Udlandet og flere udbrud?

Forum for søde mennesker med et sår på læben
Besvar
Mojo

Udlandet og flere udbrud?

Indlæg af Mojo » 4. okt 2009, 19:51

Hej,

Jeg har en kæsrete jeg har været sammen med i ca. 1½år. Han får herpessår på læberne, men han har aldrig fået konstateret hvilken slags han har, og jeg er heldigvis ikke blevet smittet...endnu i hvert fald, og vil jo gerne ungå det i fremtiden!

Måden jeg erfarede at han fik udbrud var da vi var i Korea sammen i et par måneder, hvor han fik flere udbrud end hvad han plejer, og det fortsatte efter vi kom hjem og indtil nu. Vi er lidt bange for at han har fået noget nyt i Korea (mange i det land har det tilsyneladende), selvom han har haft herpes hele sit liv (kommet fra hans mor).

Nå, men er der nogen der har erfaringer med at have været i udlandet, og deraf fået flere udbrud? (skal sige det ikke havde forbindelse til sol!) og evt. fået flere efter man er kommet hjem? Vi kom hjem for 9-10 måneder siden, og han plejer kun at få det i efteråret, aldrig vinter/forår og sommer som han har haft nu.

Skal siges at han oplever at få det forskellige steder på læberne, men aldrig andre steder på kroppen. I de perioder hvor han har haft udbrud, han han også kysset mig på huden forskellige steder på kroppen (men aldrig forneden!), hvilket jeg nu tænker, af at se nogen af de tidligere indlæg, nok ikke er det smarteste da jeg kan læse folk får det mange forskellige steder... Men er som sagt heldigvis ikke blevet smittet. Betyder det at han har HSV-2?
Kan man egentlig have fået det uden at have fået et udbrud?

Hvordan kan en læge konatatere om man har HSV 1 eller 2? skal man have udbrud for at kunne få det undersøgt? og vil det være en god idé at få kæresten til at undersøge hvilke former han sidder inde med?

Han selv har aldrig givet sine udbrud særlig meget tanke, da som han selv siger, jo har levet med det hele livet. Men nu mener jeg altså han har en forpligtigelse til at være ekstra opmærksom og forsigtig i forhold til mig, men også i forhold til at smitte sig selv andre steder, specielt med henblik på hvis han måske har fået noget nyt.... ??

Skal siges han også er blevet super forsigtig, men hans udbrud varer ofte 10-12 dag, hvilket irriterer os begge.
Derfor har jeg nu sat mig ned og læst en hel del om lidelsen og evtuelle behandlingsformer (han har aldrig rigtig sat sig ind i det selv:(). Jeg kan læse herinde at folk i forskellig udstrækninger har forsøgt sig med bananer, longo vital, og maskinen cold sore (hvilket vi overvejer at købe). Men vil gerne høre om der er nogen som har erfaringer med Citronmelis?! (te, salve, creme, eller hvad man nu kan få det i?). Hørte det skulle have en virkning gennem et eller andet urteprogram, men hvor vidt hjælper det på jer herinde?
Er der andre god råd eller info?
Eks. hvor længe kan virusen overleve udenfor kroppen, og er det afhængig af om det 1 eller 2 vi snakker om?

Mange spørgsmål ,som jeg håber der er nogle dejlige erfarne mennesker der kan svare mig på!?


På forhånd tusind tak fra den
"Endnu ikke smittede"

Kristian
Samaritan
Samaritan
Indlæg: 34
Tilmeldt: 26. jan 2008, 12:16

Re: Udlandet og flere udbrud?

Indlæg af Kristian » 10. nov 2009, 05:40

Hej.
Ja der dukker mange tanker op.
HSV2 kan man ikke få på munden. Den er specielt indrettet til køndelene. I sjældende tilfælde kan det smitte til hud omkring kønsdelene. Lår, pung, eller lænd. Så man kan f.eks. ikke smitte til munden ved oral sex.
Men HSV1 kan godt smitte til kønsdelene og andre steder på kroppen. Så det er en dårlig ide at kysse dig andre steder end munden for at undgå smitte. Han skal nok helst helt undgå at kysse dig.

