Min historie

Forum for søde mennersker med en sær hudlidelse på kærlighedsapparatet
Besvar
ninka
Indlæg: 1
Tilmeldt: 29. dec 2008, 19:54

Min historie

Indlæg af ninka »

Nu har jeg efterhånden læst med her på siden et stykke tid og synes at det var på tide at komme med min historie omkring min herpes g.
Får ca. 5 måneder siden blev jeg smittet med herpes g efter at have haft oralsex med min kærste (han havde haft et forkølelsessår på læben som ikke var gået helt væk, dengang var vi ikke klar over at det kunne smitte så jeg kunne få herpes g af det). Jeg fik 10-12 store væskefyldte blærer omkring de indre kønslæber og det var en frygtelig ubehagelig oplevelse. Jeg gik straks til lægen som satte mig i behandling (Aciclovir hexal, 5*200 mg pr. døgn). Hun udskrev en ekstra recept til mig så jeg havde en kur liggende til det næste udbrud. Lægen sagde faktisk at hvis man fik behandlet de første udbrud meget hurtigt, dvs. lige så snart symptomerne indtræffer (kløe og ubehag) så vil man i nogle tilfælde kunne holde virusset i hævd så man ikke bliver så slemt plaget af udbrud og måske endda da nøjes med et enkelt eller få udbrud. Det første udbrud var ovre efter 10 dage men en uge herefter fornemmer jeg at der kan være et udbrud mere undervejs, da det klør og "summer" i underlivet. Som min læge havde sagt så påbegyndte jeg min anden kur med det samme og efter 3 dage var symptomerne væk og der kom aldrig blærer.
Efter dette har jeg ikke haft flere udbrud og jeg synes næsten at det er for godt til at være sandt. Da jeg fik konstateret herpes ramlede min verden for en periode. Jeg læste alt hvad jeg kunne finde på nettet og blev skræmt af den ene "skræk"historie efter den anden og troede faktisk at alle med herpes g ville have hyppige udbrud og den tanke var uudholdelig. Men efterhånden har jeg jo måttet sande at jeg måske er en af de heldige der ikke er så slamt plaget af min herpes. Om det er det rene held eller om det hænger sammen med det min læge sagde, med at få behandlet så tidligt som muligt, det er jo ikke til at sige.
Jeg ved jo ikke om jeg får udbrud i morgen eller hvad der kan udløse det, men efter en jul hvor der hverken er blevet sparet på chokoladen, nødderne eller appelsinerne (som siges at kunne "tricke" et udbrud) så er det åbenbart ikke det der gør det i mit tilfælde.

Jeg har været meget bekymret for om jeg ville smitte min kæreste så han også ville få herpes g og hvis jeg skulle bestemme så ville vi nok bruge kondom under sex, men min kæreste har helt og holdent selv valgt at han vil tage chancen så vores sexliv er ikke blevet påvirket af min herpes. Hvis man passer på og er opmærksom på symptomerne og derved undgår sex hvis de indtræffter så tror jeg også at risikoen er ret lille - MEN den vil selvfølgelig altid være der..

Det var lidt om min historie med herpes g. Jeg håber ved dette indlæg måske at kunne berolige nogle af dem der for nyligt har fået konstateret sygdommen og herved vise at alle historier er forskellige og at man godt kan være "heldig" ikke at få så mange udbrud.
Jeg føler med dem der er hårdt ramt, for det er bestemt ikke sjovt når det står på...

me

Re: Min historie

Indlæg af me »

Min historie ligner Ninka's en del.
Jeg er hankøn, sidst i 30'erne.
Min daværende hyggeveninde havde også et slemt forkølelsessår omkring munden som hun behandlede med noget aciclovir lignende.
Vi gik lidt meget til den, 12 gange på 4 dage både oral og normal. Der blev så dannet et slitage-hul på apparaturet. "nåhh, tænkte jeg, det sker der ikke så meget ved, det har jeg prøvet før". Efter 10 dage kom de berømte små sår og blærer, lige omkring hvor slitagehullet havde været. Og det hævede så forhuden næsten ikke kunne trækkes tilbage.
Egentlig utroligt at lægen ikke kunne genkende en gang herpes, så jeg fik penicillin og det forsvandt også. 5 måneder efter kom et nyt, men noget mindre udbrud.
Så røg jeg på en hudklinik og fik den rigtige diagnose. Fik også at vide at inkubationstiden var 10 dage, så det passede meget godt med slitagehullet. Så fik jeg aciclovir. Det virker. Har efterfølgende haft 2 mindre udbrud (4 på et år) og de bliver mindre og mindre pr. gang og egentlig ikke generende som det første. Det er ca. 3-4 dage med 3 små blærer.
Veninden gik også til læge og blev testet negativ, så jeg kan ikke føle mig 100 % på det er hende, men testmetoderne er generelt usikre. Og jeg sidder og spekulerer om mundherpes kan smitte til kønsorganerne.
Tidligere har jeg aldrig haft forkølelsessår omkring munden eller andet på apparaturet.
Lægen morede sig lidt over min situation, da jeg havde fået en dobbelt. En kønsvorte var det også blevet til. Den blev penslet.
Jeg ringede til de foregående sex-partnere for de sidste 4 år (3 styks) og ingen af disse havde hverken haft det ene eller andet.
Men generelt synes jeg ikke det er en personlig katastrofe. Mine udbrud hører vist til i den milde afdeling. Og jeg spiser meget chokolade og MM's med nødder i.

