Ny måske-kæreste, primær udbrud og generel nedtur...
: 29. mar 2012, 18:11
Først og fremmest vil jeg sige at det har været en stor hjælp at læse mange af indlæggene og svarene herinde for mig der er "ny" i det her herpes-lort.
men jeg har brug for lige at komme ud med noget i et forum hvor folk forstår hvad jeg går igennem lige nu. også fordi jeg endnu ikke har talt med nogen veninder eller familie om det.
Jeg er 29, har haft et rimeligt aktivt sexliv i 15 år, oftest med beskyttelse og har ellers været heldig ikke at rage noget til mig. Har ikke engang haft klamydia.
Nu efter at have været igennem en seksuel tørkeperiode på 9-10 mdr. er jeg begyndt at date igen og har mødt en fyr som bare er superskøn og det virker som om han bare synes at jeg er lige noget for ham. alt virker lyserødt og fuglene pipper lige lidt højere vi kan jo kalde ham for 'måske-kæresten' for jeg håber at det kan føre til mere. Han er dog nogle år yngre end mig, og allerede der ku oddsene være imod os.
Efter nogle dates kan vi ikke holde os fra hinanden og ryger i seng sammen, desværre uden kondom. Jeg er på P-piller og føler mig åbenbart uovervindelig (dumt).
Efter at have set hinanden i 3 uger bliver jeg syg (betændelse i halsen) og får en penicillinkur med deraf følgende svamp i underlivet til følge. Vi sørger for god hygiejne, og kan stadig ikke holde os fra hinanden.
Nu skal måske-kæresten så ud og rejse i en uges tid og siger at han glæder sig til at se mig når jeg kommer hjem. Dejligt håber at han mener det og ikke bare siger det jeg vil høre.
Samme dag som han rejser begynder den kløen jeg har haft fra svampeinfektionen at gå over i smerter når jeg tisser og jeg opdager små rifter forneden. Jeg tænker at det nok er fordi vi har haft meget afskedssex, rigtig meget. Jeg slår det lidt hen, jeg plejer at hele hurtigt. Da det dagen efter tiltager ryger jeg op på sofaen uden bukser og med et spejl samt latex-handsker (som jeg tilfældigt har liggende) - allerede nu er jeg mistænksom og ængstelig.
Ganske rigtigt kan jeg se små sår spredt ud over skamlæberne og et enkelt større ved indgangen til skeden. Jeg slår op på google og ringer til lægen i vild panik, får en tid og da hun ser mig bekræfter hun at der nok er tale om genital herpes... PIS!!!!! jeg får taget prøver og svaret kommer nu på mandag. Men jeg er ikke optimistisk på det punkt.
Jeg tager det egentligt ret roligt indtil jeg får læst en del på nettet om skrækhistorier og uafbrudte udbrud. Til gengæld er der jo også solstråle historier med folk der er gift og har børn...
Men hvad fanden skal JEG gøre? jeg er 29, single, er vild med en fyr - der meget vel kan være den der har givet mig det. Jeg har droppet alt om at pege fingre og sige du gav mig det, for jeg kan jo selv have haft det liggende i mange år, og det kan være kommet op til overfladen af mit nedsatte immunforsvar ved halsbetændelsen. Men når inkubationsperioden er 4-7 dage passer det bare lidt for godt med sidst vi havde sex. Han kan jo være smittet uden at vide det og uden at have symptomer...
Ååååhh... Min hjerne kører rundt.. jeg har bestemt ikke lyst til at tage den her over telefonen med ham mens han er på ferie, og hvordan får jeg det sagt til ham når han er hjemme igen om en uge. Han forventer nok en hyggelig aften på sofaen (og i sengen) når han er hjemme igen... SUK.
