Fakta om Herpes Genitalis

[admin]

Hvad er herpes
Herpes simplex virus (HSV) inddeles i to typer, type 1 (HSV-1) og type 2 (HSV-2). HSV-infektioner er meget udbredte, og antistoffer findes hos 50-80% af befolkningen. Smitten overføres ved tæt kontakt. De sværeste kliniske symptomer ses ved primær infektion (ved første udbrud efter smitte) og hos immunkompromitterede patienter (personer med svækket immunsystem). De hyppigste kliniske sygdomsbilleder er orofacial herpes (herpes ved munden), oftest med HSV-1, og genital herpes (på kønsomorganerne), oftest med HSV-2. Diagnosen hviler på klinik og laboratorieundersøgelser i tvivlstilfælde. Antivirale midler er i dag tilgængelige og har især betydning i det tidlige stadium af sværere tilfælde.

Udsigt for fremtiden
Herpes udvikler sig meget forskelligt fra person til person. Nogle går igennem livet med ingen eller få udbrud, mens andre har regelmæssige udbrud af lidelsen. Hyppigheden af udbrudene har heldigvis en tendens til at falde med alderen.

Hvor stor er udbredelsen og hvordan smitter det
Undersøgelser har dokumenteret den store udbredelse af HSV-infektion. I den danske befolkning er omkring 50% smittet i løbet af de første fem leveår. Herefter er frekvensen stigende og 80% af alle voksne har antistoffer mod HSV-1, (den type virus som forårsager herpes omkring munden). Forekomsten af HSV-2 antistoffer ses fra det aktive seksuallivs debut og kan påvises hos 30-40% af de 30-40-årige. Selvom det er typisk at herpes genitalis forårsages af HSV-2, spiller HSV-1 også en væsentlig rolle. Således har ca. 30% af virus-isolater fra genitale herpeslæsioner vist sig at være HSV-1. Det har vist sig, at genital infektion med HSV-2 rummer en større risiko for recidiverende (tilbagevendende) udbrud end infektion med HSV-1.

Både HSV-1 og -2 overføres ved tæt kontakt fra herpes læsioner hvor virus findes i vesiklerne. Når læsionerne tørrer ind og bliver skorpedækkede, forsvinder virus. Hos immundefekte kan der være langvarig virusudskillelse. Kontaktsmitten kan være oral, genital og oro-genital (fra mund til kønsorganerne). Slimhinde-til-hud overførsel kan ses ved bid. Hud-til-hud overførsel kendes fx fra brydere og er beskrevet som herpes gladiatorum. Hud-til-hud kontakt kan også ses, fx ved herpetiske læsioner på hænder og fingre hos medicinalpersonale. Autoinokulation er også velkendt, fx fra herpes labialis med fingre til øjne eller hud. Beskadiget hud er særlig modtagelig for herpes infektion. Således kan der ses svære herpesinfektioner på eksematiseret hud (eczema herpeticum).

Patogenese (sygdomsfremkaldende)
Herpes simplex infektionen starter med virusreplikation på slimhinde eller hud svarende til infektionens indgangsport. Organismens første møde med herpesvirus kaldes for primærinfektionen. Epitelcellerne, som er bolig for virusreplikationen, går til grunde. Ud over epitelceller kan også leukocytter (hvide blodlegemer) inficeres, hvorved der er mulighed for spredning i organismen, hvilket hos immundefekte kan få klinisk betydning.
Fra det lokalt inficerede område, typisk mundhule eller genitalregion vil virus spredes via de sensoriske (sanse) neuroner til de dertil hørende ganglieceller, hvor en latent, livslang infektion etableres. Den latente infektion er karakteriseret ved at være symptomfri og uden virusudskillelse. Man har forestillet sig virus »liggende i dvale« helt inaktivt i gangliecellen. En alternativ og nok mere sandsynlig opfattelse går ud på, at der i den latent inficerede gangliecelle finder en vis replikativ aktivitet sted. Fra et praktisk klinisk synspunkt er det latente stadium karakteriseret ved, at virusudskillelse ikke kan påvises.

