Jeg er en 23 årig pige, der netop i dag har fået konstateret herpes.
Jeg har desværre (synes jeg nu) haft mange forskellige sexpartnere - desværre ofte uden kondom. Jeg har desuden haft klamydia to gange..
Mine symptomer startede sidste weekend, så af hvem eller hvornår jeg er blevet smittet er helt uklart for mig. Ham, jeg havde sex med sidste weekend, er en jeg har haft sex med on-off i 2 år. Vi har aldrig brugt beskyttelse og det har han heller ikke med andre; da han påstår at ‘de piger han ses med er rene’. Skræmmende er, at han er 32 år gammel. Og hvad endnu mere skræmmende er, var/er min egen ignorance.
Vi havde sex et par gange i løbet af sidste uge, men i lørdags kunne jeg mærke en, for første gang, ubehag da han slikkede mig. Jeg tænkte ikke videre over det, men dagene efter kom der kløen, som blev værre og værre. Jeg kom til læge onsdag, med ulidelig kløen, hvor jeg uheldigvis blev behandlet af en ny, ung reservelæge, som for det første ikke kunne finde ud af at undersøge mig, og gav mig store smerter med instrumenterne. Men jeg blev behandlet for svamp, da jeg fortalte hende, at kløe førhen har vist sig at være svamp. Jeg fortalte hende om ‘mærkelige hvide plamager’, men det blev der ikke sagt yderligere til. Men i dag, torsdag, blev kløen ULIDELIG og jeg fik smerter, jeg græd, svedte, og brugte det meste af tiden under bruseren, for jeg kunne ikke finde ro og intet jeg gjorde lindrede bare en lille smule.. Jeg kom efter meget bøvl med lægesekretæren igennem til min egen læge og hun lod mig komme ind lige før lukketid. Og hun skulle nærmest ikke kigge på mig før hun kunne se det var den dumme virus... jeg var faktisk rimelig rolig og tænkte, at det var der ikke noget at gøre ved, og jeg må lære at leve med det. Men her til aften er jeg blevet noget så ulykkelig, jeg græder, jeg er frustreret og jeg er super ærgerlig over, at jeg nu er medlem af denne verden, som jeg faktisk ikke anede eksisterede.
Jeg har lyst til at aflyse alle mine planer i en rum tid fremover, jeg er ellers normalt en glad og udadvendt pige, der ofte går til fester og hygger mig med mine mange venner og bekendte. Så de vil tro jeg nærmest har fået en dødelig sygdom, nu hvor jeg ikke har lyst til at komme ud. Jeg får kvalme ved tanken af sex, hvor det førhen gjorde mig i godt humør og tændte mig at tænke på det, læse om det eller se på det.. jeg kan læse mig til at mange står i samme situation og at nogle helt har mistet sexlysten.
Jeg er meget fortvivlet, meget pinlig og der er på ingen måder udsigt til at jeg vil fortælle nogen som helst om det. Min mor ved det, da jeg jo har Haft ringet grædende til hende hver dag i ulidelig kløen og smerter og beskrevet udseendet på blærerne, som det så viste sig at være. Det viser sig så, at hun kendte til mine symptomer - hun også fik det i min alder.. Hun hun har været sammen med min far i 25 år og aldrig fortalt ham det, så han ved faktisk ikke at hun har det. Hun siger, at hun bare holder øje med det og tager det i opløbet - det er i senere år sjældent at hun får det, men hun mærker til det i stressede perioder og hvis hun glemmer sine longo vital. Hun har taget longo vital så længe jeg kan huske, og i dag sagde hun: “det er præcis derfor jeg tager dem)
Jeg har prøvet at snakke med min (ja, nu tidligere) sexpartner om symptomer, men han påstår han intet har. Han ved, at jeg er blevet behandlet for svamp, men ved intet om mit lægebesøg i dag.
