Ny herinde

Forum for søde mennersker med en sær hudlidelse på kærlighedsapparatet
Besvar
tulleh
Indlæg: 1
Tilmeldt: 26. maj 2015, 21:52

Ny herinde

Indlæg af tulleh » 26. maj 2015, 22:07

Hejsa allesammen.
Aldrig nogensinde har jeg siddet med en så underlig mavefornemmelse før og med hånden på hjertet har det her været den underligste dag i hele mit liv - jeg har været igennem hele følelses registeret et par gange eller 10 og min forvirring, irritation og øv-følelse har domineret det meste af min dag.

Jeg er 19 år gammel - og kvinde. I torsdags bemærkede jeg en ubehag i mit underliv men tænkte ikke videre over det, lørdag var jeg hos vagtlægen med enorme smerter men fik at vide at jeg havde blærebetændelse og efter et par pencillin piller ville jeg være så god som ny; og det lød jo egentlig ret rart i forhold til at jeg havde feber, kvalme og følte at jeg havde en hudafskrabning på størrelse med... ja, i fleste kan nok relatere til det.. Jeg har mere eller mindre ikke sovet siden i torsdag, og har været så udkørt, penicillinen hjalp (begrænset) den tog ihvertfald feberen. Med en overbevisning om at jeg havde en infektion travede jeg ned til lægen, blot for at få det største slag i hovedet nogensinde - jeg havde et fucking herpes udbrud! Aldrig nogensinde har jeg følt mig så ynkelig, ydmyget, forrådt, beskidt og meget andet.. Min læge fortalte mig at det kunne jeg altså havde gået rundt med i lang tid, men har læst mig frem til at Hr. H har en inkubationstid på 4-8 dage (eller 7 dage alt efter hvor man læser)??
Jeg har selvfølgelig snakket med Hr. H's ejermand, som var ligeså forvirret og trist som jeg var - faktisk tænkte han mere på mig end ham selv.

Nå, om ikke andet har jeg glodet ind i væggen det meste af dagen, grædt til min mor det meste af dagen som mente at hun ikke havde set mig "så ødelagt" siden jeg var udsat for et seksuelt overgreb for 3 år siden. Jeg har grædt lidt mere, snakket men en super sød veninde som kiggede forbi med en film og lidt is. Og lyttede til alle mine bekymringer; mest af alt min konklusion om at jeg ville dø som en gammel dame i en lille lejlighed med 3 hunde og 10 katte.

Det skal lige siges at jeg har fået det betydeligt bedre, måske fordi jeg har snakket med 3 overstående personer som betyder ualmindeligt meget for mig, og som alle sammen har kunne få mig til at smile selvom jeg følte at mit liv gik i stå.

Mit spørgsmål er nu; hvad fanden gør man egentlig lige? Er selvfølgelig blevet sat i pille-behandling, men min læge var yderst sparsommelig med at fortælle mig om, hvad jeg egentlig lige fejlede. Så jeg har flittigt læst rundt på diverse sider, men har stadig en underlig fornemmelse af at jeg er syg - altid vil have den her virus i kroppen men på trods af det ikke føler at jeg aner noget om den her sygdom?!
Nogen der kan fortælle mig lidt om.. alt? :?:

Tak for hjælpen, og god aften.

Vh T.

Besvar