Nyt medlem... :(

Forum for søde mennersker med en sær hudlidelse på kærlighedsapparatet
Besvar
Ancheio
Indlæg: 2
Tilmeldt: 12. apr 2018, 22:20

Nyt medlem... :(

Indlæg af Ancheio » 12. apr 2018, 22:52

Hej alle. Jeg ved ikke hvor aktiv dette forum stadig er, men alligevel rart at kunne få sine tanker ud anonymt.
Jeg er en 23 årig pige, der netop i dag har fået konstateret herpes.
Jeg har desværre (synes jeg nu) haft mange forskellige sexpartnere - desværre ofte uden kondom. Jeg har desuden haft klamydia to gange..
Mine symptomer startede sidste weekend, så af hvem eller hvornår jeg er blevet smittet er helt uklart for mig. Ham, jeg havde sex med sidste weekend, er en jeg har haft sex med on-off i 2 år. Vi har aldrig brugt beskyttelse og det har han heller ikke med andre; da han påstår at ‘de piger han ses med er rene’. Skræmmende er, at han er 32 år gammel. Og hvad endnu mere skræmmende er, var/er min egen ignorance. :(
Vi havde sex et par gange i løbet af sidste uge, men i lørdags kunne jeg mærke en, for første gang, ubehag da han slikkede mig. Jeg tænkte ikke videre over det, men dagene efter kom der kløen, som blev værre og værre. Jeg kom til læge onsdag, med ulidelig kløen, hvor jeg uheldigvis blev behandlet af en ny, ung reservelæge, som for det første ikke kunne finde ud af at undersøge mig, og gav mig store smerter med instrumenterne. Men jeg blev behandlet for svamp, da jeg fortalte hende, at kløe førhen har vist sig at være svamp. Jeg fortalte hende om ‘mærkelige hvide plamager’, men det blev der ikke sagt yderligere til. Men i dag, torsdag, blev kløen ULIDELIG og jeg fik smerter, jeg græd, svedte, og brugte det meste af tiden under bruseren, for jeg kunne ikke finde ro og intet jeg gjorde lindrede bare en lille smule.. Jeg kom efter meget bøvl med lægesekretæren igennem til min egen læge og hun lod mig komme ind lige før lukketid. Og hun skulle nærmest ikke kigge på mig før hun kunne se det var den dumme virus... jeg var faktisk rimelig rolig og tænkte, at det var der ikke noget at gøre ved, og jeg må lære at leve med det. Men her til aften er jeg blevet noget så ulykkelig, jeg græder, jeg er frustreret og jeg er super ærgerlig over, at jeg nu er medlem af denne verden, som jeg faktisk ikke anede eksisterede.
Jeg har lyst til at aflyse alle mine planer i en rum tid fremover, jeg er ellers normalt en glad og udadvendt pige, der ofte går til fester og hygger mig med mine mange venner og bekendte. Så de vil tro jeg nærmest har fået en dødelig sygdom, nu hvor jeg ikke har lyst til at komme ud. Jeg får kvalme ved tanken af sex, hvor det førhen gjorde mig i godt humør og tændte mig at tænke på det, læse om det eller se på det.. jeg kan læse mig til at mange står i samme situation og at nogle helt har mistet sexlysten.
Jeg er meget fortvivlet, meget pinlig og der er på ingen måder udsigt til at jeg vil fortælle nogen som helst om det. Min mor ved det, da jeg jo har Haft ringet grædende til hende hver dag i ulidelig kløen og smerter og beskrevet udseendet på blærerne, som det så viste sig at være. Det viser sig så, at hun kendte til mine symptomer - hun også fik det i min alder.. Hun hun har været sammen med min far i 25 år og aldrig fortalt ham det, så han ved faktisk ikke at hun har det. Hun siger, at hun bare holder øje med det og tager det i opløbet - det er i senere år sjældent at hun får det, men hun mærker til det i stressede perioder og hvis hun glemmer sine longo vital. Hun har taget longo vital så længe jeg kan huske, og i dag sagde hun: “det er præcis derfor jeg tager dem)
Jeg har prøvet at snakke med min (ja, nu tidligere) sexpartner om symptomer, men han påstår han intet har. Han ved, at jeg er blevet behandlet for svamp, men ved intet om mit lægebesøg i dag.

