smittefare?!
: 13. jan 2011, 19:07
Hej,
Nu føler jeg at jeg bliver nød til at skrive, har læst og læst alle jeres indlæg, men sidder alligevel tilbage med nogle ubesvarede spørgsmål.
Jeg blev for 3 mdr. siden smittet, og havde et meget voldsomt første udbrud. Fik voldsom høj feber i løbet af meget kort tid og røg til vagtlægen, som sendte mig videre til gyn. amb. på sygehuset, hvor jeg fik taget prøver for ALT! Det værste var nok smerten indvendig i skeden, det føltes som en stor byld og lægerne sagde også at det ikke så særlig godt ud, jeg var voldsomt betændt. Havde også tydelige blærere udvendig. Kom i behandling og det blev godt i løbet af ganske få dage. Jeg har aldrig grædt, så meget som jeg gjorde i de dage...
Efterfølgende har jeg jo selfølgelig søgt alt den viden jeg har kunnet komme i nærheden af... Men for dælen hvor bliver jeg altså forvirret De fleste af jer skriver at det kun smitter når man har blærer og det væsker... Det ville da være skønt, men man læser jo også om de 5% risiko udenfor udbrudsperioderne... og da et kondom ikke gavner ret meget, hvis udbrudene sidder på skamlæberne, så kan jeg ikke forestille mig, hvordan jeg nogensinde skal kunne dyrke sex uden at være skide bange for at smitte min partner? Hvad siger I?
Jeg er pt. igang med en 3 mdr. kur med acciclovir 400mg 2x dagligt. Troede at det så ville holde udbrudene helt væk, men kan så læse, at man sagtens kan få udbrud alligevel? Jeg tog med glæde piller resten af mit liv, hvis jeg kan slippe for udbrud...
Jeg har mødt en sød fyr, som jeg sagtens kan forestille mig en fremtid med. Jeg har selfølgelig fortalt ham, at jeg har herpes og hvad jeg ved om det.. Han blev meget stille og var da frygtelig ked af, hvis vi ikke kunne have et normalt fungerende sexliv og spurgte indtil mulighederne for behandling... Nu hvor jeg er i gang med den store kur og er et stykke inde i den, tænkte jeg at der ikke kunne ske noget ved at have sex... Han spurgte om jeg havde styr på det, og jeg sagde ja. Dagen efter blev jeg fuldstændig parnoid... Er så bange for om jeg alligevel kan have smittet ham selvom jeg ikke har udbrud. Følte mig egentlig sikker nok, men så blev jeg alligevel rigtig bange og usikker Jeg græd rigtig meget for mig selv og er igen gået helt ned over denne sygdom. Jeg havde det faktisk sådan, at hvis jeg finder ud af at han er smittet, så tror jeg ikke at jeg kan tilgive mig selv - så har jeg slet ikke lyst til at være her mere
Hvad pokker skal man gøre? Kan jeg nogensinde dyrke sex igen uden at have det skidt og blive ked af det? Jeg har så ondt inde i mig selv og er på nippet til at græde konstant
Hvis jeg dog bare viste at jeg kunne være 100% sikker på at det ikke smitter, når det ikke er i udbrud... Hvordan forholder i jer til det?
Og et sidste spørgsmål: er der andre af jer, som også blev betændt indvendig i skeden ved første udbrud? og var det et indvendigt udbrud? kan man få det? Og hvordan skal jeg dog opdage det?
Det værste er at jeg ikke rigtig ligger op til at ses med min nye fyr, da jeg ikke kan klare at skulle afvise ham seksuelt - jeg vil også rigtig gerne... Men er så bange for at smitte ham
Håber nogle vil give sig tid til at læse min roman og kommentere lidt...
Nu føler jeg at jeg bliver nød til at skrive, har læst og læst alle jeres indlæg, men sidder alligevel tilbage med nogle ubesvarede spørgsmål.
Jeg blev for 3 mdr. siden smittet, og havde et meget voldsomt første udbrud. Fik voldsom høj feber i løbet af meget kort tid og røg til vagtlægen, som sendte mig videre til gyn. amb. på sygehuset, hvor jeg fik taget prøver for ALT! Det værste var nok smerten indvendig i skeden, det føltes som en stor byld og lægerne sagde også at det ikke så særlig godt ud, jeg var voldsomt betændt. Havde også tydelige blærere udvendig. Kom i behandling og det blev godt i løbet af ganske få dage. Jeg har aldrig grædt, så meget som jeg gjorde i de dage...
Efterfølgende har jeg jo selfølgelig søgt alt den viden jeg har kunnet komme i nærheden af... Men for dælen hvor bliver jeg altså forvirret De fleste af jer skriver at det kun smitter når man har blærer og det væsker... Det ville da være skønt, men man læser jo også om de 5% risiko udenfor udbrudsperioderne... og da et kondom ikke gavner ret meget, hvis udbrudene sidder på skamlæberne, så kan jeg ikke forestille mig, hvordan jeg nogensinde skal kunne dyrke sex uden at være skide bange for at smitte min partner? Hvad siger I?
Jeg er pt. igang med en 3 mdr. kur med acciclovir 400mg 2x dagligt. Troede at det så ville holde udbrudene helt væk, men kan så læse, at man sagtens kan få udbrud alligevel? Jeg tog med glæde piller resten af mit liv, hvis jeg kan slippe for udbrud...
Jeg har mødt en sød fyr, som jeg sagtens kan forestille mig en fremtid med. Jeg har selfølgelig fortalt ham, at jeg har herpes og hvad jeg ved om det.. Han blev meget stille og var da frygtelig ked af, hvis vi ikke kunne have et normalt fungerende sexliv og spurgte indtil mulighederne for behandling... Nu hvor jeg er i gang med den store kur og er et stykke inde i den, tænkte jeg at der ikke kunne ske noget ved at have sex... Han spurgte om jeg havde styr på det, og jeg sagde ja. Dagen efter blev jeg fuldstændig parnoid... Er så bange for om jeg alligevel kan have smittet ham selvom jeg ikke har udbrud. Følte mig egentlig sikker nok, men så blev jeg alligevel rigtig bange og usikker Jeg græd rigtig meget for mig selv og er igen gået helt ned over denne sygdom. Jeg havde det faktisk sådan, at hvis jeg finder ud af at han er smittet, så tror jeg ikke at jeg kan tilgive mig selv - så har jeg slet ikke lyst til at være her mere
Hvad pokker skal man gøre? Kan jeg nogensinde dyrke sex igen uden at have det skidt og blive ked af det? Jeg har så ondt inde i mig selv og er på nippet til at græde konstant
Hvis jeg dog bare viste at jeg kunne være 100% sikker på at det ikke smitter, når det ikke er i udbrud... Hvordan forholder i jer til det?
Og et sidste spørgsmål: er der andre af jer, som også blev betændt indvendig i skeden ved første udbrud? og var det et indvendigt udbrud? kan man få det? Og hvordan skal jeg dog opdage det?
Det værste er at jeg ikke rigtig ligger op til at ses med min nye fyr, da jeg ikke kan klare at skulle afvise ham seksuelt - jeg vil også rigtig gerne... Men er så bange for at smitte ham
Håber nogle vil give sig tid til at læse min roman og kommentere lidt...