MIT LIV ER SLUT!
: 4. okt 2010, 14:53
Jeg er en fyr på 21 der er fuldstændig knust over, at jeg idag fik meddelt jeg har fået herpes.
Har været så bange for at gå til lægen, og gik også derfra meget meget ked af det.
Jeg kan intet positivt se omkring fremtiden.. Kærester, familie osv.
Hvad fanden skal man sige ? Er man ulækker ? synes det er så hårdt.
Nu skal jeg være hæmmet hele mit liv, gå og bekymre mig over chancen for at smitte andre.
Pga et latterligt engangsknald, som selvfølgelig er min egen skyld. Men man tænker ikke så meget i en kæmpe brandert.
Og tanken om at man en dag skal sidde og fortælle evt en sød pige, at man har det her fordi man ikke tænkte sig om, kan jeg ikke leve med.
Føler mit liv er gået i stå.. Jeg kan godt se mange skriver, at det ikke er det værste der kunne ske. Og i lever i velfungerende liv og forhold.
Men at man hver gang man har sex skal bekymre sig og have tanker omkring det hele tiden, kan heller ikke være sjovt.
Jeg tør f.eks heller ikke at fortælle familie og venner det, hvad vil de ikke tænke ?
Er simpelthen i tvivl om jeg kan leve med det her.
Er der evt et sted folk mødes og taler om det her.. Face to face ?
Nogen der kan kommentere lidt på det her ?
Komme med deres historier. Og give et lille syn på deres liv.
Tak herfra
Har været så bange for at gå til lægen, og gik også derfra meget meget ked af det.
Jeg kan intet positivt se omkring fremtiden.. Kærester, familie osv.
Hvad fanden skal man sige ? Er man ulækker ? synes det er så hårdt.
Nu skal jeg være hæmmet hele mit liv, gå og bekymre mig over chancen for at smitte andre.
Pga et latterligt engangsknald, som selvfølgelig er min egen skyld. Men man tænker ikke så meget i en kæmpe brandert.
Og tanken om at man en dag skal sidde og fortælle evt en sød pige, at man har det her fordi man ikke tænkte sig om, kan jeg ikke leve med.
Føler mit liv er gået i stå.. Jeg kan godt se mange skriver, at det ikke er det værste der kunne ske. Og i lever i velfungerende liv og forhold.
Men at man hver gang man har sex skal bekymre sig og have tanker omkring det hele tiden, kan heller ikke være sjovt.
Jeg tør f.eks heller ikke at fortælle familie og venner det, hvad vil de ikke tænke ?
Er simpelthen i tvivl om jeg kan leve med det her.
Er der evt et sted folk mødes og taler om det her.. Face to face ?
Nogen der kan kommentere lidt på det her ?
Komme med deres historier. Og give et lille syn på deres liv.
Tak herfra