smittefare?!

Det er jo ikke enden på dit sexliv. Fjern tabuet og skriv dine tanker.
Besvar
Kvittet

smittefare?!

Indlæg af Kvittet » 13. jan 2011, 19:07

Hej,

Nu føler jeg at jeg bliver nød til at skrive, har læst og læst alle jeres indlæg, men sidder alligevel tilbage med nogle ubesvarede spørgsmål.
Jeg blev for 3 mdr. siden smittet, og havde et meget voldsomt første udbrud. Fik voldsom høj feber i løbet af meget kort tid og røg til vagtlægen, som sendte mig videre til gyn. amb. på sygehuset, hvor jeg fik taget prøver for ALT! Det værste var nok smerten indvendig i skeden, det føltes som en stor byld og lægerne sagde også at det ikke så særlig godt ud, jeg var voldsomt betændt. Havde også tydelige blærere udvendig. Kom i behandling og det blev godt i løbet af ganske få dage. Jeg har aldrig grædt, så meget som jeg gjorde i de dage...

Efterfølgende har jeg jo selfølgelig søgt alt den viden jeg har kunnet komme i nærheden af... Men for dælen hvor bliver jeg altså forvirret :( De fleste af jer skriver at det kun smitter når man har blærer og det væsker... Det ville da være skønt, men man læser jo også om de 5% risiko udenfor udbrudsperioderne... og da et kondom ikke gavner ret meget, hvis udbrudene sidder på skamlæberne, så kan jeg ikke forestille mig, hvordan jeg nogensinde skal kunne dyrke sex uden at være skide bange for at smitte min partner? Hvad siger I?

Jeg er pt. igang med en 3 mdr. kur med acciclovir 400mg 2x dagligt. Troede at det så ville holde udbrudene helt væk, men kan så læse, at man sagtens kan få udbrud alligevel? Jeg tog med glæde piller resten af mit liv, hvis jeg kan slippe for udbrud...

Jeg har mødt en sød fyr, som jeg sagtens kan forestille mig en fremtid med. Jeg har selfølgelig fortalt ham, at jeg har herpes og hvad jeg ved om det.. Han blev meget stille og var da frygtelig ked af, hvis vi ikke kunne have et normalt fungerende sexliv og spurgte indtil mulighederne for behandling... Nu hvor jeg er i gang med den store kur og er et stykke inde i den, tænkte jeg at der ikke kunne ske noget ved at have sex... Han spurgte om jeg havde styr på det, og jeg sagde ja. Dagen efter blev jeg fuldstændig parnoid... Er så bange for om jeg alligevel kan have smittet ham selvom jeg ikke har udbrud. Følte mig egentlig sikker nok, men så blev jeg alligevel rigtig bange og usikker :( Jeg græd rigtig meget for mig selv og er igen gået helt ned over denne sygdom. Jeg havde det faktisk sådan, at hvis jeg finder ud af at han er smittet, så tror jeg ikke at jeg kan tilgive mig selv - så har jeg slet ikke lyst til at være her mere :(

Hvad pokker skal man gøre? Kan jeg nogensinde dyrke sex igen uden at have det skidt og blive ked af det? Jeg har så ondt inde i mig selv og er på nippet til at græde konstant :(

Hvis jeg dog bare viste at jeg kunne være 100% sikker på at det ikke smitter, når det ikke er i udbrud... Hvordan forholder i jer til det?

Og et sidste spørgsmål: er der andre af jer, som også blev betændt indvendig i skeden ved første udbrud? og var det et indvendigt udbrud? kan man få det? Og hvordan skal jeg dog opdage det?

Det værste er at jeg ikke rigtig ligger op til at ses med min nye fyr, da jeg ikke kan klare at skulle afvise ham seksuelt - jeg vil også rigtig gerne... Men er så bange for at smitte ham :(

Håber nogle vil give sig tid til at læse min roman og kommentere lidt...

tjow
Helgen
Helgen
Indlæg: 98
Tilmeldt: 13. feb 2010, 01:42

Re: smittefare?!

Indlæg af tjow » 14. jan 2011, 04:10

Selvfølgelig vil vi altid svare, vi er jo lidelsesfæller ;)

Hey! Op med humøret. Du vil få det så meget nemmere om noget tid, når denne her fase er ovre.

For nylig endte, hvad vi troede var sikker sex, med et sprængt kondom, hvilket også fører mine tanker hen på, om der muuuligvis kunne være udbrud oppe i skeden. Men jeg tror det ikke - som regel har man altså bare en eller anden fornemmelse af, om man er i risiko for udbrud eller uden for.
Jeg ville heller ikke have det fedt med at smitte, men jeg ville aldrig nogensinde udtale, at jeg ikke kunne tilgive mig selv eller ville slå mig selv ned - husk på: sådan er livet... sådan er livet for MANGE. Måske er din fyr en af de folk, der ville vil blive plaget, hvis han skulle blive smittet, måske har han allerede smitten latent/inaktiv i sig.

