gør ikke som mig

Forum for søde mennersker med en sær hudlidelse på kærlighedsapparatet
Besvar
abcd

gør ikke som mig

Indlæg af abcd »

Hej

Sidder med den dårligste smag i munden efter at have opdaget at jeg har smittet en mand med herpes 2. Og det bliver ikke bedre af, at jeg ikke fortalte ham, at jeg var smittet. Jeg har ikke haft udbrud i flere år. Min læge har sagt, at jeg så ikke er aktiv smittebærer. Men det retfærdiggør ingenting. Jeg var forelsket i ham. Nu er han naturligvis gået. Fortæl det altid. Lad mennesker bestemme selv. Jeg er et stort røvhul. Kan slet ikke forstå, hvordan jeg kunne finde på det. Kan man overhovedet lære at leve med at havesmittet andre?

Lulu
Bidrager
Bidrager
Indlæg: 21
Tilmeldt: 28. okt 2009, 04:21

Re: gør ikke som mig

Indlæg af Lulu »

Du bliver jo nødt til at leve med det, for nu er det jo sket.

I det mindste handlede du ikke i ond tro, som fx ham jeg blev smittet af. Han fortalte mig heller ikke at han var herpes smittet, og havde været det i mange år....før bagefter altså. Jeg forlangte endda at han fik det almene tjek for diverse kønssygdomme hos lægen inden vi smed regnfrakken. Men han valgte altså at fortie det. Hans syge holdning til det var, at det var en måde at holde på mig, for så var der jo ikke andre der ville have mig. Undskyld.....A'hvad?!???

Hvorfor fortalte du ham det ikke? Var du bange for at miste ham hvis ikke du gjorde det?

Jeg går da ikke og tænker på at jeg har herpes til dagligt. Jeg nægter simplethen at lade det styre mit liv på den måde. Derfor kan jeg da godt glemme at jeg i det hele taget har sygdommen...men jeg har nu altid sagt det, selvom det er modbydeligt svært...

Gæst

Re: gør ikke som mig

Indlæg af Gæst »

Jeg spørger også hele tiden mig selv, hvorfor jeg ikke sagde det. Jeg havde bestemt tænkt at fortælle det. Jeg var slet ikke forberedt på, at vi skulle være sammen, da vi var det - det gik ret stærkt og det hele var så fint og godt, at jeg ikke kunne finde ud at bryde magien. Og jeg vidste ikke, at der var en risiko. Jeg var sammen med min tidligere kæreste i et år uden at smitte ham. Det var dumt af mig at stole på min læges forklaring og ikke undersøge sagen ordentligt selv. Det har man vel nærmest pligt til. Havde jeg kendt dette site ville jeg måske have vidst bedre. Jeg talte med min læge om det igen, og han gentog at man sagtens kan have ubeskyttet sex når der er gået en måned efter et udbrud. Det passer så ikke!

Jeg er helt knust over det. Han synes naturligvis, at jeg har handlet i ond tro. Og der er heller ingenting, der retfærdiggør, at jeg ikke sagde det. Det er utilgiveligt. Jeg ville så gerne kunne gøre noget for ham, men han har jo ret, når han siger, at jeg har gjort rigeligt.

Han stolede på mig og jeg svigtede ham. Jeg har det fysisk dårligt ved tanken. Jeg ved, at det aldrig kommer til at ske igen, men det hjælper jo ikke ham. Jeg har ødelagt så meget for ham. Og jeg er faktisk helt utrolig glad for ham. Men mit knuste hjerte er selvfølgelig den mindste del af det.

Jeg ved egentlig ikke, hvorfor jeg skriver det her. For at advare andre. For at høre hvordan I ville tackle det. Ikke for at få 'syndsforladelse' i hvert fald. Jeg synes, det jeg har gjort er utilgiveligt.

Gæst

Re: gør ikke som mig

Indlæg af Gæst »

Hej igen

jeg har aldrig været vred på ham, der smittede mig - har altid syntes at det var min egen fejl og ansvar. Men nu, hvor jeg lige har mistet en skøn mand, som jeg havde håbet at skulle leve med altid, så gør det da lidt ekstra ondt. Han siger, at han aldrig ville kunne leve med en kæreste med herpes, så det var ikke blevet os alligevel - men hvor er det forbistret at det skal ødelægge noget, der ellers kunne være så godt.

