidt - kan jo stort set ikke undgås. Smittet blev jeg i hvert fald.

Lulu
Bidrager
Bidrager
Indlæg: 21
Tilmeldt: 28. okt 2009, 04:21

NILLEr

Indlæg af Lulu »

Nu var der jo oprindeligt tale om ubeskyttet sex uden at nævne at man har herpes.

Og jo, Niller...man kan godt få herpes selvom man bruger kondom. Chancen er ganske vist meget lille, da det kræver at hun a) Har herpes i udbrud og b) Har et sår der sidder et sted hvor kondomet ikke rækker. Herpes i udbrud er ekstremt smitsomt, fyren ville nemt kunne komme til at smitte sig selv ved at røre hende og derefter sig selv. Mere skal der egentlig ikke til....

Jeg synes ikke det er noget moralsk pis, men det bunder nok også i at jeg selv blev smittet uden at få et valg. Det er der flere herinde der har prøvet.

Når det så er sagt, så giver jeg dig ret i at herpes på ingen måde er jordens undergang. Det er ikke klamt at have herpes, den er en sygdom som så meget andet. Og man kan sagtens have et normalt sexliv med herpes :-)

nynne
Indlæg: 4
Tilmeldt: 5. jan 2011, 09:49

Re: Lyder det helt forkert at have sex uden at sige det ?

Indlæg af nynne »

Kan man moralsk forsvare at have sex uden at orientere om, at man er smittet med herpes?

Prøv at se det i lyset af, at en del af os med herpes genitialis er smittet med type 1, som 50 % af af alle danskere er blevet smittet med INDEN, at de er blevet 5 år - OG at langt de fleste er uvidende om, at de er smittet med herpes, fordi de aldrig får noget udbrud (MEN SAGTENS kan smitte andre alligevel).
Betyder det så, at de af os som er så uheldige at få udbrud, skal dyrke beskyttet sex med kondom, undlade at modtage oralsex som kvinder, give mænd kondomer på fingrene, hvis de kæler med vores kønsorganer?
Og skal vi i givet fald også dyrke sikker sex som ovenfor beskrevet i de perioder, hvor vi ikke har udbrud, men stadig kan smitte?

Da jeg som 15-årig fik mit første herpes-udbrud på den ene balle efter en dag med nøgen solbadning, var der ingen tegn på, at jeg var blevet smittet af min kæreste. Han havde aldrig haft noget udbrud (men kan selvfølgelig have smittet mig alligevel).
Det er også muligt, at jeg er blevet smittet som barn, fx i en situation, hvor jeg har fået skiftet ble, og vedkommede "bleskifter" har haft virus på fingrene - eller har givet mig et kys på ballen (det er jo ikke så ualmindeligt, at mødre kysser deres børn!)

Min pointe er, at INGEN AF OS KAN VIDE, HVEM VI BLEV SMITTET AF.
Har man haft en smittet kæreste, som ikke har fortalt det, er det MULIGT, at man er blevet smittet af ham - MEN PÅ INGEN MÅDE SIKKERT.
Derfor synes jeg, at man skal forsøge at tøjle sin bitterhed og sin vrede.

Jeg syntes også, at det var jordens undergang, da jeg fik herpes i så ung en alder. Jeg følte mig forpligtet til at give afkald på et seksualliv resten af mine dage.
Det kom jeg mig heldigvis over!

Da jeg fik herpes, vidste man ikke, at herpes også kunne smitte i perioder, hvor man ikke havde udbrud.
Så jeg har utallige gange i mit liv dyrket ubeskyttet sex med mænd i perioder, hvor jeg ikke har haft udbrud.
Uden at have tal på det vil jeg anslå, at jeg har haft ubeskyttet sex med omkring 50 mænd i udbrudsfrie perioder i løbet af mit liv. Og jeg har een gang oplevet, at en mand, jeg havde ubeskyttet sex med i en udbrudsfri periode fik et herpesudbrud.
Det er MULIGT, at jeg smittede ham. Og ja, det føltes frygteligt! Og jeg er stadig her 25 år efter ked af, hvis det var min "skyld", at han fik herpes.
MEN det er altså også muligt, at han var blevet smittet år inden - og at han tilfældigvis fik et førstegangsudbrud, mens han var kæreste med mig!

Mit valg har været, at jeg aldrig dyrker sex med et udbrud, uden at orientere om smittefaren.
Nu beskytter kondom ikke mod et udbrud på ballen - så det er noget med plaster og gaffatape ovenpå - og dybest set ved jeg ikke, hvor meget beskyttelse det giver. - Ligesom jeg, som alle andre, ikke har nogen mulighed for at vide, om jeg samtidig har et udbrud dybt inde i skeden, som jeg ikke kan mærke.
Og jeg synes, at det er reelt at orientere om det.

