Ny med herpes - hvad skal jeg gøre?

Forum for søde mennersker med en sær hudlidelse på kærlighedsapparatet
Besvar
Amanda243
Indlæg: 1
Tilmeldt: 18. apr 2019, 00:56

Ny med herpes - hvad skal jeg gøre?

Indlæg af Amanda243 »

Hej alle

Jeg har lige fået konstateret herpes og kan godt mærke, at jeg synes det er lidt hårdt. Jeg sås med en fyr i efteråret, der havde herpes uden symptomer, og jeg var derfor så uheldig at blive smittet. Min indstilling til det skifter meget; nogen dage græder jeg og føler at mit lov er ovre, mens jeg andre gange er mere positiv og tænker, at det hele nok skal gå. Jeg har dog lidt spørgsmål til, hvordan jeg skal forholde mig til det hele.

1. Jeg har læst en helt masse om herpes, men er stadig liiidt i tvivl omkring smitte. Hvis jeg nu finder en, der også har herpes eller en, der har antistoffer for herpes, vil vi så stadig kunne smitte hinanden? For umiddelbart lyder det til, at man så ikke smitter, men jeg har bare også læst, at man kan smitte sig selv og gøre det hele meget værre.

2. Lidt tilbage til smitte, men hvordan fungerer det med oralsex? Når jeg nu har virussen i kroppen, kan jeg så også blive smittet i halsen/på munden, hvis jeg giver en fyr med herpes oralsex?

3. Hvordan forholder I jer til dating? Jeg kan godt mærke, at tanken om at date og starte nye forhold op skræmmer mig helt vildt. Jeg ville være så bange for at blive afvist. Og hvornår fortæller man det? Jeg vil gerne sige det inden jeg har sex første gang, men har I sagt det lige inden det har virket som om I skulle have sex første gang eller hen over aftensmaden, eller hvad har I gjort?

4. Andre gode råd til, hvordan man lever med herpes og opretter et nogenlunde normalt sexliv modtages med kyshånd♥️

Sunny

Re: Ny med herpes - hvad skal jeg gøre?

Indlæg af Sunny »

Hej Amanda,

Her er mit bud på et svar :)

1. Hvis du skulle være så heldig at finde en der har herpes (tænk man følger sig heldig hvis man gør det :lol: ), så kan i hvis i har samme type HSV1/2, ikke smitte hinanden.. hvis man f.eks. har HSV på kønsdelene kan man vist i teorien godt smitte til munden, men risikoen er meget lille da HSV når det først er på en lokation som regel bliver der, så det er personligt ikke noget jeg ville bekymre mig om...

2. Hvis du f.eks. har HSV2 på kønsdelene og giver oralsex til en fyr med HSV1, så kan du i teorien godt blive smittet med dette i munden, men igen så er risikoen vist meget lille da du allerede har en form for HSV.

3. Jeg siger det først når jeg har fået en fornemmelse af at vedkommende er en som jeg vil noget seriøst med.. desværre er det skide svært at få sagt og jeg ender som regel først at sige det lige inden evt. sex, men så siger jeg også jeg mener vi bør vente med at have sex (så gør de ikke noget de evt. fortryder). Der er også dating sider for HSV smittede (f.eks positivesingles), så undgår man ihvertfald den snak :)

4. Nu er du lige blevet smittet og det er slet ikke sikkert at du nogensinde får et udbrud igen, så der er ingen hindring PT for at du ikke skulle få et normalt sexliv.

Besvar