Arenze?

[Gæst]

Arenze jeg er meget nysgerrig efter din historie. Jeg har haft herpes i 5 måneder, og mit forløb indtil videre har mindet om det du har beskrevet herinde. I et indlæg skrev du, at du omsider var ved at have mere styr på herpes. Hvordan går det med dine udbrud nu - er de stadig lige så hyppige og voldsomme? Jeg håber jeg har noget at se frem til. Lige nu har jeg cirka 8 udbrudsfrie dage på en måned. Mine udbrud er ikke så smertefulde mere, men de er der, og dagligt frygter jeg at sprede smitten til andre steder på min krop eller at jeg pludselig får voldsommere udbrud end primærudbruddet. Det går mig også på at jeg kun, kan være sammen med min kæreste i de små udbrudsfrie perioder jeg har. Efter de første to måneder med herpes, har jeg helt droppet med medicinen - jeg håber det hjælper mig på lang sigt!

[Arenze86]

Jeg havde lige et voldsomt udbrud inden nytår. Jeg har været meget stresset og er det stadig. Det udbrud havde taget over 14 dage i begyndelse (de første par år+), det tog lige omkring en uge. Jeg brugte cremen, men ingen piller. Tror det var udløst af både stress og så havde jeg min menstruation samtidig.

Men helt generelt er mine antal af udbrud voldsomt dalende

Det er meget frustrerende at man kun kan være sammen med sin kæreste i de få dage om måneden (jeg har selv været der).

Jeg har nu haft herpes i 4 år, og det er helt sikkert bedre end i begyndelsen - uden tvivl. Men jeg havde ofte udbrud i hvert fald de første 2-3 år. Man havde hørt så meget om at udbruddene blev mindre efter det første år... Ikke for mig... Jeg ventede og ventede, men nu er den som sagt ved at være der.

Jeg har heller ingen i min familie med herpes, så jeg havde højst sandsynligt ingen antistoffer overhoved, og er derfor startet på 0, hvilket jo faktisk er mere sjældent end normalt.

Må man spørge hvor gammel du er? Eller bare sådan ca.?

[Gæst]

Det lyder til der er håb for mig også, at det bliver bedre. De 8 herpesfrie dage jeg har på en måned er guld værd, man får bare sådan en nedtur når man mærker, at et nyt udbrud er på vej. De sidste tre måneder er min eneste behandling longovital og så spiser jeg ingen appelsiner, chokolade eller nødder. Jeg ved ikke om jeg har anti-stoffer mod herpes 1, men min mor har altid haft forkølelsessår ved munden, og jeg mener også, at jeg selv har haft det som barn.

Jeg føler min krop er svækket efter jeg har fået herpes - jeg har tabt mig en del i vægt, selvom jeg allerede vejede normalt før herpes. Det er bare som kroppen bruger al energien på at bekæmpe herpes. Jeg overvejer at tage til lægen for at få et sundhedstjek, men jeg synes bare man bliver så dårligt mødt der. Ofte får man jo bare at vide at man er ung og derfor ikke syg. Jeg er 25. Men jeg er testet for alle kønssygdomme, så der kan jeg heldigvis være rolig

[Arenze86]

Nu ved jeg jo ikke hvor i landet du kommer fra, men nu får du lige i historien, hvis du har lyst til at gøre det samme.

Vi var 3 tøser der mødtes for lidt tid siden og snakkede alt igennem. Det var super hyggeligt!
For mig var det især det der med, at se de to andre og konstatere at man altså overhoved ikke på nogen måde kunne se på dem, at de har herpes. Og så var det i det hele taget bare super fedt at sidde overfor nogen i samme båd og bare kunne snakke åbent om det hele (kan godt være at resten af caféen synes vi var mærkelige at høre på, hehe). Tiden gik og vi fik siddet i en hel del timer og havde det rigtig hyggeligt.

Hvis du er interesseret i at mødes kan du jo oprette en profil herinde og så skrive mig en privat besked
Og hvis du er kan vi jo lige skrive med hinanden om hvor i landet vi befinder os.

[Ananas]

Hej Gæst!
Jeg vil da også gerne melde mig på banen - jeg er en af dem, som mødtes med Arenze for sådan cirka lidt over 2 måneder siden. Vi fandt hinanden gennem dette forum.
Og det var virkelig en positiv oplevelse. Det var ligesom Arenze skriver, rigtig rart at møde andre i samme situation, nogle som kender ens frustrationer og ellers rigtig hyggeligt (der blev heller ikke kun snakket om herpes ).
Og igen, ligesom Arenze skriver, det der med at få sat ansigt på andre som også har det, og få konstateret at de er ganske almindelige mennesker ligesom en selv, det giver altså bare et lidt lysere syn på tingene.

Jeg fik konstateret herpes i starten af juli sidste år, og har 7-9-13 kun haft 3-4 udbrud. Og de er så små så jeg ikke engang er sikker på, om det er det. Når jeg har udbrud, mærker jeg dårligt noget til det, rent fysisk. Jeg har derfor ikke den store erfaring i forhold til medicin, kost eller andet. Men jeg er jo bevidst om at jeg har virus i kroppen, så jeg deler frustrationer med alle jer andre. Hader tanken om, at man kan smitte andre.

