Da jeg fik konstateret herpes..
Jeg tog til læge en mandag morgen, fordi det kløede og gjorde så ondt dernede, hver gang jeg skulle sætte mig ned eller bukke mig, gjorde det såå ondt. Det var bare en konstant smerte, så jeg tog til lægen, som sagde at det enten kunne være infektion fra barbering eller det kunne være herpes. Da hun nævnte at jeg muligvis kunne have herpes græd jeg. Jeg var så flov. Jeg følte mig virkelig ulækker. Men der gik en uge fra jeg fik det endelig svar. Men jeg fik nogle piller jeg sq spise 5 gange dagligt i 5 dage, og noget creme til infektionen.(hvis det altså var det.)
Jeg havde en bolleven (rettere sagt en eks kæreste, som jeg har bollet med siden vi slog op), som jeg skulle fortælle det her, da jeg fik konstateret at jeg havvde herpes dernede.. Jeg var bare så uheldig at jeg havde smittet ham med, og han havde smittet en han havde været sammen med. Det tog mig en time at fortælle ham at jeg havde herpes, fordi jeg græd så meget, jeg kunne slet ikke få det til at passe oppe i mit hovede at jeg havde det.
Han accepterede det heldigvis hurtigt, og var der for mig, som stadig ikke har accepteret det endnu..
Jeg har været en af de heldige, kan jeg læse. For mit udbrud var der i 4 dage, og har ikke haft det siden jeg fik det konstateret for godt og vel 2 mdr. siden. Og jeg kan læse at i andre første gang, har haft det med jævne mellemrum.
( Og ja, jeg var selvom uden om at jeg havde fået herpes, for jeg kunne bare bruge kondom med ham jeg var sammen med ude i byen. For jeg smittede lige bollevennen og han veninde med det. Way to go. ) Det lærte man så på den hårde måde.
Men hvordan lærer man at acceptere at man har herpes dernede?? I er de første der ved det, udover min eks/bolleven og min mor,,
klam og ulækker..
Re: klam og ulækker..
Jeg kan godt sætte mig ind i hvordan du havde/har det, siden du fik infektionen konstateret. Jeg selv var også langt nede (nu hjalp det så heller ikke på det, jeg samme dag, lidt tidligere havde fået afslag på et job, men det er en anden historie), og havde bare den største lyst til at hoppe ud fra en eller anden bro/ finde på en anden metode til at begå selvmord.
Jeg har nu lært at acceptere sygdommen, men den fylder da stadig rigtig meget i min bevidsthed, og jeg tjekker ofte dernede om der er sår/blærer eller lignende. Især er det hårdt, da jeg har en lille søn, og jeg ønsker for alt i verden ikke at smitte ham med virussen. Derfor har jeg bl.a. droppet at gå til babysvømning med ham, selvom både han og jeg nød det.
Det har dog hjulpet, jeg har kunnet tale med min mor omkring det, og jeg har også nævnt det overfor nogle veninder, som jeg var sikker på ikke ville droppe mig, når de fik det at vide. Det har de til alt held heller ikke, og jeg fandt faktisk ud af, at en af dem selv har haft herpes udbrud tidligere, hvilket jeg ikke vidste. Andre har forkølelsessår på munden, så der vidste jeg godt de havde infektionen, men ikke hende. Måske hvis du har nogle meget gode veninder/venner du kan tale med om det, så vil det hjælpe rigtig meget. Det kan endda være, du vil blive overrasket, og finde ud af at nogle af dem også har herpes. Man ved aldrig, men der burde være en sandsynlighed for det, da man regner med at ca. 80% af den voksne danske befolkning er smittet. Men sygdommen er nederen, men der er måske håb forude, da forskningen på bl.a. Duke universitetet virker lovende mht. frembringelse af en kur.
Det bedste jeg kan sige er, få talt ud omkring infektionen enten med din mor, som allerede ved det, eller betro dig til en eller flere gode veninder. Det hjælper rigtig meget, men det vil nok hele tiden rumstere i dit baghoved at du har den. For at undgå at smitte dig selv andre steder på kroppeb (jo, det kan man faktisk), vil jeg råde dig til at være grundig med håndvask med sæbe i koldt vand (ikke varmt=37-38 grader, da virussen holdes i live længere ved den temp, men koldt, det dræber også) hver gang du har været på toilettet/eller rørt dig selv dernede. Lad håndklæder lufttørre, og brug dem ikke igen førend de er helt tørre, hvis det er brugt forneden, efter fx bad. Det vil i hvert fald minimere risikoen for selvsmitning.
