Mine erfaringer

Forum for søde mennersker med en sær hudlidelse på kærlighedsapparatet
Besvar
En ellers glad mand

Mine erfaringer

Indlæg af En ellers glad mand »

Hej alle derude.

Jeg vil gerne dele mine erfaringer med jer derude, og jeg håber, at der er andre, der kan tage ved lære, bruge mine erfaringer og opnå forståelse. Samtidig håber jeg, at det kan hjælpe mig selv til at se det i andet perspektiv.

Jeg er 27 år og er blevet smittet med herpes genitalis af en kæreste for 3 år. Det har påvirket mig fysisk, men mest psykisk.

I starten vidste jeg ikke, hvordan jeg skulle forholde mig til det og var ulykkelig. Overvejet at blive afholdsmand. Min selvtillid blev påvirket, og det er ikke fedt at føle man er syg og ulækker. Som mand er det ikke styrkende, at ens penis ikke er i topform.

Jeg er blevet mere bevidst om herpes og tænker sådan set på det hver dag, hvilket dog er en lidelse i sig selv. Det påvirker fortsat min selvtillid, men jeg har i høj grad vænnet mig til tanken og det er leve med det. Mine tanker gør nu mere på, hvordan jeg kan forhindre udbrud, og det er min erfaring, at generel sund kost og motion formindsker risikoen for udbrud. Det siger vist også sig selv, da motion og sund kost selvsagt styrker ens immunforsvar.

Jeg spiser dagligt en enkel pille aciclovir 200 mg, og det holder forholdsvis virussen i ro, men hvis jeg presser min krop med en hård weekend, kan jeg godt få udbrud. Så supplerer jeg med flere piller om dagen for at holde virussen nede.

Ifølge lægen er mine udbrud mindre i forhold til andre ramte. Ved udbrud får jeg typisk en en eller to blære på 1 eller 2 mm. Umiddelbart kan jeg forstå på andre i dette forum, at deres udbrud er væsentligt værre. Udbrud sker som regel hver anden eller tredje måned.

Jeg kan se, at der er nogle, der spørger til, hvordan man skal forholde sig til det at få en ny partner, og der vil jeg gerne supplerer. Jeg har haft to forhold, siden jeg blev smittet. I det første sagde jeg det til min partner forinden, vi havde sex. Det var ikke nemt, men jeg sagde det, og min oplevelse var udelukkende positiv, hvilket jeg blev rigtig glad for. Hun kendte til det, og det forløb problemfrit, og jeg meldte ud, hvis der for en sikkerheds skyld skulle bruges gummi.

Man bør dog bruge gummi hver gang, og det vil jeg gerne understrege, at det SKAL man altså, og jeg kan nu se vigtigheden af det. Det kan være nemt at bilde sig ind, at der ikke er noget, hvis verdens dejligste kæreste ligger foran en og bare vil ha\’ en nu (nogen vil muligvis påstå det modsatte, og det skal da nok passe).

I mit første forhold var jeg som sagt åben fra starten og meldte ud, og det var fint, og så skulle man tro, at jeg fulgte succesen op i mit andet forhold, men nej. I mit andet nuværende forhold har jeg ikke sagt det til hende, og jeg føler nu, at det er det værste, jeg har gjort i mit liv. Jeg frygter, at hun er smittet og jeg føler mig som et dårligt menneske. Jeg fortryder nu, at jeg ikke har sagt det, og skyldfølelsen er ufattelig stor.

Grunden til at jeg ikke har sagt det er, at jeg har haft forholdsvis få udbrud, og at der derfor ikke var grund til det. En ven sagde også, at det var der ikke grund til det (på ingen måde en undskyldning). Endvidere er det kendt, at det ikke er særlig fedt at dyrke sex med kondom, og det synes hun heller ikke. Sidst, men ikke mindst og formentlig hovedårsagen til at jeg ikke har sagt det, er, jeg bange for at miste hende og få knust mit hjerte - jeg elsker virkelig min kæreste! Ved godt det er egoistisk, men det er svært at tænke fornuftigt, når man er smaskforelsket.

Nu kan jeg se, hvor forkert det er. Der findes absolut ingen undskyldning. For det andet tror jeg, at hun ville elske mig mere for min ærlighed, og det ville være nemmere for hende at forholde sig til og derved for “os” at forhindre smitte, især hvor mine udbrud er af mindre karakter. Det at bruge kondom føles som en mindre ting i forhold til det at fortælle en, man elsker, at man er smittet med herpes og muligvis har smittet hende. Vil 1000 gange hellere ha brugt i kondom, istedet for at skulle sige det, og så slemt er det altså heller ikke at bruge kondom, når man først har vænnet sig til det.

Min skyldfølelse er stor, og jeg må tage ansvar og melde ud, at jeg har herpes. Jeg ved, at jeg formentlig ødelægger vores forhold, og jeg virkelig ked af det. Føler det er utilgiveligt, det jeg har gjort, men sandheden må frem.

Jeg vil derfor opfordre alle, der går ind i et nyt forhold at melde klart ud omkring smitte. Alt andet mener jeg nu er forkert med respekt for sig selv og ikke mindst den person, man skal være sammen med, som derved ikke får mulighed for at undgå smitte, og den forbandelse herpes kan virke som. Følelserne manipulerer med en, men det er nu min overbevisning, at man må tage afstand fra dem, tænke fornuftigt og melde fuldstændigt ærligt ud, selvom det kan være virkelig svært.

Det er ikke utilgiveligt at påføre andre, den lidelse man kunne være foruden, hvis man bare havde tænkt sig om og dyrkede sikker sex.

Hvis man ser bort fra den kæmpe utilgivelige fejl, at jeg har ikke meldt ud over for min kæreste, er jeg forholdsvis afklaret med, at jeg har herpes, og det er bestemt til at leve med, hvis man bare passer lidt på sig selv, hvilket er tilfældet med mig. Følelserne til min kæreste komplicerer det for mig, ellers er det ikke det store problem.

Jeg håber som sagt, at der er nogen, der kan bruge indholdet af mit indlæg til noget i deres liv. Derudover håber jeg, at der kommer en øget fokus på herpes, der for mit vedkommende er en væsentlig værre kønssygdom end klamydia, der kan “fjernes” med en pille.

Sikker sex-hilsner fra en ellers glad mand

Besvar