Hvordan får jeg det bedste ud af at være smittet?

Det er jo ikke enden på dit sexliv. Fjern tabuet og skriv dine tanker.
Besvar
Lifeisgood..

Hvordan får jeg det bedste ud af at være smittet?

Indlæg af Lifeisgood.. » 25. feb 2017, 14:40

Hej alle skønne mennesker.

Jeg fandt i går ud af, at jeg har herpes g. Jeg har ligesom så mange andre (har jeg kunnet læse mig frem til herinde) grædt en del over det - trods det, at nyheden kun er en dag gammel. Jeg har aldrig i mit liv følt mig så beskidt før, men jeg er godt klar over, at det er en sygdom, jeg skal leve med resten af livet - ALTSÅ vil jeg bare gerne forsøge at få det bedste ud af det.

Jeg har heldigvis en dejlig kæreste, som støtter mig. Vi er begge meget interesseret i at vide mere om den her vidunderlige virus.... Jeg har søgt internettet tyndt, og faldt over den her hjemmeside, som har nogle fantastiske indlæg. Jeg håber, at I er nogen derude, som har lyst til at svare på nogle af mine spørgsmål.

1) Min kæreste og jeg har været sammen i 2 år nu. Han har ikke haft tegn på, at han er smittet - heldigvis! - og eftersom vi begge ved, at ingen af os har været den anden utro, er mit spørgsmål... Hvordan kan jeg have fået herpes? Jeg er klar over at den kan ligge latent, men også i over 2 år???

2) Jeg spurgte min læge, om min kæreste burde blive tjekket. Det svarede han nej til "han finder nok ud af det, hvis han er smittet".... Er der ikke nogen grund til, at han bliver tjekket for det??? - der er måske ikke nogen måde at forebygge på, hvis man endnu ikke er smittet?

3) Hvis han nu ønsker at blive tjekket, synes jeg at have læst, at han kan få taget en blodprøve - er det korrekt? Og er det bare ved hans egen læge??

4) Hvor mange udbrud har I i gennemsnit ca?

5) Er der noget jeg kan gøre for at gøre selve forløbet med udbrud mindre smertefuldt?? Jeg kan knapt nok gå eller sidde normalt, fordi det gør så forbandet ondt. Jeg kan heller ikke gå i bad uden at tude pga. smerterne. Og når jeg skal på toilettet.... siger ikke mere.

6) Er det rigtigt forstået at man kan forebygge nye udbrud eller i hvert fald mindske dem? I så fald hvordan?? Jeg har fået nogle piller af min læge, som skal afhjælpe mit nuværende udbrud. Han sagde, at jeg kun skulle tage pillerne i to dage, men har læst herinde at nogen tager pillerne hele tiden, netop for at forebygge. Kan det passe?

7) Det med ikke at have sex under et udbrud giver for mit vedkommende sig selv - det føler jeg mig alt for ulækker til + at jeg slet ikke tør tænke på alle de smerter det ville medføre... Dermed ikke sagt, at jeg ikke en dag igen virkelig gerne vil have sex med min kæreste! Hvordan ved jeg, at mit udbrud er ovre?? Hvis ikke han er smittet, har jeg ikke lyst til at udsætte ham for det her!

8) Til kvinderne derude - oplever I også at jeres lymfekirtler hæver op og gør ondt? Jeg oplever særligt, hvis jeg har siddet sammenbøjet og igen strækker mig ud, at det giver de samme jag, som menstruationskramper gan give i maven.

9) Hvis herpes kan ligge latent i over 2 år, hvorfor er det så lige, at jeg har fået et udbrud NU? Kunne forstå hvis det var omkring jul, fordi jeg var meget stresset, men har hverken været stresset eller ked af det den sidste måned.

10) Har I ellers nogle gode råd til, hvordan man får det bedste ud af at være smittet? Jeg er åben overfor ALT! Jo mindre jeg bemærker sygdommen, desto bedre.

Håber at I har lyst til at svare på nogle af mine mange spørgsmål!

På forhånd tak!

Besvar