Vil han overhovedet være sammen med mig efter det her - for det er jo så nyt i forvejen (3-4 uger) og det er bare IKKE meningen at nye forhold skal starte med sådan noget her. Det er meget svært at håndtere en spirende forelskelse sammen med genital herpes
Omvendt ser jeg sådan på det at hvis det var den omvendte situation og jeg var rigtig glad for ham, ville jeg støtte ham, så det kan jo være en prøve af hvor vild han egentlig er med mig. Håber lidt at han vil være en støtte. SNØFT...
Skal jeg nævne at det muligvis kan være ham der er smittekilden, og at han bør få taget en blodprøve for at få det testet om han har HSV 2?
Hvis han nu løber skrigende bort, hvad gør jeg så? Hvordan og hvornår forklarer man en anden potentiel kæreste at man har det her stads?
Mange i min familie er inde for lægeverdenen, så når skammen har lagt sig er jeg nu ikke så bange for at fortælle dem det, men har mere lyst til at slå mig selv oven i hovedet for at ha raget det lort til mig.
Andre tanker der løber rundt i hovedet på mig er: hvordan bliver mit forløb?
Min primære infektion har kun været smertefuld lokalt i skeden, med lidt hævede lymfekirtler og smerter ved berøring og vandladning. jeg kom igang med aciclovirpiller efter sådan ca 2 dage, mon det hjælper nok? Jeg har ingen appetit, men det tror jeg skyldes at mine følelser er helt smadrede og mine bekymringer over måske-kæresten overskygger meget.
Min læge har ordineret 800 mg aciclovir 5 gange dagligt i 7 dage... er det normalt? ifølge medicin.dk er det behandlingen for helvedesild (herpes zoster)?
Så efter hvad jeg kan forstå på mine symptomer er mit primærudbrud relativt fredeligt uden almensymptomer såsom feber og influenzalignende symptomer. Har I nogle erfaringer med hvordan forløbet kan være efter det? med recidiv, opblussen, hvor ofte, hvor slemt osv.?
Håber at det var bare nogenlunde forståeligt. Hvis alle de tanker jeg har skulle ned på papir ville det ligne New Orleans efter orkanen Katrina
ha en god dag og husk at brug kondom, eller anskaf en tidsmaskine - kondomer er dog billigere
men jeg har brug for lige at komme ud med noget i et forum hvor folk forstår hvad jeg går igennem lige nu. også fordi jeg endnu ikke har talt med nogen veninder eller familie om det.
Jeg er 29, har haft et rimeligt aktivt sexliv i 15 år, oftest med beskyttelse og har ellers været heldig ikke at rage noget til mig. Har ikke engang haft klamydia.
Nu efter at have været igennem en seksuel tørkeperiode på 9-10 mdr. er jeg begyndt at date igen og har mødt en fyr som bare er superskøn og det virker som om han bare synes at jeg er lige noget for ham. alt virker lyserødt og fuglene pipper lige lidt højere vi kan jo kalde ham for 'måske-kæresten' for jeg håber at det kan føre til mere. Han er dog nogle år yngre end mig, og allerede der ku oddsene være imod os.
Efter nogle dates kan vi ikke holde os fra hinanden og ryger i seng sammen, desværre uden kondom. Jeg er på P-piller og føler mig åbenbart uovervindelig (dumt).
Efter at have set hinanden i 3 uger bliver jeg syg (betændelse i halsen) og får en penicillinkur med deraf følgende svamp i underlivet til følge. Vi sørger for god hygiejne, og kan stadig ikke holde os fra hinanden.
Nu skal måske-kæresten så ud og rejse i en uges tid og siger at han glæder sig til at se mig når jeg kommer hjem. Dejligt håber at han mener det og ikke bare siger det jeg vil høre.
Samme dag som han rejser begynder den kløen jeg har haft fra svampeinfektionen at gå over i smerter når jeg tisser og jeg opdager små rifter forneden. Jeg tænker at det nok er fordi vi har haft meget afskedssex, rigtig meget. Jeg slår det lidt hen, jeg plejer at hele hurtigt. Da det dagen efter tiltager ryger jeg op på sofaen uden bukser og med et spejl samt latex-handsker (som jeg tilfældigt har liggende) - allerede nu er jeg mistænksom og ængstelig.
