Nydiagnosticeret - 100vis af spørgsmål

Forum for søde mennersker med en sær hudlidelse på kærlighedsapparatet
Besvar
Enisammebåd

Nydiagnosticeret - 100vis af spørgsmål

Indlæg af Enisammebåd »

Øv, jeg er en af de (forholdsvis) unge mennesker (27 år og nu dømt til et liv som kronisk single) der nu er med i gruppen af herpes-ramte - øvøv. Synes ellers altid jeg har passet så godt på mig selv, men åbenbart ikke. Jeg ved ikke hvornår jeg er blevet smittet og af hvem, men et eller andet sted er det jo også lige meget nu.
Jeg blev rigtig rigtig syg af mit første udbrud og var indlagt i 11 dage - ikke hvad angik underlivet, selvom det selvfølgelig også var påvirket, men mere fordi jeg samtidigt blev ramt af meningitis. Ingen kan sige om det var herpes'en der fik meningitisen i udbrud eller omvendt.
Jeg havde det og har det fortsat meget svært med diagnosen herpes og har mange bekymringer i forhold til diagnosen, på trods af at lægerne tog det meget stille og roligt (det virkede næsten ligeså almindeligt som lungebetændelse): :(

- Hvad nu hvis jeg ikke opdager mit næste udbrud? Første gang havde jeg slet ikke mistanke om at det kunne være herpes, troede det var en blærebetændelse
- Hvad nu hvis jeg kommer til at smitte en fyr?! Ville da hade at give sygdommen videre til en anden. Ved hvor ked af det jeg selv har været over at få diagnosen! Er det 100% sikkert at man kun smitter når sygdommen er i udbrud?
- Hvad kan man selv gøre for at holde sygdommen nede? Og hvor ofte er det typisk i udbrud?
- Er der nogen der kun har haft det ene udbrud?
- Har set flere der har nævnt af de har haft sex og at sygdommen typisk er kommet i udbrud få dage herefter... Kan sex fremprovokere udbruddet??
- Såfremt man en gang finder en mand og får børn - giver man så sygdommen videre?? :geek:

Hvor er jeg glad for at have fundet den her side og se at der er flere i samme båd som mig, men hvor er jeg ked af at have fået diagnosen! Selvfølgelig håber jeg ikke at jeg skal single resten af mit liv - så ville det godt nok blive langt og kedeligt, men frygter virkelig den dag jeg skal fortælle en sød fyr at jeg har herpes.... :oops:

Inge Nielsen
Indlæg: 1
Tilmeldt: 23. aug 2011, 10:35

Re: Nydiagnosticeret - 100vis af spørgsmål

Indlæg af Inge Nielsen »

Det er ikke alle, som oplever udbrud. Så det er langt fra sikkert, at du vil opleve udbrud af herpes i skeden igen. Men eftersom du kan smitte din fremtidige kæreste med herpes alligevel, så bør du informere ham omkring din kønssygdom. Han vil være nødt til altid at bruge kondom, men det må han acceptere.

Kilde: SundhedsLex.dk - http://www.sundhedslex.dk/herpes-i-skeden.htm


Mvh

Inge

Arenze86
Guddommelig
Guddommelig
Indlæg: 135
Tilmeldt: 25. aug 2008, 21:17

Re: Nydiagnosticeret - 100vis af spørgsmål

Indlæg af Arenze86 »

Du lærer stille og roligt at fornemme hvornår du har et udbrud. Nu ved du jo at det ikke nødvendigvis er blærebetændelse.
Men husk hygiejnen! Det er vigtigt at du ikke piller i sårene og kommer til at smitte dig selv andre steder.

Det siges at man smitter ca. 5% af tiden hvor man ikke har udbrud.
Ja, du kan godt komme til at smitte en fyr, men sørg for altid at informer fyren først om risikoen for smitte. Ha' aldrig sex når du har udbrud og brug kondom som en ekstra sikkerhed.

Jeg har selv fast kæreste og han gik selv med at vi droppede kondomet og begyndte på p-piller i stedet. Efter pænt lang tid blev han smittet, men er slet ikke så hårdt ramt som mig, så det er ikke det store problem.
Men jeg vil sige, så længe man ikke er 100% sikker på hinanden, så behold kondomet på - dette er dog IKKE en 100% beskyttelse - jeg er selv blevet smittet, på trods af kondom.
Så det er ikke rigtig at kondomet altid skal være på - det er noget man beslutter med sin partner. Så længe du har gjort opmærksom på situationen, kan du have samvittigheden ren. Så er det jo op til ham hvad han vil gøre.

Min opfattelse er at mænd ikke bliver skræmt så nemt som kvinder, når de høre at man har herpes.
Jeg har altid fortalt, stort set med det samme, at jeg har herpes når jeg har mødt en ny fyr, og de skræmmes ikke så let.
Ham jeg er sammen med nu, og har været det i over 2 år, fortalte jeg det efter jeg havde kendt ham i nogle få timer, og han er her stadig :)

Spis sundt og hold humøret oppe = bedre immunforsvar.
Det er forskelligt hvad der trigger udbrud hos de forskellige; stress, mad, sprut og øl, osv....

Der er enkelte der kun har et enkelt udbrud, jeg synes dog det er utrolig sjældent man høre det. Jeg havde nye udbrud konstant de første 10 uger, indtil jeg ændrede min livsstil.

Jeg har en enkelt gang fået herpes efter sex, men det stoppede hurtig igen. Tror det handler om tilvænning.
De krop skal også lige vende sig til den store omvæltning. Du skal ha' dannet antistoffer mod herpes og det kan godt tage tid.
Mange siger at antal udbrud begynder at falde efter et år. Kan jeg dog ikke tilslutte mig.
Jeg har efterhånden typisk kun uddbrud i forbindelse med min menstruation, hvor hormonerne raser.

Du giver antistoffer videre mens fosteret er i maven, men derfor ikke nødvendigvis udbrud. Der er virkelig mange der har antistoffer i blodet, og aldrig får udbrud.

Har man regelmæssig udbrud er en fødsel heller ikke noget problem (har jeg læst mig til). Problemet er at have første udbrud under fødslen (hvilket jo så ikke vil være relevant her), og derfor kommer til at smitte sit barn, der på ingen måde har nået at danne antistoffer endnu.

Håber det hjalp :)

Hele din tilværelse skal nok blive god igen. Jeg ved godt at det kan føles som verdens undergang, men det er det ikke. Du skal bare lige vende dig til tanken.

Enisammebåd

Re: Nydiagnosticeret - 100vis af spørgsmål

Indlæg af Enisammebåd »

Hej Inge og Arenze86

Tusind tak for jeres svar - særligt dig Arenze86. Du fik kæmpet dig gennem alle mine spørgsmål - tak for det...
Nu det snart 2 mdr. siden jeg blev syg og jeg er efterhånden ved at vende mig til situationen. Selvfølgelig glæder jeg mig ikke til den/de fyr(e) der i fremtiden skal fortælles at jeg har herpes, men har alligevel en eller anden ide om at jeg overlever :D Ukrudt forgår ikke så let ;)
Jeg følger med på sidelinjen herinde ind i mellem, men er allerede kommet et godt stykke - det så dejligt :D
Igen MANGE TAK!

Besvar