Lulu
Bidrager
Bidrager
Indlæg: 21
Tilmeldt: 28. okt 2009, 04:21

Re: gør ikke som mig

Indlæg af Lulu »

Søde du, tag det nu roligt. Ja, du skulle have sagt det..men sket er sket.

At han siger at han aldrig kunne være kæreste med en der har herpes kan jeg kun ryste på hovedet af. man kunne jo fristes til at spørger ham om han så heller ikke vil være kæreste med én der har forkølelsessår (= herpes, HSV1) på munden. Det er jo (næsten) samme sygdom, og HSV1 kan jo også godt smitte forneden. Det begrænser immervæk hans muligeheder en del, i og med at 75% af befolkningen er bærere af HSV1. Hans udtalelse tyder på uvidenhed omkring sygdommen...hvilket jo ikke er så udsædvanligt. Desværre. For det smider bare benzin på stigmatiserings-bålet.

Når det så er sagt kan jeg da godt forstå at han er bitter. Jeg tror da de fleste af os var i chok-fasen lige da vi fandt ud af at vi havde reddet os denne herlighed. Det er han da sikkert også, og fair nok.

Trøst dig med at du i det mindste reagerer med så dårlig samvittighed som du gør. Det viser jo kun at du er virkelig ked af det. Modsat idioten der smittede mig, som udtalte at han var glad for at jeg havde fået det....

Gæst

Re: gør ikke som mig

Indlæg af Gæst »

Ja, det lyder godt nok idiotisk og kan vist kun undskyldes med en form for misforstået kærlighed... :-(

Jeg tror faktisk, at han allerede har sat sig ret grundigt ind i sygdommen (han ved allerede en masse om medicin og sygdomme), og det har faktisk rystet mig lidt at få sådan en besked - i forhold til mine muligheder for at finde en anden kæreste en gang.

Han er meget bitter, mener det er et overgreb på hans person og vil slet ikke have kontakt med mig. Jeg forstår det sådan set godt, men går bare rundt i sådan en naiv forestilling om, at alt det, der var så lovende og godt i mellem os alligevel kunne vinde over hans vrede og bitterhed. Jeg savner ham rigtig, rigtig meget. Og jeg er rigtig, rigtig ked af, at have smittet ham og over at det ikke lykkedes mig at få det sagt.

Lulu
Bidrager
Bidrager
Indlæg: 21
Tilmeldt: 28. okt 2009, 04:21

Re: gør ikke som mig

Indlæg af Lulu »

Jeg kan godt forstå at hans reaktion (den med at han aldrig ville være kæreste med en der var herpes-smittet) har givet din selvtillid et hak :-(

Men tag det roligt, det er ikek alle fyre der er sådan.

Jeg har en dejlig kæreste nu, som var meget forstående da jeg fortalte ham om tingenes tilstand. Jovist, han blev lidt forfjamsket i starten, men han søgte selv en masse info om det på nettet og sagde så: Så er det jo heller ikke værre. Vi har sex uden beskyttelse og iøvrigt et fuldstændig normalt sexliv. Han kender til den lille smitterisiko der er udenfor udbrud, men vælger at tage chancen fordi det er mig han vil. Han er IKKE blevet smittet. Jeg har så også en enorm fordel i at jeg stort set har fuld kontrol over min sygdom, og er udbrudsfri fordi jeg kan np at fange det i opløbet.

Der findes masser af søde og forstående fyre derude :-)

Møder du en der løber skrigende væk når du fortæller, at du altså har en hudsygdom forneden, er han nok ikke værd at samle på alligevel....og jeg vil til hver en tid hive referemcen frem til at det jo bare er et forkølelsessår et andet sted. Du ved, den der med at det er samme virus, og 75% af befolkningen har HSV1, at det også kan smitte forneden og bla-bla-bla...

Og så lige til sidst: Der står meget godt, men også meget skidt på nettet om herpes - og desværre er alt den info man kan finde i cyberspace ikke altid lige veldokumenteret....

Gæst

Re: gør ikke som mig

Indlæg af Gæst »

Tak skal du have. Det er godt at høre, at det kan lade sig gøre for andre.

Og jeg kan også sagtens forstå hans reaktion - jeg har grædt over det i tre dage nu - fordi jeg ved, hvor svært det er for ham. Og fordi det var det sidste jeg ønskede...

Besvar