Med tiden lærer man at leve med det, og det er heller ikke til hinder for at få børn senerehen. Det ved jeg, da jeg må have haft det i flere år (blev smittet af min mand, så det kan ske selv i monogame forhold, da han havde forkølelsessår på læben. Vi var ellers forsigtige med ikke at være intime, når han havde udbrud, da jeg var meget hysterisk med ikke at ville smittes...), men det blev først konstateret tidligere i år.
Jeg håber, jeg kunne hjælpe. Som sagt, så er mit bedste råd, find nogle at tale med om det, for det er godt at få det ud, og måske vil du som nævnt opdage du har nogle fæller i din omgangskreds. En skam det er så tabu at tale om den virus på trods af dens udbredelse.
Jeg har nu lært at acceptere sygdommen, men den fylder da stadig rigtig meget i min bevidsthed, og jeg tjekker ofte dernede om der er sår/blærer eller lignende. Især er det hårdt, da jeg har en lille søn, og jeg ønsker for alt i verden ikke at smitte ham med virussen. Derfor har jeg bl.a. droppet at gå til babysvømning med ham, selvom både han og jeg nød det.
Det har dog hjulpet, jeg har kunnet tale med min mor omkring det, og jeg har også nævnt det overfor nogle veninder, som jeg var sikker på ikke ville droppe mig, når de fik det at vide. Det har de til alt held heller ikke, og jeg fandt faktisk ud af, at en af dem selv har haft herpes udbrud tidligere, hvilket jeg ikke vidste. Andre har forkølelsessår på munden, så der vidste jeg godt de havde infektionen, men ikke hende. Måske hvis du har nogle meget gode veninder/venner du kan tale med om det, så vil det hjælpe rigtig meget. Det kan endda være, du vil blive overrasket, og finde ud af at nogle af dem også har herpes. Man ved aldrig, men der burde være en sandsynlighed for det, da man regner med at ca. 80% af den voksne danske befolkning er smittet. Men sygdommen er nederen, men der er måske håb forude, da forskningen på bl.a. Duke universitetet virker lovende mht. frembringelse af en kur.
Det bedste jeg kan sige er, få talt ud omkring infektionen enten med din mor, som allerede ved det, eller betro dig til en eller flere gode veninder. Det hjælper rigtig meget, men det vil nok hele tiden rumstere i dit baghoved at du har den. For at undgå at smitte dig selv andre steder på kroppeb (jo, det kan man faktisk), vil jeg råde dig til at være grundig med håndvask med sæbe i koldt vand (ikke varmt=37-38 grader, da virussen holdes i live længere ved den temp, men koldt, det dræber også) hver gang du har været på toilettet/eller rørt dig selv dernede. Lad håndklæder lufttørre, og brug dem ikke igen førend de er helt tørre, hvis det er brugt forneden, efter fx bad. Det vil i hvert fald minimere risikoen for selvsmitning.
Med tiden lærer man at leve med det, og det er heller ikke til hinder for at få børn senerehen. Det ved jeg, da jeg må have haft det i flere år (blev smittet af min mand, så det kan ske selv i monogame forhold, da han havde forkølelsessår på læben. Vi var ellers forsigtige med ikke at være intime, når han havde udbrud, da jeg var meget hysterisk med ikke at ville smittes...), men det blev først konstateret tidligere i år.
Jeg håber, jeg kunne hjælpe. Som sagt, så er mit bedste råd, find nogle at tale med om det, for det er godt at få det ud, og måske vil du som nævnt opdage du har nogle fæller i din omgangskreds. En skam det er så tabu at tale om den virus på trods af dens udbredelse.
-
:-)
Re: klam og ulækker..