Den latente infektion kan, eventuelt provokeret af diverse stimuli, gå over i et stadium med kraftig virusreplikation i gangliecellen hvorfra der sker en transport af intakt virus til slimhinde eller hud og efterfølgende virusudskillelse, eventuelt med kliniske symptomer. Dette stadium kaldes den reaktiverede eller recidiverede infektion. Ikke alle udbrud efter primærinfektionen er nødvendigvis reaktiverede infektioner. Immuniteten mod herpesvirus er meget ufuldstændig, hvorfor der er mulighed for reinfektion med en anden virusstamme inden for samme type. At dette finder sted støttes af påvisningen af genetisk forskellige (dvs. forskellige på DNA-niveau) vira i ganglier fra samme person. Betegnelsen recidiveret infektion forekommer derfor bedst dækkende for denne infektionstype.

Hvordan helbredes det
HSV-1 og -2 er følsomme for flere antivirale midler, hvoraf acyclovir må anses for »the drug of choice«. Stoffet, der virker ved at hæmme den virale DNA syntese, kan administreres lokalt, peroralt og systemisk. De alvorlige, evt. livstruende HSV-infektioner kræver intravenøs acyclovirbehandling

Resistensudvikling er sjældent forekommende. Det er set hos immunsupprimerede. Det acyclovirresistente virus er lavvirulent og har en ringere replikationsevne. Hos enkelte (immunsupprimerede) patienter har det givet anledning til behandlingkrævende klinisk sygdom, som dog har har kunnet behandles med andre (mere toksiske) midler såsom foscarnet. Det acyclovirresistente virus har indtil videre kun haft begrænset klinisk betydning.

Kilde: Herpes simplex infektioner, N.A.Peterslund, Månedsskrift for Praktisk Lægegerning 1994, 72: 123-8

Herpes Genitalis
På trods af den intensive indsats for sikker sex, siden man i 1982 opdagede AIDS, har der været en jævn stigning på 33 % af genital herpes. Epidimien har endvidere skiftet karakter fra en ren type 2 til en blandet type 1 og type 2. Ved første udbrud af genital herpes har nu 40% type 1 og 60% type 2. De smittede der får mange og gentagne udbrud har dog for 80-90% vedkommende type 2. Årsagen til stigningen skyldes at det er muligt at smitte sin partner også selv om der ikke er frisk herpesudbrud.

Af de personer der er smittede, har 2/3 kun ganske lette symptomer, der ikke opfattes som friske herpesudbrud (irritation eller revner i slimhinden - eller måske noget man tror er svamp). En mindre del er smittede helt uden at have symptomer ( subklinisk ) og endelig er der en mindre del der har typiske udbrud med blærer. Første typiske udbrud kan i øvrigt komme 1, 5 eller 10 år efter man er blevet smittet. Den mest almindelige måde at blive smittet på er således et ubeskyttet samleje hvor partneren slet ikke aner at han/hun er smittefarlig. Man kan altså ikke visuelt se om en partner har herpes, men kan kun påvise det ved blodprøve eller prøve direkte fra slimhinden (lettest ved friske udbrud)
Derfor: Ved ny partner spørg eller fortæl om herpes-infektion. Undersøgelser hos kvinder viser, at hvis de gennem livet kun har haft èn partner er 1 ud af 20 smittet, ved 6-10 partnere vil 1/3 være smittet og ved over 10 partnere vil over halvdelen være smittet.

Mange smittede vil kunne have gavn af daglig tabletbehandling, der desværre er en ret dyr behandling. Denne behandling vil hos op mod 80% gøre de smittede fri for nye udbrud og vil for langt størstedelen ( 94% ) nedsætte udskillelsen af herpesvirus hos smittede, der ikke har symptomer. Vær dog opmærksom på at der altid vil eksistere en risiko for smitte. Der er ingen langtidsbivirkninger af medicinen og ingen resistensudvikling. Hvem der skal behandles og hvor længe er stadig uafklaret. Der foregår en intensiv forskning for at finde en vaccine. De videnskabelige baggrunde for at udvikle en vaccine mod herpesvirus er tilstede. De hidtidige forsøg med recombinant glucoprotein HSV vaccine ( 1997 ) ser desværre ikke lovende ud (den sidste undersøgelse er endnu ikke afsluttet). Derfor arbejdes der nu indenfor andre felter ( genetisk ændret virus, replication-incompetent virus ( DISC-vacc.) og immunostimulerende cytokiner )

KILDE: Dansk Herpes Virus Gruppe , okt.1998

[Herpesinden]