Jeg har kendskab til folk, der har været i forhold i årevis uden at smitte, og jeg har så vidt jeg ved ikke selv smittet nogen. Så jeg er ikke konstant nervøs.. jeg må sige lige her med mit uheld fik jeg det meget skidt, fordi vedkommende ikke kender til risikoen. Godt at du har fortalt din kæreste det, og forstår godt det må føles besværligt her i starten, hvor man nærmest ikke får fred for sygdommen. Men det hjælper bestemt ikke noget at være ked af det - det gør tilstanden værre, du må lære at leve med din virus - som vi er SÅ mange, der gør :) Det bliver bedre og bedre og bedre med tiden.

Hmmm... kære ven, jeg kan fortælle dig, at du overdramatiserer det pga. tilstanden du er i lige nu. Med det mener jeg, at din nuværende situation (omfanget og sværhedsgraden af udbrud) ikke giver dig et billede af, hvordan det bliver i fremtiden. Jeg startede som dig - skræmte også min læge med min tilstand og græd også i flere måneder, men i dag lever jeg normalt og har stort set ingen tegn på herpes. Det kommer aldrig rigtig til blærestadiet (tror det er takket været et par forebyggende behandlinger - så tro på dem, de er virkelig effektfulde :))

Jeg kan ikke rigtig huske, om jeg havde virus inde i skeden, det gad jeg egentlig godt vide lige pt., men jeg tror det. Uanset hvad kan jeg i hvert fald sige dig, at jeg følte mig ubeskriveligt syg og ulykkelig - havde bare lyst til at grave mig ned - i dag kan jeg smile af det :D

Skriv endelig bare igen... forstår din situation alt for godt, men tro mig - det bliver godt igen. Særligt hvis du tager behandling med piller.

Kvittet

Re: smittefare?!

Indlæg af Kvittet » 14. jan 2011, 11:42

Hej Tjow,

Tusind tak for så hurtigt svar.. Kan se på de forskellige indlæg at der kan være langt imellem svarene og nogen får aldrig svar, så jeg er utrolig glad for at have fået svar så hurtigt :)

Den tilstand jeg er i lige nu, hvor jeg er så ked af det, har jeg faktisk ikke været i siden jeg fik mit første udbrud for 3 mdr. siden. Følte mig tryg, da lægen ordinerede denne 3 mdr´s kur til mig, som ville virke forebyggende - tænkte at så var det ikke noget problem. Følte mig også tryg nok da vi var sammen forleden, men angsten og panikken for at have lovet ham ikke at smitte kom til mig dagen efter - tænk hvis jeg løj! De der skide 5% sidder i mit baghovede og piner mig :( Kunne man dog bare være sikker på at de ikke eksisterede :(
Ved godt risikoen er meget lille, men den er der!

Hvor tit kan man tage de forebyggende behandlinger?? Hvad er normalt?? Syns jeg har læst et sted om nogen som tager piller i flere år... Og ja vi slipper måske for udbruddende, men ikke den forbandede smitte-risiko!

Jeg er meget spændt på hva min læge siger til mig, når jeg skal derover om et par måneder... Kan forstå at nogle er blevet henvist videre til hudlæger/gynækologer/specialister, men hvad kan de gøre ved det? Er det ikke de samme piller de udskriver? Men læge udtalte i telefonen noget lign.: "så må vi jo henvise dig til en gynækolog, for at få helt bugt med det, men lad os se hvordan det går med kuren" Hmm...

Jeg forstår simpelthen ikke hvorfor man ikke bliver testet for herpes ligesom man bliver testet for klamydia, det virker bare som om lægerne og samfundet tager så let på denne sygdom, som til trods for klamydia er kronisk!? Det er mig en gåde! Er det fordi man anser det for så ubetydeligt og på plan med et forkølelsessår på læben? Hmm...

Jeg bliver nok nød til at tale med fyren igen og få en ordentlig snak om det, vil gerne dele mine frustrationer med ham... men omvendt er jeg også bange for at skræmme ham væk. Ved godt i siger, at så er han ikke den rette.. men det kan altså være meget svært at få ind i sit lille hovede, når man er forelsket og flov over at være smittet!