Jeg stiller mig også gerne til rådighed, hvis du kunne tænke dig at mødes med andre i samme situation

[Gæst]

Jeg vil overveje at mødes med Jer, men på det stadie jeg er nu, er jeg slet ikke modig nok til det endnu
Ananas du er heldig "kun" at have oplevet 3-4 udbrud siden juli, er du meget positiv og ikke stresset? Jeg er ked af det hele tiden, siden jeg har fået herpes, og tænker lidt det kan være det, der fremmer det hos mig?

Jeg håber virkelig ikke ens fremtid bliver for meget påvirket af det her. Jeg har svært ved at være en god kæreste fordi jeg er ked af det og angst for fremtiden hver eneste dag..

[Ananas]

Jeg var rigtig ked af det, og tænkte konstant på det i starten. Efterhånden begyndte jeg at opleve flere og flere dage, hvor jeg "glemte" det.
Da jeg fik det konstateret, læste jeg selvfølgelig en del om herpes her og på andre sider, og der er jo et hav af råd - fx i forhold til kost. Jeg vil ikke at herpes skal hæmme mig på nogen måde, så derfor valgte jeg, at gøre nøjagtig som jeg plejer og har lyst til i forhold til kost, alkohol m.m, og så se tiden an. Og har så kun haft de her bitte små udbrud.
Generelt set, så synes jeg da, at jeg har en positiv indstilling til hverdagen... Jeg har lige læst til eksamen og været til eksamen - hvilket jeg synes var lidt stressende, men det udløste ingenting.

Jeg tror, den proces vi gennemgår, når vi får det konstateret er meget ens- og derfor tør jeg også godt sige, at humøret bliver bedre med tiden.
Prøv at lade være med at spekulere alt for meget, tænk på virussen som det den er - ganske almindelig blandt mennesker og næsten harmløs. Prøv evt at læse det indlæg "den gamle" har skrevet herinde, måske det kan få dig til at se lidt lysere på tingene.

Hvordan er du angst for fremtiden?

[Gæst]

Det jeg er angst for er at min kæreste forlader mig, selvom det er fra ham jeg har smitten. Jeg har 5-8 dage på en måned der er udbrudsfrie og det har jeg haft siden jeg blev smittet i september sidste år. Jeg synes bare det er svært at blive ved at overskue og jeg kan snart ikke klare at sige nej en gang mere til sex til min kæreste. Vi kan jo næsten aldrig være sammen.

Jeg spiser ikke nødder, chokolade eller appelsiner. Jeg drikker aldrig alkohol og jeg spiser longovital, jeg ved snart ikke hvad jeg skal gøre mere. Jeg har valgt ikke at tage medicinen for herpes og det har betydet at de voldsomme nervesmerter jeg oplevede i starten ikke kommer mere i samme omfang. Udbruddene er også rimeligt milde, jeg får kun få sår og det gør kun lidt ondt hele tiden sammenlignet med i starten. Det er bare den afholdenhed overfor sex jeg snart ikke kan overskue mere, ikke så meget for min skyld, men fordi jeg ikke kan opfylde min kærestes behov. Jeg har tænkt på at komme på medicinen fask, men jeg er bange for min krop til sidst ikke reagerer på den og jeg vil hellere min krop lærer selv at bekæmpe det. Min kæreste synes jeg overreagerer med det hele og han mener fx godt han kan rører mig med sine fingre, men det tør jeg ikke, jeg vil undgå at flytte smitten andre steder hen på kroppen.

Så remset op er det jeg er bange for at blive forladt af min kæreste, jeg er bange for herpes bliver værre med årene og jeg er bange for aldrig at få børn. Jeg føler det bare så uretfærdigt jeg har fået herpes. Jeg har kun haft to sexpartener i mit liv en tidligere kæreste, hvor vi begge kun havde været sammen med hinanden og så min kæreste, som jeg har været sammen med i tre år. Både han og jeg blev testet for kønssygdomme inden vi droppede kondomet og så alligevel rammer det, men først efter 2 år sammen. Så jeg synes bare det er så unfair at blive ramt af herpes og jeg har svært ved at blive ved med at mestre det.

[Arenze86]

Prøv at tage Protabs. Det er et protein tilskud. Det hjalp mig helt sindsygt meget. Fra at have udbrud stort set hver dag gik jeg til at have ca. hver anden uge. Prøv det! Det tager lidt tid før virkningen kommer (som med alle andre vitaminer), men prøv! Hvis det ikke virker, så har du i det mindste prøvet.

Jeg stoppede med at tage dem igen efter ca. et års tid tror jeg, og så var der mere ro på end før jeg tog dem.

[Gæst]

Tak jeg prøver! Håber de får samme virkning på mig, udbrud kun hver anden uge vil som det ser ud lige nu være sådan en lettelse