Herpes podning/blodprøve kan være falsk negative

Tal direkte med ligesindede mennesker
Besvar
Melle14
Indlæg: 2
Tilmeldt: 17. okt 2016, 09:50

Herpes podning/blodprøve kan være falsk negative

Indlæg af Melle14 »

Hej,

For 3 år siden begyndte mit mareridt efter jeg var sammen med en fyr, som jeg havde datet flere gange.

Få dage efter samleje fik jeg en kraftig blærebetændelse, som jeg blev behandlet for.
Men de sviende og brændende smerter blussede hurtigt op igen.

2 uger efter mine underlivsproblemer startede, blev jeg podet for klamydia, HIV, gonnoré, svamp, skedekatar, andre betændelsestilstande og herpes simplex, da jeg havde fundet små fissurer i skridtet.

Fik for en sikkerheds skyld også taget blodprøve pga mistanke om herpes simplex, men læste efterfølgende, at antistoffer ikke kan påvises så tæt på smittetidspunktet.

Jeg fik derfor på eget initiativ taget en ny blodprøve 6 uger efter evt smitte, men både podning og de 2 blodprøver var negative!
Alt var ok tænkte jeg og IKKE smittet!

For 2 uger siden startede de samme smertefulde symptomer, som jeg oplevede for 3 år siden - denne gang i forstærket grad med uudholdelige nervesmerter og følelsen af konstant brændende "ild" i kønsdele/skede/urinrør.

Jeg har aldrig haft HSV-1 og kan forstå, at symptomerne derfor forværres, når man ikke har dannet antistoffer mod herpes simplex i forvejen.

Jeg har mildest talt googlet mig selv ihjel!!!

Finder herigennem ud af, at hvis der ikke er et frisk udbrud at pode fra (mit var 2 uger gammelt), er prøven uegnet!
Desuden er blodprøver først "sikre" 3-4 måneder efter evt smitte.

Jeg tog til lægen i dag og forlangte en blodprøve, da mine 3 prøver for 3 år siden jo højest sandsynligt var falsk negative!

På intet tidspunkt fortalte min læge mig dengang, at smitte ikke kunne påvises så tidligt i forløbet og har derfor gået i den tro, at 3 negative prøvesvar selvfølgelig var negative.

Jeg fik at vide i dag, at min 2. blodprøve for 3 år siden var sendt til Statens Serum Institut.
Det gør man kun, hvis der er påvist noget i blodet eller ved tvivlsspørgsmål.
Informationer som jeg altså først er blevet bekendt med i dag!

Efter det primære udbrud for 3 år siden, har jeg ikke bemærket blæner/sår, som mange åbenbart heller ikke oplever igen, så har slet ikke haft tankerne på herpes før for 2 uger siden igen.

Jeg var jo IKKE smittet pga 3 negative svar og har derfor ikke været opmærksom på evt symptomer udover daglig ubehag og irritation i underliv/urinrør.
Men ingen diagnose kunne stilles.

Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at jeg har HSV-2 pga de karakteristiske udbrud, selvom jeg nu må vente op til 2 uger på endeligt svar.

Med min historie vil jeg blot gøre andre opmærksomme på, at man ikke nødvendigvis skal tage negative prøvesvar for gode varer!

Til mit "held" har jeg ikke smittet andre, da jeg ikke har haft sex siden, fordi mit underliv ikke har været det samme som før potentiel smitte.

Synes det er meget frustrerende, at man ikke kan stole på 3 forskellige prøver fordi man ikke er blevet grundigt informeret af sin læge.

Jeg har selv fundet frem til flere svar, som altså var grunden til, at jeg opsøgte læge i dag.
Men man forventer jo ikke, at man selv skal komme med info og oplysninger til lægen.

Nu skal jeg igennem endnu en følelsesmæssig rutschetur og forlige mig med, at mit liv føles ødelagt og ændret for altid!
Både pga mine daglige gener, fremtidige smertefulde udbrud og angsten for om en mand nogensinde vil kunne falde for mig og min herpes!

Har meget svært ved at acceptere, at jeg nok skal tage stærk medicin resten af livet!!

Jeg modtager alle gode råd, der indebærer helsemedicin og alternativ behandling med kyshånd.

Kærligt en MEGET nedtrykt kvinde på 41 år.

leaa96ab
Samaritan
Samaritan
Indlæg: 44
Tilmeldt: 20. jan 2016, 05:45

Re: Herpes podning/blodprøve kan være falsk negative

Indlæg af leaa96ab »

Kære du. Er meget berørt over din beretning, som delvist minder om min egen. Læger ved desværre alt for lidt om herpes genitalis herhjemme især. Jeg har skændtes med flere %-) Jeg gik med svie og rifter genitalt, prikken på kønslæber og fødder samt ekstremt megen udflåd i over et år og også svie i mundhulen. Symptomer, jeg aldrig havde haft før. Ham, jeg blev smittet af, sagde for sent,at han "havde et udbrud af sin gamle herpes" ;-> Med denne info gik jeg adskillige gange til lægen. Han mente bestemt ikke,at det var herpes og afviste at henvise til blodprøve. Jeg fik adskillige svampekure, som dog lod til at gøre svien værre! Til sidst, og et års tid senere, fik jeg endelig blodprøven og resultatet var positiv for type 2, negativ for type 1. Jeg er aldrig blevet podet,men kender til,at et positivresultat kan være svært. Det er forkasteligt,at din læge ikke har nævnt dette samt at man skal vente nogle mdr. mht. blodprøven! Faktisk anerkendte først mine symptomer som have været herpes, efter jeg så fik blærer pä læben og forneden! Hurra for nettet, om ikke andet! Håber, din prøve stadig er negativ <3 Er også 41 om nogle dage :-). Har haft det i 3 år,men har stadig svært ved det hele. Der er andre alternativer til medicinen. Intet har hjulpet mig, men har hjulpet mange, ved jeg. Longo vital tabletter samt *Lysin (*købes b.la på vitaviva.dk) anbefales af bispebjerg klinik for kønssygdomme. Kh. Leyla.

Melle14
Indlæg: 2
Tilmeldt: 17. okt 2016, 09:50

Re: Herpes podning/blodprøve kan være falsk negative

Indlæg af Melle14 »

Hej Leyla,

Mange tak for at dele din historie og har sendt dig en PB.
Det er fuldstændig uacceptabelt, at man skal løbe panden mod en mur og samtidig heller ikke kan få den nødvendige hjælp og ekspertise fra lægerne.
Hvis ikke jeg havde googlet mig til mange af mine spørgsmål, ville jeg aldrig have vidst, at mine 3 prøver højest sandsynligt er falsk negative.
Kunne have smittet flere, hvis jeg altså havde haft et sexliv i de sidste 3 år, men det har mine daglige gener altså afholdt mig fra.

Jeg fandt ud af, at blodprøver giver falsk negative svar i 76% af tilfældene!
Det er ikke ok, at man ikke bliver informeret om det, når hver 3. smittede går i den tro, at man IKKE er smittet!
PCR testen er mere sikker, men det kræver, at man har et frisk udbrud at pode fra.
Får man som i mit tilfælde ingen synlige blister/blæner efter det primære udbrud, ja så er man jo mildest talt lost for at få stillet diagnosen.

Vi må håbe, at der snart bliver fundet en kur, men jeg har mine tvivl!
Medicinalindustrien lever jo fedt af denne livsbetingede virus og det er derfor ikke i deres interesse at støtte forskningen økonomisk mht at kurere herpes.
Håber dog stadig på et gennembrud og mirakel for at komme denne forbandede virus til livs!

Besvar