Jeg får ofte et udbrud (jeg har HSV2) når jeg er i udlandet. Jeg tror det hænger sammen med at man bliver udsat for mange fremmede bakterier og organismer, som stresser ens immunforsvar helt generelt. Og så får man et udbrud som følge af det.

Jeg tror ikke umiddelbart at du skal bekymre dig over det.

Lulu
Bidrager
Bidrager
Indlæg: 21
Tilmeldt: 28. okt 2009, 04:21

Re: Udlandet og flere udbrud?

Indlæg af Lulu » 11. nov 2009, 02:42

Nu er det godt nok HSV2 jeg har, men de eneste 2 udbrud jeg har haft efter mit primære udbrud, var i forbindelse med længervarende udlandsophold.

...det er da lidt pudsigt...!

Gæst

Re: Udlandet og flere udbrud?

Indlæg af Gæst » 20. nov 2009, 00:20

Jeg synes din kæreste skulle prøve at bruge H-balm og H-balm daily. H balm daily smører man sig med forebyggende, og H-balm, når der er udbrud. Det er rigtig rart at have noget, der kan forebygge. Så kan han måske undgå udbrud i fremtiden, eller i hvert fald komme ud af den onde cirkel lige nu med så mange, som han får. Det kan købes på nettet. Det virker godt for mig.

Gæst

Re: Udlandet og flere udbrud?

Indlæg af Gæst » 11. apr 2010, 19:03

Jeg har sjovt nok også fået et stort udbrud på vej hjem fra et udlandsophold og har efterfølgende haft mange flere end jeg plejer. (Og det skyldtes ikke sol) Det er da interessant.. Jeg har tidligere hørt at temperaturskift kan fremme udbrud, men synes alligevel ikke dette forklarer de mange efterfølgende. Desuden er man jo også udsat for temperaturskift herhjemme. Men interessant at se at andre også har oplevet dette.

tjow
Helgen
Helgen
Indlæg: 98
Tilmeldt: 13. feb 2010, 01:42

Re: Udlandet og flere udbrud?

Indlæg af tjow » 16. apr 2010, 10:42

Hej hej!

At han har mange herpesudbrud på munden kan vistnok godt tyde på, at han ikke har HSV-2, men kun HSV-1 stadigvæk... jeg har i hvert fald læst, at man tit bliver immun overfor herpes på munden, når man får det på kønsdelene.

Enig med de andre - du skal nok helst ikke lade ham kysse dig, når han har udbrud, men jeg vil dog gerne opfordre til en form for optimisme, eftersom det skam nok skal komme ud af den aktive periode igen :)

Vi mennesker elsker at opfinde forskellige forklaringer og sammenhænge mellem vores udbrud og ikke-udbrud, men jeg tror i virkeligheden, at det er et resultat af vores magtesløshed - vi kan jo ikke bare lige sådan flygte fra vores lidelser ;-/ :-) I stedet bør vi nok fokusere på at gøre, hvad der videnskabeligt bevist styrker det her immunforsvar - lev sundt efter kostrådene, motionsråd og efter, hvad din sunde krop fortæller dig, den har lyst til... og så bare acceptere det. For der er indtil videre ikke nogen helbredelse, og har også læst mig til, at herpesvira ligner os så meget, at den kan "gemme sig godt" i vores kroppe, meget uvidenskabeligt beskrevet...

Jens

Re: Udlandet og flere udbrud?

Indlæg af Jens » 15. aug 2010, 23:27

Drik vand. Når uden omkring det smittede område bliver stresset kommer der nemt udbrud.
En hyppig stress påvirkning er dehydrering.
Især når man rejser kommer man ud af den vante rytme og så kommer udbruddet med det samme.
Jeg havde typisk udbrud ca. hver anden måned. Da jeg satte mit forbrug af vand op til over 4 liter om dagen samtidig med at jeg undgik kaffe, te, kakao, alkohol og andre vanddrivende midler forsvant mine udbrud helt !!!!
Nu får jeg kun udbrud hvis jeg glemmer at drikke vand eller af anden grund kommer til at stresse huden (sol f. eks)
Tænk sig så enkelt og så er vand gratis når det kommer fra hanen.
Samtidig er mit søvnbehov faldet og jeg har meget mere energi.

Besvar