leaa96ab
Samaritan
Samaritan
Indlæg: 49
Tilmeldt: 20. jan 2016, 05:45

Re: Nyt medlem... :(

Indlæg af leaa96ab » 14. apr 2018, 03:54

Kære Ancheio. Føler med dig ;-( <3 Jeg har haft herpes type 2 i nu fem år.. Ved du, om det er type 2 eller 1,du har ? Test tages via blodprøve og el. podning. Type 1,der giver forkølelsessår på læben mest, har et generelt lettere forløb genitalt og type to er generelt mere aktiv som virus. Jeg har selv kun type 2 både på læben og forneden.. Herpes genitalis kan enhver seksuelt aktiv få. Det har ikke nødvendigvis noget at gøre med, hvor mange,man har været sammen med. Jeg fik det af partner nr. Syv, efter seks års afholdenhed... Det er bare uheldigt. Mange føler,at anti virus medicinen afhjælper udbrud helt eller delvist. Måske har du fået det af din læge? Efter hvad du beskriver, lyder det til at være et primært udbrud og medicinen kan afhjælpe og forebygge udbrud især det første års tid. Det er godt,du har talt med din mor om det. Og jeg tænker, lidt paradoksalt, gid min mor havde dét, så hun virkelig forstod, hvad jeg gennemgik <3 Longo vital hjælper også mange... Det er fuldt ud normalt at du græder og er i chok. Det vil aftage <3 men er vigtigt, du kan tale om det og ej heller helt isolerer dig. Men gør kun,hvad du har overskud og lyst til. Det er muligt, det er ham,du har haft et seksuelt forhold til, der har det, men har du været sammen med andre i perioden,kan de være en anden,der er smittekilden. Ham, jeg var sammen med, indrømmede at have haft det i 35 år og troede ikke længere,det smittede. Det er dog ikke nødvendigt at have udbrud for at stadig smitte og kondom beskytter kun ca. 50% ift. Herpes. Derfor er det vigtigt at bekende status før sex eller søge partnere,der har herpes.. Men det er noget,der tager tid at vænne sig til og lige nu, skal du blot være god ved dig selv og ikke tænke dårligt om dig selv. Husk på,at enhver kan være uheldig at blive smittet! Jeg føler,at det lindrer smerte ved udbrud at pakke isterninger ind i et stykke stof og ligge med det mellem benene.. Mange føler det første udbrud værst. Senere bliver de ofte færre og mindre. Mange tanker til dig. Kh. Leyla.

Ancheio
Indlæg: 2
Tilmeldt: 12. apr 2018, 22:20

Re: Nyt medlem... :(

Indlæg af Ancheio » 17. apr 2018, 18:14

Hej Leyla. Tusind tak for svar! Det var rart at få lidt respons.
Status er at det går lidt bedre nu. Jeg tror bare det var hele chokket, og man så går på opdagelse på nettet og får kørt sig selv helt op ved at læse andres historier. Og så tror jeg det var tanken om at det aldrig forsvinder, at jeg i perioder kan smitte - og - tanken om at få det samme udbrud igen. Jeg har efterhånden forstået, at det ikke sandsynligvis ikke bliver sådan omgang igen, da det jo var den primære (eller hvad man kalder det)
Har netop fået svar på podningen i dag og det viser sig at jeg har type 1. Men jeg skrev i dette forum, da jeg læste mig frem til, både her og andre steder, at type 1 er på munden og type 2 er på kønsdelene. Men jeg har altså kun på kønsdelene! Jeg er stadig ikke helt sikker på hvad forskellen er, men jeg kan læse mig til at ved type 1 er sandsynligheden får udbrud væsentlig mindre end ved type 2. Men jeg er stadig forvirret over at jeg har det på kønsdelene og det så ikke er type 2 jeg har. Jeg håber dog ikke det begynder at vise sig på munden! For på kønsdelene kan man da i det mindste holde det privat og hemmeligt. Jeg synes også jeg læste, at ved type 1 smitter det kun hvis man har blærerne og de så springer - så man smitter ikke udover, og eftersom jeg kan nå at stoppe blærerne giver det mig lidt mere ro på.
Jeg var bare i et skrækscenarie om, at jeg aldrig selv vil kunne bestemme når jeg vil have sex, at jeg skal leve striks efter sund kost og aldrig indtage alkohol, hvilket jeg elsker og ofte gør - i weekenderne til sociale arrangementer vel at mærke.
Og så tanken om at skulle genleve det helvede igen med kløen der ligefrem får en til at græde og svede i smerte - det vil jeg aldrig gennemgå igen!
Jeg er godt nok overrasket over hvor mange der egentlig har det - jeg anede ikke jeg (man) kunne være udsat for det, da jeg aldrig rigtig har hørt nogen snakke om det. Jeg føler at i ungdommen i dag er graviditet det værste man kan udsættes for - det er som om beskyttelse (kondom) er ‘yt’ og at p-piller er tilstækkelig. Jeg oplever kun at fyrene vil sikre sig at jeg er på p-piller før de tør røre mig.. jeg har kun oplevet at 1 ud af de alt for mange jeg har været sammen med, har insisteret på kondom. Og jeg har sågar selv oplevet, at jeg insisterede på kondom,( da det kun var 12-15 dage siden jeg blev behandlet for klamydia), at han så tog det af undervejs uden at sige det og uden jeg opdagede det!
Jeg har selvfølgelig altid fået at vide, at man skal beskytte sig - men Jeg ville dog også ønske at min mor havde taget snakken om f.eks herpes, da hun jo selv har det, så man har været mere klar over det. Men så må jeg se om jeg selv gør det når jeg engang får teenagebørn. Men jeg kan også forstå, at man kan påtage sig virusen selv ved brug af kondom eller simpelthen dele et glas. Så man er jo meget udsat for at kunne få det. Og så føler jeg det er svært at beskytte sig mod.
Men det er måske klart, at jeg aldrig har hørt nogen have det hvis de har samme indstilling som mig - at der er fandme ikke nogen der skal vide at jeg har den virus.
Min mor siger, det ikke er en kønssygdom - men jeg synes det bliver udstillet som dét, og der er da ikke nogen der vil være sammen med en med en kønssygdom. Jeg ved dog ikke hvordan jeg selv ville reagere, hvis en partner faktisk fortalte mig det og at der altså er risiko for at blive smittet og aldrig komme af med det igen.
Oveni det hele fik jeg også om fredagen svar på klamydiaprøven - det havde jeg så.
Fra nu af er jeg meget mere påpasselig, har selv været ude og investere i kondomer jeg kan have på mig, og så simpelthen bare tænke mere over hvem man hopper i kanen med (ikke nødvendigvis på grund af smittelser, bare generelt) . Jeg er blevet mere bevidst om mig selv og om det virkelig ér nødvendigt at gå i seng med så mange ‘ligegyldige’.

Besvar