Føler mit liv er ovre...
: 8. mar 2013, 21:35
Årh mand....sidder og er gået helt i spåner
Jeg har haft Herpes G i snart 8 år. Fik mit 1. udbrud ca. 1 1/2 måned efter, at jeg havde mødt min (nu) ekskæreste. Han fik et mindre udbrud før mig. Han siger, at han aldrig har haft noget før han mødte mig. Og jeg har aldrig haft noget før jeg mødte ham, så hvem der har taget sygdommen med i forholdet er uafklaret.
Vi har været sammen i næsten 8 år og for 14 dage siden fandt jeg ud af, at han havde haft en forhold til en anden i de sidste 2 måneder. Jeg har selvfølgelig brudt med ham. Jeg har været træt af vores forhold længe men er blevet i det, fordi hvordan skulle man kunne finde en ny kæreste og få et nyt forhold med sådan en skamfuld sygdom?
I trods over at han havde haft en affære oprettede jeg en profil på en datingside. Fik hurtig kontakt til en skøn mand som jeg havde planlagt en date i morgen aften. Vi har skrevet kilometervis at mails de sidste 14 dage. Men nu svigter modet mig og jeg har netop aflyst daten. For jeg bliver jo nødt til at informere ham om min "problematik". Så er han næppe interesseret og hvis ikke han er det så er der ingen grund til at han har den oplysning om mig.
Jeg har læst hvad jeg kunne finde om sygdommen, bla. herinde den sidste uges tid. Jeg havde regnet med, at man måske kunne beskytte sig ved at bruge kondom, og så var ens (sex)liv jo ikke totalt ovre. Men kan læse mig frem til, at det ikke beskytter 100 %.
Den risikomargin har slået mig helt ud af kurs. Selvom jeg fandt en mand der ville være okay med at løbe den risiko, så ville jeg aldrig selv byde ham det.
Så jeg er altså 39 år og skal aldrig mere have sex. Jeg kommer til at dø alene med 72 katte.
Og det er jo ikke fordi, at selve sygdommen er så slem, ikke i mit tilfælde. Jeg har små udbrud og sidste gang er snart 9 mdr. siden. Men man har jo ikke lyst til at give den psykiske problematik videre til en anden. Hvis det nye forhold ikke virker og han bliver smittet - så står han jo i den situation jeg sidder og føler mig fastlåst i nu. Og så kommer han til at dø alene
*suk* Det var ellers en skide dejlig mand og vi havde en totalt god kemi. Jeg er så f*cking ærgelig.
Føler mig helt vildt alene med min sygdom. Hverken min familie eller venner ved noget.
Den der Herpesdating side virker dårligt besøgt. Ville bare være så perfekt hvis der var en fysisk "klub" man kunne komme i for de der har sygdommen. Så kunne det jo netop være, at man kunne finde en ny dejlig kæreste. Jeg både en flot og intelligent pige. What a waste
Jeg kan læse at ca. 25 % af befolkningen har sygdommen - det burde da være muligt at finde nogen med samme problem. Men hvor er de?
Opgivende tanker....
Lisa
Jeg har haft Herpes G i snart 8 år. Fik mit 1. udbrud ca. 1 1/2 måned efter, at jeg havde mødt min (nu) ekskæreste. Han fik et mindre udbrud før mig. Han siger, at han aldrig har haft noget før han mødte mig. Og jeg har aldrig haft noget før jeg mødte ham, så hvem der har taget sygdommen med i forholdet er uafklaret.
Vi har været sammen i næsten 8 år og for 14 dage siden fandt jeg ud af, at han havde haft en forhold til en anden i de sidste 2 måneder. Jeg har selvfølgelig brudt med ham. Jeg har været træt af vores forhold længe men er blevet i det, fordi hvordan skulle man kunne finde en ny kæreste og få et nyt forhold med sådan en skamfuld sygdom?
I trods over at han havde haft en affære oprettede jeg en profil på en datingside. Fik hurtig kontakt til en skøn mand som jeg havde planlagt en date i morgen aften. Vi har skrevet kilometervis at mails de sidste 14 dage. Men nu svigter modet mig og jeg har netop aflyst daten. For jeg bliver jo nødt til at informere ham om min "problematik". Så er han næppe interesseret og hvis ikke han er det så er der ingen grund til at han har den oplysning om mig.
Jeg har læst hvad jeg kunne finde om sygdommen, bla. herinde den sidste uges tid. Jeg havde regnet med, at man måske kunne beskytte sig ved at bruge kondom, og så var ens (sex)liv jo ikke totalt ovre. Men kan læse mig frem til, at det ikke beskytter 100 %.
Den risikomargin har slået mig helt ud af kurs. Selvom jeg fandt en mand der ville være okay med at løbe den risiko, så ville jeg aldrig selv byde ham det.
Så jeg er altså 39 år og skal aldrig mere have sex. Jeg kommer til at dø alene med 72 katte.
Og det er jo ikke fordi, at selve sygdommen er så slem, ikke i mit tilfælde. Jeg har små udbrud og sidste gang er snart 9 mdr. siden. Men man har jo ikke lyst til at give den psykiske problematik videre til en anden. Hvis det nye forhold ikke virker og han bliver smittet - så står han jo i den situation jeg sidder og føler mig fastlåst i nu. Og så kommer han til at dø alene
*suk* Det var ellers en skide dejlig mand og vi havde en totalt god kemi. Jeg er så f*cking ærgelig.
Føler mig helt vildt alene med min sygdom. Hverken min familie eller venner ved noget.
Den der Herpesdating side virker dårligt besøgt. Ville bare være så perfekt hvis der var en fysisk "klub" man kunne komme i for de der har sygdommen. Så kunne det jo netop være, at man kunne finde en ny dejlig kæreste. Jeg både en flot og intelligent pige. What a waste
Jeg kan læse at ca. 25 % af befolkningen har sygdommen - det burde da være muligt at finde nogen med samme problem. Men hvor er de?
Opgivende tanker....
Lisa