Hvad gør man ved herpesinfektion i øjet. Jeg fik smittet mig selv i venstre øje. Gik til lægen, og hun podede fra indersiden af mit øjenlåg, da det var der jeg kunne mærke noget. Der var intet at se, men ganske rigtigt var det herpesvirus prøven viste. Jeg fik pillekur. Næste gang jeg mærkede noget det samme sted gik jeg til øjenlæge, han kiggede i øjet og farvede det med et slags indikatorstof...men han sagde han intet kunne se. Det gentog sig to gange. Hvad skal jeg gøre, for læser at det er farligt, da virussen kan vandre langs eller inden i øjenerven til hjernen... nu er det 2 år siden jeg smittede mig selv i øjet og har med mellemrum mærket noget i øjet det sted under øjelåget, jeg i sin tid fik konstateret herpes. Skal jeg banke i bordet hos lægen, eller gå til en anden specialist?
Hilsen
Herpesinden

[Kristian]

Ja det må være svært at tænke på.
Der er p.t. ingen kur. Vira er noget som lægevidenskaben bare ikke helt har fortået endnu. Jeg har også længe håbet på at der var nogen som snart lavede en rigtige pille.
Det eneste der kan anvendes er aciclovir. Det virker. Selvom jeg personligt ikke synes det er nogen særlig god løsning, fordi det ofte bare kommer igen lidt efter. Så det er lidt som at tage et lån. Jeg har prøvet 3 forskellige præparater, incl. det meget dyre Zelitrex. (Det fik jeg, fordi jeg fik udslet og kløe af det andet.)
Men hvis man står til at få varige skader, så er det helt sikkert en mulighed.
Jeg fik for 2 år siden meningitis. Det blev ikke diagnosticeret, for det var en aseptisk meningitis, og diagnose kræver en rygmarvsprøve. Aseptisk betyder; ikke fremkaldt af microorganismer, men virus.
Meningien er den hinde der beskytter hjernen. Så det er altså en virus i hjernen. Den mest udbredte er Entero virussen. Men få ved, at det også kan være HSV-2. (Ca. 8-10 mulige kan forårsage meningitis)
Jeg har læst meget på det og er selv ret sikker på at det var HSV-2 hos mig som forårsagede det, for samtidigt havde jeg nemlig et meget kraftigt udbrud af HSV-2.
Forløbet var som en ekstremt kraftig influenza med nakke smerter. Tror aldrig jeg har været så træt og "smadret". Følte mig sløv i flere måneder. Men kun ekstremt få mennesker kan få gentagne tilfælde. (Det hedder iøvrigt Mollarets syndrom hvis det kommer igen) Så det med at få det i hjernen skal du såmænd ikke være nervøs for. Du bliver sløj, men der er ingen mén. Derimod ved jeg ikke om du kan få skader på øjenerven. Men såvidt jeg ved frygter man kun helvedes-ild (zoster) i ansigtet, for det giver ofte synforstyrrelser og nogen gange varige skader.

Jeg tror at du skal se på hvad du spiser. Undgå nødder, kerner og chokolade. Sørg for at spise mange vitaminer, så dit immunforsvar er på toppen.
Og så må du overveje om du vil spise asciclovir når du får det, eller ej.

Du har helt klart brug for at tale med en anden læge. Du føler det er truende, og derfor har du også brug for at føle dig sikker på at du tager de skridt som er mulige, og ikke træffe beslutninger på et for spinkelt et grundlag.

[merle]

OLIVIR!!!

Jeg døjede virkelig meget med Herpes G. men efter en kur med Olivir (udtræk af olivenblade) har jeg fået styr på det. Jeg kan anbefale at gå ind i en Helsekost-butik og få dem til at sammensætte en kur.

[bnr105]

Til dig med herpes i øjet. Jeg har HSV2 i underlivet, så har ikke personlige erfaringer med øjet.
Men du skal tage det langt mere seriøst, end din læge gør! HSV i øjet er den førende årsag til blindhed hos smittede i USA. Nu er det ikke for at gøre dig bange, men bestil en tid hos din læge og få ham/hende til at tage dig SERIØST. Du kan blive blind i værste tilfælde.
Jeg læste på en amerikansk øjenlæges hjemmeside, at han altid sætter sine patienter på daglig medicin mod herpes (evt. resten af deres liv). Aciclovir 2 gange om dagen, morgen og aften. Dette forebygger fremtidige udbrud, hvilket er vigtigt for dit øje!
Håber det kan hjælpe. God vind