Jeg var utro... )-:
: 10. feb 2014, 13:47
Hej
for ca. 2 år siden var jeg min mand utro. Vores forhold havde længe været utilstrækkeligt for os begge. DESVÆRRE valgte jeg, at være (beskyttet) sammen med en tidligere kollega, hvilket var det dummeste jeg nogensinde har gjort. Efter min ugerning fortæller jeg med anger min mand om det hændte. Vi bliver dog enige om, at vi vil prøve at redde vores forliste ægteskab da vi også har to skønne piger og han tilgiver mig. Det er den bedste dag i mit liv. Kort efter bliver jeg ramt af en slem gang influenza, eller det tror jeg! Jeg finder på det tidspunkt ikke ud af, at der er tale om herpes.
Gennem de næste 2 år. hver gang der i vores ægteskab er problemer trækker min mand kortet... -ja du knaldede jo også bare med en anden. Jeg lærte at leve med disse kommetarer, da jeg jo selv var skyld i dette, dog sårede de mig dybt. Jeg havde også fra tid til anden lidt gener(svie og kløe) i underlivet, som jeg går til læge med og bliver fejlagtigt flere gange behandlet for svamp. Min mand og jeg afstår fra sex i de perioder hvor jeg har smerter.
Her for ca. 1 måned siden fik jeg "svampeangreb", men denne gang var der blærer og det var meget smertefuldt. Jeg var ikke selv et sekund i tvivl om hvad klokken havde slået og igen væltede al skammen op i mig, nu var jeg ikke længere kun den utro kone, men også hende der har herpes, hende der ALDRIG ville blive rask, hende som sikkert ville ende med at smitte sin mand, som følge at dette tåbelige sidesprig.
Lægen poder og ja mistanken bliver til virkeligehed...
Efter diagnosen begyndte min mand at lægge afstand og udvise afsky, når jeg prøvede at fortælle om det herpes jeg havde fået. Intet er godt mere. Jeg har fået pillekur og er desværre allerede igang med den da jeg efter blot 14 dage uden herpes er på den igen.
Nu til det allerværste... Min mand har sagt, at han ikke kan leve med dette, da han ikke har lyst til at blive smittet men og han endvidere ikke kan leve med at vi i de perioder ikke har sex. Jeg har flere gange forklaret at ved sex, selv beskyttet under udbrud er der stor risiko for smitte. Altså ingen sex for hans skyld.
Jeg hader mig selv så utroligt meget for mit sidespring og aner nu ikke hvordan mine pigers, min mands og min egen fremtid ser ud.
Havde sådan brug for at få luft.
HVORDAN KOMMER JEG NOGENSINDE VIDERE???
for ca. 2 år siden var jeg min mand utro. Vores forhold havde længe været utilstrækkeligt for os begge. DESVÆRRE valgte jeg, at være (beskyttet) sammen med en tidligere kollega, hvilket var det dummeste jeg nogensinde har gjort. Efter min ugerning fortæller jeg med anger min mand om det hændte. Vi bliver dog enige om, at vi vil prøve at redde vores forliste ægteskab da vi også har to skønne piger og han tilgiver mig. Det er den bedste dag i mit liv. Kort efter bliver jeg ramt af en slem gang influenza, eller det tror jeg! Jeg finder på det tidspunkt ikke ud af, at der er tale om herpes.
Gennem de næste 2 år. hver gang der i vores ægteskab er problemer trækker min mand kortet... -ja du knaldede jo også bare med en anden. Jeg lærte at leve med disse kommetarer, da jeg jo selv var skyld i dette, dog sårede de mig dybt. Jeg havde også fra tid til anden lidt gener(svie og kløe) i underlivet, som jeg går til læge med og bliver fejlagtigt flere gange behandlet for svamp. Min mand og jeg afstår fra sex i de perioder hvor jeg har smerter.
Her for ca. 1 måned siden fik jeg "svampeangreb", men denne gang var der blærer og det var meget smertefuldt. Jeg var ikke selv et sekund i tvivl om hvad klokken havde slået og igen væltede al skammen op i mig, nu var jeg ikke længere kun den utro kone, men også hende der har herpes, hende der ALDRIG ville blive rask, hende som sikkert ville ende med at smitte sin mand, som følge at dette tåbelige sidesprig.
Lægen poder og ja mistanken bliver til virkeligehed...
Efter diagnosen begyndte min mand at lægge afstand og udvise afsky, når jeg prøvede at fortælle om det herpes jeg havde fået. Intet er godt mere. Jeg har fået pillekur og er desværre allerede igang med den da jeg efter blot 14 dage uden herpes er på den igen.
Nu til det allerværste... Min mand har sagt, at han ikke kan leve med dette, da han ikke har lyst til at blive smittet men og han endvidere ikke kan leve med at vi i de perioder ikke har sex. Jeg har flere gange forklaret at ved sex, selv beskyttet under udbrud er der stor risiko for smitte. Altså ingen sex for hans skyld.
Jeg hader mig selv så utroligt meget for mit sidespring og aner nu ikke hvordan mine pigers, min mands og min egen fremtid ser ud.
Havde sådan brug for at få luft.
HVORDAN KOMMER JEG NOGENSINDE VIDERE???
-og sikke fantastisk sex vi havde, men så var skidtet tilbage. Brændende følelse og let svie. 
-det er simpelthen for dårligt. 