Ganske rigtigt kan jeg se små sår spredt ud over skamlæberne og et enkelt større ved indgangen til skeden. Jeg slår op på google og ringer til lægen i vild panik, får en tid og da hun ser mig bekræfter hun at der nok er tale om genital herpes... PIS!!!!! jeg får taget prøver og svaret kommer nu på mandag. Men jeg er ikke optimistisk på det punkt.
Jeg tager det egentligt ret roligt indtil jeg får læst en del på nettet om skrækhistorier og uafbrudte udbrud. Til gengæld er der jo også solstråle historier med folk der er gift og har børn...
Men hvad fanden skal JEG gøre? jeg er 29, single, er vild med en fyr - der meget vel kan være den der har givet mig det. Jeg har droppet alt om at pege fingre og sige du gav mig det, for jeg kan jo selv have haft det liggende i mange år, og det kan være kommet op til overfladen af mit nedsatte immunforsvar ved halsbetændelsen. Men når inkubationsperioden er 4-7 dage passer det bare lidt for godt med sidst vi havde sex. Han kan jo være smittet uden at vide det og uden at have symptomer...
Ååååhh... Min hjerne kører rundt.. jeg har bestemt ikke lyst til at tage den her over telefonen med ham mens han er på ferie, og hvordan får jeg det sagt til ham når han er hjemme igen om en uge. Han forventer nok en hyggelig aften på sofaen (og i sengen) når han er hjemme igen... SUK.
Vil han overhovedet være sammen med mig efter det her - for det er jo så nyt i forvejen (3-4 uger) og det er bare IKKE meningen at nye forhold skal starte med sådan noget her. Det er meget svært at håndtere en spirende forelskelse sammen med genital herpes
Omvendt ser jeg sådan på det at hvis det var den omvendte situation og jeg var rigtig glad for ham, ville jeg støtte ham, så det kan jo være en prøve af hvor vild han egentlig er med mig. Håber lidt at han vil være en støtte. SNØFT...
Skal jeg nævne at det muligvis kan være ham der er smittekilden, og at han bør få taget en blodprøve for at få det testet om han har HSV 2?
Hvis han nu løber skrigende bort, hvad gør jeg så? Hvordan og hvornår forklarer man en anden potentiel kæreste at man har det her stads?
Mange i min familie er inde for lægeverdenen, så når skammen har lagt sig er jeg nu ikke så bange for at fortælle dem det, men har mere lyst til at slå mig selv oven i hovedet for at ha raget det lort til mig.
Andre tanker der løber rundt i hovedet på mig er: hvordan bliver mit forløb?
Min primære infektion har kun været smertefuld lokalt i skeden, med lidt hævede lymfekirtler og smerter ved berøring og vandladning. jeg kom igang med aciclovirpiller efter sådan ca 2 dage, mon det hjælper nok? Jeg har ingen appetit, men det tror jeg skyldes at mine følelser er helt smadrede og mine bekymringer over måske-kæresten overskygger meget.
Min læge har ordineret 800 mg aciclovir 5 gange dagligt i 7 dage... er det normalt? ifølge medicin.dk er det behandlingen for helvedesild (herpes zoster)?
Så efter hvad jeg kan forstå på mine symptomer er mit primærudbrud relativt fredeligt uden almensymptomer såsom feber og influenzalignende symptomer. Har I nogle erfaringer med hvordan forløbet kan være efter det? med recidiv, opblussen, hvor ofte, hvor slemt osv.?
Håber at det var bare nogenlunde forståeligt. Hvis alle de tanker jeg har skulle ned på papir ville det ligne New Orleans efter orkanen Katrina
ha en god dag og husk at brug kondom, eller anskaf en tidsmaskine - kondomer er dog billigere