Jeg kan sagtens huske, hvordan jeg havde det, da jeg fik konstateret herpes for 8 år siden. Jeg var overbevist om at mit sexliv var slut, helt slut. Det er det heldigvis ikke. Da jeg fik det konstateret, var jeg forholdsvis nyskilt, og gik til psykolog i den forbindelse. Jeg fortalte stortudende psykolgen, om det og han var så sød at sige, at så er det altså heller ikke værre. Hvis det var så smitsomt, så havde alle klodens mennesker det og overalt på kroppen. og det har vi ikke 
Og dem, der er så uheldige at have det ved eller omkring munden, holder jo ikke op med at kysse - og derfor skal vi andre heller ikke holde op med at have sex ! Vi skal bare være påpasselige, når vi kan fornemme, der er et udbrud på vej eller hvis man er tvivl, så er afholdenhed en god ting.
Jeg besluttede mig for flere år siden, at jeg ikke gad leve med risikoen for at smitte andre eller mig selv. Så jeg er på en konstant zelitrex-kur. Jeg har talt med en af lægerne på Venerea-klinikken på Bispebjerg, som mente, at jeg nok "overgjorde" det ved at tage Zelitrez konstant. Men hvis det hjalp mig, var det jo min egen beslutning. Det giver mig ro, og har gjort, at jeg ikke har haft herpes i udbrud mere end én gang på 3 år. Jeg har haft masser af skøn og ubeskyttet sex med en kæreste igennem 3 år. Han er aldrig blevet smittet, og hvis jeg var i tvivl, om der evt. var et udbrud på vej, ja så var sex bare et no go.
Indtil jeg startede på Zelitrex, havde jeg det i udbrud max 2 gange om året, og det var meget små og korte udbrud i forhold til det første, som var lidt værre. Så lad være med at tro, at fra nu af, er der ikke andet indhold i livet end risikoen for herpes. Det er IKKE verdens undergang, selvom det føles sådan lige nu.
Vi kan bare krydse fingre for at der snart kommer noget, der kan kurere os, der har det, eller i det mindste beskytte dem, der ikke har det, så vi ikke smitter dem. Og kan vi bare nå dertil, er meget jo nået.
Som sagt, op med humøret .. livet er så meget andet end herpes. og der er ingen grund til at spilde unødig energi på noget, man ikke kan gøre noget ved selv - andet end Zelitrex'erne
De kærligste tanker fra en, der ved hvad det handler om
Og dem, der er så uheldige at have det ved eller omkring munden, holder jo ikke op med at kysse - og derfor skal vi andre heller ikke holde op med at have sex ! Vi skal bare være påpasselige, når vi kan fornemme, der er et udbrud på vej eller hvis man er tvivl, så er afholdenhed en god ting.Jeg besluttede mig for flere år siden, at jeg ikke gad leve med risikoen for at smitte andre eller mig selv. Så jeg er på en konstant zelitrex-kur. Jeg har talt med en af lægerne på Venerea-klinikken på Bispebjerg, som mente, at jeg nok "overgjorde" det ved at tage Zelitrez konstant. Men hvis det hjalp mig, var det jo min egen beslutning. Det giver mig ro, og har gjort, at jeg ikke har haft herpes i udbrud mere end én gang på 3 år. Jeg har haft masser af skøn og ubeskyttet sex med en kæreste igennem 3 år. Han er aldrig blevet smittet, og hvis jeg var i tvivl, om der evt. var et udbrud på vej, ja så var sex bare et no go.
Indtil jeg startede på Zelitrex, havde jeg det i udbrud max 2 gange om året, og det var meget små og korte udbrud i forhold til det første, som var lidt værre. Så lad være med at tro, at fra nu af, er der ikke andet indhold i livet end risikoen for herpes. Det er IKKE verdens undergang, selvom det føles sådan lige nu.
Vi kan bare krydse fingre for at der snart kommer noget, der kan kurere os, der har det, eller i det mindste beskytte dem, der ikke har det, så vi ikke smitter dem. Og kan vi bare nå dertil, er meget jo nået.
Som sagt, op med humøret
.. livet er så meget andet end herpes. og der er ingen grund til at spilde unødig energi på noget, man ikke kan gøre noget ved selv - andet end Zelitrex'erne De kærligste tanker fra en, der ved hvad det handler om