Unge danske med herpes

Forum for søde mennersker med en sær hudlidelse på kærlighedsapparatet
Besvar
22m_hsv2

Unge danske med herpes

Indlæg af 22m_hsv2 » 7. apr 2015, 21:39

Hej alle!

Jeg har lige opdaget dette forum og håber på at det stadig er nogenlunde aktivt. Jeg er 22 single mand og fik lige en omgang hsv2 i fødselsdagsgave sidste år. Det har mildest talt smidt en kæp i hjulet på den cykel jeg kalder livet og jeg ved ikke rigtig hvad mit næste træk er.

Mit problem er mest at jeg ikke har én eneste ven/veninde der har herpes forneden! Jeg har ingen at snakke om det med og ikke et eneste bevis på at jeg ikke er håbløst alene i det her blandt mine ligealdrende. Ikke engang de få personer jeg nu engang har valgt at fortælle det til kan hjælpe mig, fordi de ikke har nogen anelse om hvordan det er. Så det jeg beder jer om herinde er egentlig meget simpelt. Vis mig at jeg ikke er den eneste unge dansker med genital herpes. Vis mig at det er så udbredt som alle læger og fora går og påstår. For indtil videre er det sku en ensom vej at gå ned ad..

charlie
Indlæg: 3
Tilmeldt: 10. apr 2015, 23:20

Re: Unge danske med herpes

Indlæg af charlie » 10. apr 2015, 23:26

Du er ikke alene!!!
Jeg er en kvinde på 25 år som i dag har fået konstateret HSV2. fik de åbenbart sidste weekend af en fyr jeg har datet en uges tid.
Jeg har været i vilde smerter de sidste to dage og har et brændende håb om at pillerne snart virker så dether helvede kan stoppe.
Jeg ved endnu ikke helt hvordan jeg skal forholde mig til sygdommen og det skal nok blive en "spændende" samtale når jeg skal konfrontere min date med det.

skytten94

Re: Unge danske med herpes

Indlæg af skytten94 » 11. apr 2015, 23:13

Du er langt fra alene, jeg er 20. Jeg var 18 da jeg fik det, og følte virkelig mit liv gik i stå, jeg følte mig så ulækker. Men har nu "lært at leve med det", og har fundet en sød kæreste, som er forstående omkring situationen. Så det bliver bedre. Syntes nu bare min læge var en klovn til at uddybe og forklare, hvad det var. Så måtte lave en del internetsøgning.

22m_hsv2

Re: Unge danske med herpes

Indlæg af 22m_hsv2 » 12. apr 2015, 23:53

Godt at høre at der faktisk er andre derude, selvom svarene er få.

Charlie:
Siden er det er så nyt for dig synes jeg du skal læse en hel del op på det.
http://www.herpes.com/hsv1-2.html
Lige præcis med hensyn til opførslen af hsv2 har jeg fundet den her hjemmeside bedst. Håber snakken gik godt, hvis den har været der endnu ;) Endnu ikke prøvet at sige det til nogen.. Bange for de løber skrigende væk.

Skytten94:
Godt at høre at du har fundet en kæreste! Hvordan bar du dig af med det? Min motivation for at date eller så meget som at flirte med en pige er heeeeelt i bund. Ser ikke rigtig nogle pointe med det. Tør ikke fortælle en pige jeg lige har mødt det og er bange for at en flirt ville finde det frastødende og stoppe med at snakke med mig. Og det værste jeg kan forestille mig er virkelig at personen vælger at gå hjem til veninderne og snakke løs om "ham her fyre der havde herpes" og advarer dem alle mod at snakke med mig.
Forresten, hvordan håndterer i hele problemet? Altid med kondom, aldrig under udbrud, ingen oral?

lillefrø
Indlæg: 1
Tilmeldt: 26. apr 2015, 09:58

Re: Unge danske med herpes

Indlæg af lillefrø » 26. apr 2015, 10:06

Jeg har også lige fået diagnose herpes genitalia.
Jeg er blevet smittet af min kæreste gennem 9 måneder. Han havde influenza-symptomer sidste weekend og vi havde ingen anelse om at det kunne være herpes, og havde oralsex - vupti jeg blev smittet!
Vi har begge fået aciclovir, og han er klart i bedrin, mens min lader vente på sig!
Min kæreste har så dårlig samvittighed og brugte aftenen igår på at nusse mig på ryggen mens tårerne trillede pga de skide smerter!
Jeg er heldigvis i fast forhold så skal ikke fortælle en evt ny flirt om smittefaren, vi skal bare lære at læse symptomerne!

kama
Helgen
Helgen
Indlæg: 69
Tilmeldt: 29. feb 2012, 21:48

Re: Unge danske med herpes

Indlæg af kama » 29. apr 2015, 21:29

Hej 22m_hsv2,

Du er bestemt ikke alene. Jeg fik konstateret hsv-1 forneden for lidt over 3 år siden. Det var virkelig en nedtur dengang, og jeg ønskede bare at lægge mig til at dø. Men jeg kom videre, og har i dag lært at leve med infektionen, samt være lidt mere obs, på evt. symptomer.

