kan jeg finde en mand der vil accpetere det.

Forum for søde mennesker med et sår på læben
Besvar
cille

kan jeg finde en mand der vil accpetere det.

Indlæg af cille » 8. jul 2014, 10:28

for 4 år tilbage blev jeg smitet med Herpes. :shock: :shock: :shock: :shock: :shock:

jeg var så dybt ulykkelig, for på daværende tidspunkt havde jeg haft fast kæreste i 8 mdr.
efter jeg var blevet ramt, bedte jeg ham om at gå til lægen. da han vendte tilbage fortalte han mig at han ikke fejlede noget. ( jeg havde ikke været sammen med andre i den perioede)
jeg har altid været typen der gik hyppigt til lægen. og blev tjekket for diverse sygdomme osv.
Så ligepludselig at blive ramt, at en virus der ikke går væk igen. Var rigtig hårdt for mig. For hvad nu med kærligheden? i mit hovede har jeg et billede af at jeg jager alle væk.

At de tænker. Hvor er hun ulækker, (hun har sikkert været sammen med mange) hvilket jeg faktisk ikke har. Har haft normale forhold. 2-3 af slagsen. Er 27.

Hvad gør i andre? og hvordan ville i selv tænke hvis i ikke var ramt... Hilsen en lidt trist sommerpige...

kama
Helgen
Helgen
Indlæg: 69
Tilmeldt: 29. feb 2012, 21:48

Re: kan jeg finde en mand der vil accpetere det.

Indlæg af kama » 10. jul 2014, 07:56

Hej cille,

Tro mig, jeg forstår dig udmærket, hvilket langt de fleste herinde også gør. Men du bør ikke føle dig ulækker, og være bange for, du kommer til at jage alle væk. Rigtig mange indlæg herinde handler om netop dette emne.

At du blev ked af det, forstår jeg også, da jeg i sin tid fik konstateret hsv-1, ønskede jeg bare at lægge mig ned og dø. Det hjalp dog, jeg kunne tale med mine veninder omkring det, og fik støtte fra dem, at de ikke tog afstand fra mig, fordi jeg nu havde en permanent virus i kroppen. I dag lever jeg bare med det, og lader det ikke styre mig, selvom jeg f.eks. ikke længere går i svømmehallen.

Nu ved jeg ikke om du stadig er sammen med din kæreste, men hvis du er, så har du jo i hvert fald ikke skræmt ham væk, selvom han nu ved du har fået infektionen ;) Men mange fyre er stort set ligeglad, og hvis de løber væk, så er de ikke værd at samle på. Selv har jeg for kort tid siden mødt en, og så snart der var en åbning, fortalte jeg ham om min hsv-1, og spurgte om det skræmte ham. Det gjorde det ikke, faktisk var han glad for, jeg fortalte ham det, inden vi havde nået at være sammen, så han selv kunne tage stilling til om han stadig ville være sammen med mig.

Selv hvis jeg ikke havde haft hsv, så ville jeg aldrig tænke at andre,som har det er ulækre eller lignende. Der hvor jeg kan blive rasende, det er der, hvor folk nærmest "bevidst" udsætter andre for fare, f.eks. ikke siger det til deres partner (på trods af de ved de har hsv), eller piller og kradser i såret for derefter at ville røre ved andre, eller forsøger at kysse andre, selvom der er tydeligt udbrud. I sådanne tilfælde har jeg intet tilovers for folk. Jeg blev selv smittet af min eks, og jeg vidste godt, han havde forkølelsessår på munden, men var blevet opdraget med, hvis man holdt sig fra hinanden, når der ikke var sår/blærer så blev man ikke smittet. Det fandt jeg så ud af, ikke holdt helt stik. Men han forsøgte da ikke at smitte mig, og jeg var klar over hans infektion, så det var bare sort uheld.

Men vær ganske rolig, det du gennemgår, har stort set alle herinde prøvet, og der findes helt klart fyre derude, som er værd at samle på, og som ikke lader sig skræmme væk. De skal dog bare have muligheden for at kunne vælge fra, og vide hvad de går ind til. Jeg er sikker på, du nok skal være i stand til at finde en mand, som vil acceptere det, og ellers er han ikke værd at spilde sin tid på.

Du har da slet ikke været sammen med mange, så det har intet med det at gøre. Det ironiske er, jeg blev smittet, da jeg var i fast forhold, ikke da jeg var single og havde flere engangsaffærer, så det kan ikke bruges som en målestok. Andre herinde skriver, de blev smittet den første gang de var sammen med en anden.

Jeg håber, du kan bruge mit svar :)

Besvar