HSV1 på de ædle dele

[Ukendt]

Jeg er en pige på 19 år. Jeg har lige (for 4 dage siden) været ved lægen og fik der konstateret Herpes Genitalis. Jeg opdagede selv, at der var noget galt i mit underliv og blev mere og mere urolig over det. Først troede jeg det var svamp, og blev så behandlet for dette. Men da det ikke hjalp, måtte jeg til undersøgelse hos lægen. Og ja, jeg var blevet smittet med Herpes.

På sin vis var jeg forberedt på dette, da jeg havde undersøgt mine symptomer og fundet ud af, at de desværre alle pegede hen på Herpes Simplex. Jeg blev frustreret og græd i lang tid.

Min læge fik beroliget mig lidt, hun fremstillede det hele på en måde, så det lød helt håndterligt. Jeg fik Aciclovir Actavis for min sygdom - nogle piller jeg skal spise 1 af, 5 gange dagligt.
Og så blev jeg ellers rigtig syg. Mit underliv hævede op, var fyldt med disse små væskefyldte blærer, sveg, kløede og gjorde frygtelig ondt. Jeg kunne - som jeg har hørt andre beskrive herinde - hverken holde ud at sidde ned, ligge, stå, eller gå. Det værste af alt er, når jeg skal tømme blæren. Smerterne er ubeskrivelige. Ud over det fik jeg feber, og kvalme. Kunne hverken spise, eller sove. Kunne i det hele taget ingenting, andet end at tænke på, at tiden skulle gå hurtigt, så pillerne begyndte at virke. Og derudover fylde mig med smertestillende piller.

I morgen er sidste dag, jeg skal spise piller og jeg har det bedre, selvom jeg stadig er hævet dernede og er en smule nedtrykt over hele den her affære.

Jeg blev smittet med Herpes af min kæreste, som jeg har været sammen med i 1 år. Han får nogle gange udbrud ved munden, og da jeg sidst var sammen med ham, havde han et sår, der næsten ikke var til at se. Vi kunne ikke kysse hinanden, sagde han, men normalt samleje kunne vi godt have. Senere mente han, at såret var helet og det igen var sikkert at kysse. Og så havde vi (til min senere store fortrydelse) også oral sex.

Jeg er fuldstændig overbevist om, at det var her, han smittede mig. Jeg er gal på ham. På en måde synes jeg, det hele er hans skyld. Al den smerte jeg har været igennem, og en virus der vil sidde i min krop resten af livet, bare fordi han ikke havde undersøgt emnet grundigt nok. Hvor skal der i grunden lidt ubetænksomhed til.

Jeg har ikke lyst til at være sammen med ham længere. Men han kan jo egentlig også være blevet smittet dernede, kan han ikke? Nu sidder sygdommen i min krop, og det må jeg sgu bare leve med. Men jeg er bekymret for, hvordan mit liv skal komme til at se ud i fremtiden.

-Om jeg kan leve “normalt” sådan som jeg hele tiden har gjort det.
-Om jeg kan få et nogenlunde normalt kærlighedsliv, om der overhovedet er nogen, der for fremtiden vil interessere sig for mig, og hvis vi bliver involveret, om de kan acceptere og leve med, at jeg har denne sygdom?

Der er så mange spørgsmål der pludselig hober sig op og gør mit liv endnu mere kompliceret.

Men jeg er glad for at der findes dette forum, hvor man kan skrive åbent om sin sygdom og høre andres erfaringer med den. Jeg synes emnet burde diskuteres mere ude i samfundet, for jeg tror ikke der er mange der er klar over hvad det er for en sygdom, eller hvrordan man får den - jeg vidste intet om det.

Jeg håber man fortsætter forskningen indenfor dette område, og at dette første udbrud af Herpes bliver det sidste jeg får i mit liv. Mvh.

[...]

Først vil jeg lige sige, man er to om tango.
Er selv blevet smittet ved at min kæreste havde et forkølelsessår på munden, og jeg burde have været lige så opmærksom på det som ham, jeg ville på ingen måde beskylde min kæreste for min situation, der er for lidt fokus på området og generalt ved folk bare for lidt om det.
Synes helt bestemt du skal holde på din kæreste, han kan blive en utrolig stor støtte for dig igennem forløbet og det er vigtigt at have en at tale med om det.

[Gæst]

Jeg er også blevet smittet med 1´eren på kønsdelene af min mand, og vi aner ikke hvornår det er sket, da jeg pludselig fik et udbrud, hvor han var ude og rejse. Jeg havde symptomer på blærebetændelse og fik penicilin for det, men smerten fortsatte og så opdagede jeg alle disse - hvad jeg troede var hævede talgkirtler i skridtet og efter ca. 4 dage med svigende smerte, feber og alene med 2 unger på hhv. 3 og 2 mdr. så gik jeg til vagtlægen, som konstaterede herpes. Senere fik jeg så foretaget en podning ved egen læge, som viste, at det var 1´eren jeg har. Min mand fik forkølelsessår på munden for ca. 5 år siden og har siden da haft ca. 2 milde udbrud (meget milde), så jeg tror at han måske har haft flere udbrud, uden at han har mærket til dem. Rigtig øv for mig, da mit første udbrud var rigtig hårdt ramt omkring urinrøret og tog lang tid at komme over. Nu er det så en måned siden, og jeg har for første gang i 1 år (efter graviditet) fået menstruation - og hvad dukker op i samme ombæring? Det gør selvfølgelig nogle hævede talgkirtler - eller nej, det er jo nok bare begyndende blærer - rigtig øv, øv, øv. Paradoksalt nok er min mand igen ude og rejse, så jeg kan ikke lige stikke afsted på apoteket og hente medicinen. Fik for nogle uger siden recepten af min læge til medicinen (den med 1 pille hver 4. time, 5 gange dagligt), og han sagde, at den fik jeg nok aldrig brug for igen...

Jeg har sgu lidt ondt af mig selv lige nu.

Er der nogen, der ved, om det er nok at smøre sig med zuvir dernede i stedet for at tage pillerne? Kan det "stoppe" udbrudet??

[ogsae mig..]

jeg er i samme siduation som i beskriver her og har faktisk fundet en bedre behandling end nogen laege har kunne herhjemme. Jeg var paa en rejse til udlandet og fik et herbes udbrud paa koensdelene efter langtid unden. Jeg gik til den lokale laege og fik medicinen ved navn Valtrex, man skal tage en af om dagen i 5 dage naar man har udbrud. saa kan der gaa 6 maaneder foer jeg igen maerker noget til det og meget milde udbrud. Jeg kan kun sigde at laegerne herhjemme er utrolig daarligt informeret og ikke up-to-date med den seneste medicinske udvikling. jeg kan kun sigde at i skal proeve det!!!!