Smittet af X, og måske smittet min nye kæreste - Åhhh

Det er jo ikke enden på dit sexliv. Fjern tabuet og skriv dine tanker.
Besvar
Elle

Smittet af X, og måske smittet min nye kæreste - Åhhh

Indlæg af Elle »

Marts 12th, 2007 at 1:07

Jeg var sammen med min eks-kæreste nytårsaften. Vi har været sammen før, efter vi gik fra hinanden og altid uden kondom, for jeg tar p-piller og dumt nok har vi tænkt at risikoen for at få HIV er meget lille og alle de andre kønssygdomme kan jo behandles! Bare ikke herpes. Sundhedsstyrelsen har sat så meget focus på smitten af klamydia blandt unge at vi har troet at det var vores eneste problem.

En uge efter jeg var i seng med X fandt jeg ud af at jeg var smittet. Jeg sympatiserer med alle jer der skriver om hvor smertefuldt det var. Det var det også for mig, især da det kom på samme tid som min menstruation og en omgang blærebetændelse.

Jeg fik det indtryk af lægen at jeg kun kunne smitte når jeg selv havde et udbrud. Det er åbenbart ikke tilfældet, men det største problem er at jeg tror at jeg måske har haft et udbrud. Første gang var jeg jo slet ikke i tvivl. Men denne gang har jeg næsten ikke mærket noget og var derfor overbevidst om at jeg havde skåret mig under intimbarbering. Og nu har jeg så måske smittet min nye kæreste. Vi ved det ikke med sikkerhed endnu men selvfølgelig er det den første tanke jeg får, når han siger at han har fået et underligt udslæt.
Modsat min ekskæreste, som benægtede alt, har jeg lagt kortene på bordet, og fortalt ham at det er en mulighed. Jeg håber at jeg tager fejl men er alligevel skræmt. Betyder dette at jeg aldtid skal bruge komdom fra nu af? Jeg troede at det kun var under udbrud! Og hvordan ved jeg at det er i udbrud hvis det ikke gør ondt? Hvad når jeg gerne vil have børn, så kommer jeg jo til at smitte min partner?

Jeg har også hørt at herpes2 kan smittes fra mor til barn, og at det kan være livsfarligt for spædbørn. Er det sandt? Hvad med de fyre der har det? Bør de så ikke gøre deres kærester gravide på den gode gammeldags måde?
Min holdning er at der burde oplyses mere om emnet. Jeg vidste ikke hvor alvorligt det kan være, før jeg selv blev smittet. Jeg forstår at der oplyses om klamydia da det kan føre til sterilitet, men trods alt kan ansvarlige personer jo blive helbredt og begrænse udbredelsen.

Herpes kan jo ikke helbredes og det gør ondt. Ikke bare dernede, men også psykisk fordi man lige pludselig har er uhelbredelig og meget smitsom sygdom.

Besvar