Side 1 af 1

Flere udbrud på trods af HSV1 genital?

: 1. dec 2016, 11:29
af Bellis
Hej alle,
Jeg blev smittet med herpes af min ekskæreste i januar 2015 og gik igennem et rigtig grimt førstegangsudbrud genitalt. Jeg blev podet og testede positivt for HSV1. I 9 måneder derefter oplevede jeg ABSOLUT ingen symptomer og glemte nærmest, at jeg havde herpes. I november 2015 tog jeg en fortrydelsespille, da jeg var sammen med en ny fyr uden beskyttelse, og begyndte samme uge på p-piller, og der fik jeg et meget slemt udbrud igen...! Nok pga alle de tilsatte hormoner, min krop ikke var vant til.
Siden da er jeg gået over til mini-piller, og har kun oplevet 2-3 meget små og mest bare kløende udbrud det seneste år.
Dog læser jeg de fleste steder, at de fleste med genital HSV1 kun oplever det første udbrud og aldrig får et igen.. Og at den gennemsnitlige sandsynlighed for udbrud er cirka 1 om året. Lige nu føler jeg, jeg har gang i et lille bitte udbrud igen, der klør, og jeg kan ane en lille bitte, bitte væskende rift dernede. Synes det virker mærkeligt, at jeg oplever udbrud så relativt "ofte", når nu det er HSV1. Dog skal det nævnes, at jeg ikke havde HSV1 i kroppen før jeg fik det genital, så måske det har noget at sige...?

Kan I med HSV1 genkende det?
Hvor tit oplever I udbrud og kan I dele nogle erfaringer?
Jeg skal have blodprøve fra min læge i næste uge, da jeg vil slå helt fast, at det er HSV1, jeg har.

Håber I vil dele nogle af jeres perspektiver på HSV1 :-)

Mvh