Samtidig har jeg også valgt, at jeg ikke nødvendigvis orienterer om, at jeg har herpes, når jeg ikke har udbrud!
Og jeg dyrker heller ikke sikker sex af den grund.
Det valg har jeg truffet, fordi 80 % af alle danskere i forvejen er smittet med een af de 2 herpestyper.
- Så i mine øjne svarer det til, at man lod sig indlægge i isolation på en epidemiafdeling, hvis man havde en banal forkølelse.

Jeg tror, at det ER MEGET VIGTIGT at forsøge at få det her "ned på jorden".
Herpes er ikke en umoralsk sygdom.
Herpes er en folkesygdom i danmark på linje med dårlig ryg.

mange hilsner
Sarah

tjow
Helgen
Helgen
Indlæg: 95
Tilmeldt: 13. feb 2010, 01:42

Re: Lyder det helt forkert at have sex uden at sige det ?

Indlæg af tjow »

Nynne!

Jeg har stor accept af og stor respekt for alt det, du skriver. Min egen historie minder meget om din, og jeg deler dine synspunkter. Det er faktisk en skrivelse som den, du lige fyrede af, der kunne være sund og vigtig for både folket med og uden herpes at læse! Publiceres, tak!

Kristian
Samaritan
Samaritan
Indlæg: 36
Tilmeldt: 26. jan 2008, 12:16

Re: Lyder det helt forkert at have sex uden at sige det ?

Indlæg af Kristian »

Hej.
Jeg synes også debatten bliver lige lovlig hysterisk med jævne mellemrum.

Og det er egentlig godt illustreret ved at sammenligne med HSV1 på munden.

Der er jo ingen som diskutere "pligten" til at oplyse en kæreste om, at man HSV1, inden man kysser dem, selv om det er den samme sygdom, og den samme risiko. Og man kan jo ikke tage kondom på munden, så alt det kysseri der forgår er jo per definition ubeskyttet.

flonisse

Re: Lyder det helt forkert at have sex uden at sige det ?

Indlæg af flonisse »

Måske havde du skoldkopper som barn, og lige da kroppens, immunforsvaret var nede, stresset eller hvad ved jeg fik du udbruddet så det er ingens skyld.... :o ... :shock:

Her er lidt info fra staten serum institut.....

Skoldkopper
Synonymer Helvedesild, Varicella, Herpes zoster
ÅrsagSkoldkopper (varicella) og zoster (helvedesild) forårsages af Varicella Zoster virus (VZV), som er et herpes virus. Skoldkopper er den sygdom, der opstår ved primærinfektion med VZV. Herefter forbliver virus i ganglier i hovedet og ned langs halsen og rygsøjlen. Immuniteten efter primærinfektionen aftager gradvis, og lav immunitet kan føre til reaktivering af virus. Dette ses særlig hvis immunsystemet svækkes på grund af sygdom. Reaktiveringen sker oftest lokalt i det inficerede ganglions innervationsområde. Reaktivering kan i nogle tilfælde også være lokaliseret til hjernens kar og kan da resultere i neurologiske symptomer.
SymptomerSkoldkopper debuterer med hovedpine, let feber og let påvirket almentilstand. Herefter fremkommer det udslæt, der gør skoldkopper letgenkendelig både for læge og lægmand: Vesikler opstår i flere udbrud over en uge, startende i ansigt og på truncus, for til sidst at dække hele kroppen. De enkelte vesikler tørrer ind efter 1 - 2 dage efter at være bristet og efterlader en skorpe. Sygdommen varer 1 - 2 uger, men virus forbliver i ganglierne og kan senere reaktiveres som herpes zoster.

Mange skoldkoppepatienter har infektion i luftvejene, hvilket er hovedårsagen til, at sygdommen er meget smitsom. Patienterne udvikler sjældent pneumoni, men i så fald især blandt immunkompromitterede og gravide. Hos enkelte patienter ses encephalitis.

Herpes zoster viser sig med vesikler i gangliets innervationsområde. Vesiklerne, som typisk kun er lokaliseret til den ene legemshalvdel, forudgås ofte af smerter svarende til det inficerede område. Efter veksiklerne er forsvundet, kan smerterne være vedvarende og bestå gennem flere måneder. Keratitis ses, hvis herpes zoster er lokaliseret til øjet eller disses omgivelser. I sjældne tilfælde ses zoster lokaliseret til øregangen uden kutane manifestationer. VZV meningitis eller encephalitis er andre kendte sjældne komplikationer.
ForekomstSkoldkopper findes over hele verden. Det antages, at i Danmark har 98% af de voksne haft skoldkopper. I tropiske lande er færre voksne immune og er dermed i risiko for at få skoldkoppesygdom.
Smitteveje og reservoirVZV findes kun hos mennesker. Skoldkopper smitter normalt 1 - 2 dage før fremkomst af udslæt. Smittemåde er først og fremmest luftbåren og i mindre grad ved direkte og indirekte kontakt med blærerne. Både ved den primære sygdom og ved reaktivering af virus (herpes zoster) er patienten smitsom; ved herpes zoster dog kun ved tæt direkte kontakt.