Nå det blev til endnu er roman, men er nu glad for at have et sted at skrive mine tanker ned... og dele dem med andre :)

tjow
Helgen
Helgen
Indlæg: 98
Tilmeldt: 13. feb 2010, 01:42

Re: smittefare?!

Indlæg af tjow » 14. jan 2011, 15:07

Så lidt!
Ja, halvdelen er jo at komme af med sine tanker! og den anden halvdel af dialogen kan også være til hjælp, til tider ;)

Forstår udmærket godt problemet ift. kæresteri. Tror vi alle har dem i rimelig udstrakt grad, og jeg vil altså heller ikke råde folk til at snakke løs om det så tidligt i et forhold. Han ved det allerede, hvilket er godt gået af dig. Det er ikke fordi, jeg er nogen salgsannonce, men jeg synes dog alligevel, at du skal gøre dig selv den tjeneste ikke at udlevere den versionen af dig i dårligst stand, og det er du selvfølgelig i, når du er helt nede i kulkælderen af frustration osv. Hvis han så hører til nogle af dem, der ikke rigtig ved, hvad det indebærer og tænker, at en sexsygdom er upraktisk og svært at forholde sig til, kan det da ikke udelukkes, at han så tidligt i forholdet vil se det som en væsentlig ulempe - men på den anden side set skal han jo heller ikke have forvirrende signaler fra sin kæreste, og det er også møghårdt for dig at gå og holde det inde i dig selv. Snak med folk (som ikke er kæresten) om det først og fremmest. Sådan nogle af de gode mennesker, der ikke nødvendigvis deler sygdommen, men som kender dig godt og har lyst til at lytte og rådgive.

Ja, det er netop udbredelsen og så harmløsheden i en skøn forening, der afholder lægerne fra at tage andre forbehold og advarselstrekanter frem end den i forhold til (?førstegangs-)udbrud i forbindelse med fødsel.

Jeg har været til hudlæge et par gange, og det har sådan set stadigvæk altid bare været piller. De samme piller. Men jeg er skam ikke utilfreds med det, eftersom de virker efter hensigten - nedsætter hyppighedsfrekvensen og sværhedsgraden.
Men vi har lov til at håbe på, at der forskes frem til noget endnu bedre :)

Tænk ikke så meget over de 5 %. Det er jo bare statistik! Mærk efter selv helt neutralt i stedet for. Der er jo også forskel fra krop til krop. Personligt kan jeg godt bilde mig selv ind, at jeg har et udbrud, men så sker der i virkeligheden ingenting.

Gæst

Re: smittefare?!

Indlæg af Gæst » 14. jan 2011, 16:16

Jeg vil gerne lige give et lille pip med her.
Du HAR fortalt ham om din virus, og så kan du ikke gøre andet, end at forsøge at være opmærksom på, om du har udbrud og holde dig fra sex, når du har det. Hvis din kæreste så vælger at gå i seng med dig, i det som føles som sikre perioder, så han altså taget ansvaret for evt. smitte på egne skuldre og det er op til ham, om han vil udsætte sig selv for risikoen for smitte, du har jo informeret.
Jeg forstår dig så godt. Havde det i lange periode på samme måde, men har en superkæreste, der gjorde mig opmærksom på ovenstående. Det var hans ansvar, jeg havde informeret, og han havde indviljet i at løbe risikoen for at blive smittet. Den måde havde jeg faktisk ikke set på det før, men han har jo fuldstændig ret.
Jeg tror det er meget forskelligt fra person til person, om man kan mærke, om man har udbrud på vej, eller har udbrud. Jeg har hørt om nogen, der overhovedet ikke er klar over det, selv kan jeg mærke det før det næsten er til at se. Du vil med tiden lære virus meget bedre at kende.
Jeg ved nok næsten, hvordan du har det. Var også fuldstændig ødelagt den første lange periode efter jeg fik mit første udbrud og havde så mange spørgsmål og tanker omkring det. Troede ikke på, når andre sagde, at man med tiden ville lære at leve med det.... men håber jeg kan berolige dig med, at det kan man. Yes, det er bare møjsurt at være smittet, men med tiden kommer det til at fylde mindre igen.

anita
Indlæg: 3
Tilmeldt: 1. jun 2010, 07:54

Re: smittefare?!

Indlæg af anita » 21. jan 2011, 23:12

det lyder ikke fedt og være dig, slet ikke,
Jeg har det også på kønslæberne, tror de fleste kvinder har det, men har manden gummi på. og du ikke har udbrug så kan han jo ikke få det på selve pikken.
men en anden ting på sigt er, tænk over din mad,
undgå, eller spis mindre chokolade og mandler.
prøv evt med en større mængd selen,
de ting skriver flere er gode,

bare alm råd.

Besvar