Arenze86
Guddommelig
Guddommelig
Indlæg: 135
Tilmeldt: 25. aug 2008, 21:17

Re: Min historie

Indlæg af Arenze86 »

Herpes type 1 (Typisk ved munden), kan godt smitte til kønsorganerne. Ofte ser man bare mindre, knap så voldsomme udbrud. Du kan godt få et vide om det er type 1 eller type 2 (ved kønsorganerne) du har, ved at få taget en podning af blæren eller evt. blodprøve.

den fortvivlede

Re: Min historie

Indlæg af den fortvivlede »

Ihhh.. er så glad for at have fundet denne side. Har lige fået konstateret Herpes ved kønsdelene, og har virkelig følt mig helt fortabt. Er meget frustreret over hvor lidt info der er fra lægens side, og alvorligheden og den nemme smittefare ved denne virus. Er virkelig forbavset over at der ikk er mere fokus på denne kønssygdom, når den nu er så udbredt. Men har et spørgsmål.. har fået Herpes gennem oralsex, hvilket undrer mig eftersom min partner ikk har forkølelsessår og aldrig har haft det??? kan det være fordi jeg er blevet smittet for lang tid siden og først har fået symptomer nu? har også læst at nogle smitter i 5 % af deres symptomfriperiode, så kan det være årsagen?

OneSecond

Re: Min historie

Indlæg af OneSecond »

Jeg fik selv konstateret herpes geni. sidste efterår, og var ikke klar over, hvad det indebar, før jeg selv læste en masse på nettet. Jeg var også meget forbavset over, hvor lidt info der er om denne sygdom. Der har været kampagne vedrørende Klamydia, hvilket selvfølgelig også er en grim sygdom, men den kan i det mindste kureres. Hvis der havde været mere oplysning om herpes som kønssygdom, så tror jeg helt bestemt flere ville tænke sig bedre om. Man ved selvfølgelig en masse om HIV, og alligevel har mange ubeskyttet sex, men da det er strafbart ikke at oplyse en sexpartner om, at man har HIV/aids, og fordi folk har en anden respekt for denne sygdom, så er det ikke noget man rigtig bekymrer sig om på samme måde. Men hvis folk blev oplyst om følgerne af at være smittet med herpes, kunne det da godt være man tænkte sig lidt mere om. Hmm... Jeg kunne skrive mange ting, og mange gange så tænker jeg også bare, at jeg sgu' selv er skyld i det. Den der tanke om, hvis jeg nu aldrig havde mødt ham, hvis jeg nu bare ikke var faldet for ham, hvis nu, hvis nu..., men man kommer ingen vegne. Jeg har stadig rigtig svært ved at leve med det. Er stadig sur og ked af det. Og jeg føler virkelig, at det har ændret mit liv meget, fordi det har ændret min tankegang og mit syn på mig selv så meget. Før i tiden var jeg en drømmer og elskede tanken om fremtiden - den var så lys og indbydende. Nu synes jeg ofte fremtiden virker så uoverskuelig og tung over mig, fordi det her herpes shit helt klart vil påvirke mit kærlighedsliv, jagten på drømmeprinsen og alt der har´med sex/kærlighed at gøre. Argh!!! Det er ikke det fysiske ved sygdommen, som gør mest ondt på mig, det er det psykiske ved at være påført en livslang-smittefarlig-kønssygdom, som gør mig rigtig nedtrykt til tider.
Nogle gange glemmer jeg det, og kan også godt slå det hen, men det får det jo ikke til at forsvinde :( Og jeg kan mærke det plager mig. Føler jeg bærer på en beskidt hemmelighed. Men denne sygdom har jo ikke forandret mig i forhold til mine venner, min familie, mit arbejde, skole, osv., så det er også vildt, at den kan plage én så meget psykisk. Nok fordi sex og kærlighed fylder så meget i vores liv og drømme.
Åh ha, den her besked kom til at handle om noget andet end jeg lagde ud med. Havde nok brug for at komme lidt ud med tingene igen. Det er jo ikke ligefrem noget man går og drøfter som så mange andre følelsesladet ting. Er helt nedtrykt igen nu :( Det må jeg nok vænne mig til at være en gang imellem. Men er det ikke surt, at man bare må vænne sig til at ha det halvskidt. Hvor fanden bliver den kur af, som kan kureres os alle???? Eller vaccinen, så vi ikke skal være bange for at smitte andre i det mindste?!?!
Nå, men jeg vil slutte med at sige, at jeg da har det bedre, end jeg troede jeg ville have det dagene efter jeg fik det konstateret. Der var jeg sikket på, at mit liv var slut. Det er det heldigvis ikke :)
Og man er ikke alene om det. Vi er jo ufatteligt mange med denne sygdom. Denne lorte sygdom.
Måske skulle man opfordre lægemiddelstyrrelsen til at lave en kampagne om dette, og henvise dem til alle disse sites, hvor folk mødes for at tale om herpes - vel og mærke efter de er smittet, og det er for sent. Der er brug for info, så mange kan undgå at gå igennem, hvad vi går igennem.

Besvar