Det var min eksmand, jeg fik det fra, og efterfølgende har jeg været i et forhold, hvor jeg sagde det til fyren ved først givne lejlighed. Han blev ikke skræmt. Så jeg tror, at du nok skal møde en sød kvinde, og hvis hun er noget værd, vil hun acceptere din hsv-2. Så vidt jeg kan forstå udfra mange af indlæggene her, så er der folk, i forhold, og som har fortalt det til deres partner.

Fortæl det til dem du er interesseret i, og hvis de løber skrigende væk,så er de ikke det værd, men de skal have muligheden for at kunne sige til eller fra mht. om de ønsker at risikere at blive smittet.

Du bør bare oplyse om den reelle smitterisiko både ved og uden synlige udbrud. Aldrig have sex, når der er synligt udbrud. Ellers brug kondom, men husk det hjælper kun, hvis det dækker det område, hvor du har udbrud. Er udbruddene andre steder, hjælper det ikke ret meget med kondom mod hsv-1, men det beskytter så til gengæld mod andre kønssygdomme, samt graviditet ;)

Stig
Indlæg: 1
Tilmeldt: 25. maj 2015, 23:02

Stigmatisering

Indlæg af Stig » 25. maj 2015, 23:22

Jeg har haft herpes genitalis siden 1995.
Jeg ved nøjagtig hvornår jeg blev smittet - to år før 1. udbrud. 
Jeg var sammen  med min daværende kæreste,havde  sex hvor han oplyste at han havde et herpes sår på penis. Jeg tænkte et lille sår gør vel ikke noget, vi kunne jo elske stille og roligt. 
Jeg kendte ikke til herpes genitalis på det tidspunkt og anede ikke hvilke konsekvenser der ventede mig.

Mit første udbrud kom 2 år efter den famøse aften med min  nu ekskæreste.

Jeg havde en fantastisk læge og ny ægtemand, som taklede den nye situation.
Vores børn blev født med en mor under profylaktisk aclovirbehandling og alle havde det fint. Ingen smittede, hverken børn eller ægtefælle.

Jeg fik i 1994 følgende instruktioner fra min læge:
Ved aktiv herpessår - ingen sex
Zovir creme til behandling af udbrud og  ingen sex.
Profylaktisk behandling i mine graviditeter.

Jeg har ikke smittet nogen med herpes genitalis efter lægens foreskrifter.

Nu 2015, Googler jeg - 
Herpes genitalis - kondom ved sex og afholdenhed ved aktive udbrud/sår.

Herpes beskrives som smitsomt både under udbrud og i dvale....
Simplex - forkølelsessår kan smitte til genital området.

Tænker......
Betyder det at herpes simplex - forkølelsessår skal sidestilles smittemæssigt med herpes genitalis? Herpes simplex kan smitte til genital området og dermed blive til herpes genitalis.

Er det mangel på forskning, dårlig rådgivning, en nem forklaring eller.....
Hvor mange dækker sig ind under fordækt utroskab?

Lige nu betyder det ,at jeg for at undgå at smitte min nye kæreste, skal bruge kondom i et forhold hvor vi har dyrket almindelig sex i 3 år.

Jeg føler mig stigmatiseret......
Håber ikke de mange forkølelsessår mennesker afholder sig fra kys og kram.

Sundhedsstyrelsen burde se nærmere på råd og vejledning til de mange med herpessår - simplex eller genilatis. Den samme virus!!

Hver 3. dansker har herpes genitalis, smittet med herpes simplex.
Herpes smitter primært når det er i udbrud, men det kan også overføres ved personer som blot bærer virussen, da herpes smitter i 5 % af den symptomfrie periode.

Herpes genitalis og sex er lig med kondom- altid!
Herpes simplex og kys er lig med ?????

Hvorfor accepterer vi 5% risiko for smitte ved kys?

Jeg ville gerne have oplyst min nu skræmte kæreste om de 5%, men det er desværre ny viden for mig. Jeg har holdt mig til lægens anvisninger fra 1994, afholdenhed ved sår og det har virket. Det er en markant ændring i mit sex liv nu, hvor der altid skal være kondom involveret og hvor jeg fremover ikke kan blive kysset i genital området. Skal jeg leve med det??????
Der er mange historier om smertefulde sår, men jeg har aldrig været pint mere end et par dage. Hvem klager over et forkølelsessår? Den første gang var slem, men efterfølgende har det været okay og med årene aftagende. Der går år imellem udbrud.

Herpes genitalis er desværre et tabu og en stigmatisering af hver 3. dansker.

Hvem råber jeg op?
Min kæreste er skræmt efter at have googlet herpes genitalis.

Besvar