Ifølge Sundhedsstyrelsens vejledning, ”Smitsomme sygdomme hos børn”, må et barn komme i institution når det er rask og smittefrit, dvs. når der ikke har været nye blærefrembrud i to dage, og alle blærer er skorpedækkede.
BehandlingDe typiske udbrud af varicella kan med stor sikkerhed diagnosticeres klinisk. I tvivlstilfælde kan VZV påvises i en podning fra udslættet på huden. CNS-infektion forårsaget af VZV kan påvises ved PCR-teknik og måling af immunitet i spinalvæsken (intrathecal test).

Ukompliceret skoldkoppesygdom kræver normalt kun symptomatisk behandling. Antiviral behandling af de særlige risikogrupper, fx for seronegative gravide, immunsupprimerede og patienter med leukæmi, skal igangsættes straks ved udslættets start, helst inden for første døgn.
Forebyggelse1. Vaccination

Der findes en godkendt levende svækket vaccine mod skoldkopper i Danmark. Vaccinen anvendes først og fremmest til VZV-seronegative børn forud for organtransplantation, eller ved leukæmi (efter specialistvurdering). Disse børn kan også beskyttes ved at immunisere familiekontakter, der er seronegative for VZV. Derudover kan vaccinen gives til VZV-seronegative voksne, hvis der er særlig årsag hertil, fx. kvinder i den fødedygtige alder. Til ikke-immune raske børn over ét år kan vaccination overvejes, fx. i forbindelse med afslutning af vaccination påbegyndt andetsteds eller forud for udstationering.
Skoldkoppevaccine kan benyttes som post-ekspositions profylakse, hvis den gives inden for tre døgn efter eksposition. Hos raske personer beskytter vaccinen da ca. 95% mod udvikling af sygdom i forhold til den konkrete eksposition. Gives vaccinen op til fem døgn efter eksposition viser flere studier beskyttelse på 100% mod udvikling af alvorlig sygdom

2. Varizella Zoster Immunoglobulin (VZIG).


Seronegative gravide har en højere risiko for at udvikle virusbetinget pneumoni i forbindelse med skoldkopper og profylaktisk behandling med VZIG efter eksposition for skoldkopper gives primært for at forebygge denne komplikation. Desuden er der en lille risiko (2%) for fosterskader ved skoldkopper i første halvdel af graviditeten (kongenit varicella zoster-syndrom).

Øvrige mulige indikationer for VZIG: Nyfødte, hvis mødre den sidste uge før og op til fire uger efter fødslen udvikler skoldkopper. Nyfødte af seronegative mødre, der eksponeres for skoldkopper eller herpes zoster op til fire uger efter fødslen. Præmature børn med fødselsvægt på 1 kg og derunder eller børn født før 28. svangerskabsuge, der eksponeres for skoldkopper eller herpes zoster, gives VZIG uanset moderens varicelantistofstatus. Seronegative børn med maligne lidelser, som eksponeres for skoldkopper eller herpes zoster. Immunsupprimerede patienter, efter konkret vurdering.

VZIG har sikker effekt, hvis det gives inden for fire døgn efter eksposition. Der kan dog forventes nogen effekt op til ti dage efter eksposition. Efter sygdomsudbrud er der ingen terapeutisk effekt af VZIG.

Ved mulig indikation for VZIG skal epidemiologisk afdeling kontaktes. Uden for åbningstid kontaktes vagthavende læge på SSI.

Gæst

Re: Lyder det helt forkert at have sex uden at sige det ?

Indlæg af Gæst »

Nu sad jeg lige her, og kom til at læse en gammel tråd, og jeg bliver helt harm over jer, som skriver at I sagtens kan have ubeskyttet sex uden at informere partneren. Nej, herpes er ikke jordens undergang, men vi kan vist lynhurtigt blive enige om, at alle vi som lider af det, meget gerne ville leve et liv uden!

Jeres holdning er lige præcis medskyldig i, at sygdommen lever videre! Os som har herpes og som er bevidste om det, har et ansvar.
Tænk sig, hvis den fyr jeg havde været sammen med, havde informeret mig! Sikke mange nedture og frustrationer jeg kunne have undgået...
Og netop derfor, ville jeg aldrig drømme om, at have sex uden at informere. For det skal være deres valg, om det er en risiko de vil løbe, og ikke mit.
Det handler om, at sætte sig i sin næste sted...
Det andet er for egoistisk.

Besvar