Lyder det helt forkert at have sex uden at sige det ?

Det er jo ikke enden på dit sexliv. Fjern tabuet og skriv dine tanker.
Ukendt

Lyder det helt forkert at have sex uden at sige det ?

Indlæg af Ukendt » 25. jan 2008, 02:33

Jeg er begyndt at gå ud med en fyr, som jeg er dybt forelsket i.
Vi har endnu ikke haft sex. Jeg er hunderæd for at sige det til ham.
Er så bange for at miste ham. Er i forebyggende behandling for herpes og det virker… ingen udbrud!
Overvejer seriøst at være sammen med ham med kondom uden at sige det.. og så først sige det på et senere tidspunkt, når han (forhåbentlig) er rigtig forelsket… Lyder det helt forkert og umoralsk????

Candy

Re: Lyder det helt forkert at have sex uden at sige det ?

Indlæg af Candy » 9. jul 2008, 11:20

Ja, i mine øre lyder det HELT FORKERT!!!

Da min kæreste, lige har smittet mig med den latterlige sygdom Herpes down under.
Vidste ikke han havde det og ja er faktisk mere mentalt ked af det, end over det gør så pokkers ondt...
:( :( Startede med blærebetændelse og oveni fik jeg Herpes, så er pt. bitter!
Håber du er ærlig omkring det og fortæller det, det har folk mest respekt for, selvom det er svært!

Gæst

Re: Lyder det helt forkert at have sex uden at sige det ?

Indlæg af Gæst » 12. jul 2008, 08:47

Ja det lyder helt forkert at gå i seng med en anden uden at informere om en evt. smittefare. Jeg fik ikke valget og blev smittet. Man skylder en man holder af at gøre opmærksom på risikoen, det viser jo også, at man holder af vedkommende og har respekt. Hvordan tror du en kæreste vil reagere, hvis man, når man måske har været sammen i flere mdr., får udbrud og dermed bliver nødt til at fortælle det.
Skulle du miste ham fordi du er ærlig og fortæller ham om at du har herpes, så var det måske ikke den rigtige for dig alligevel.

gæst

Re: Lyder det helt forkert at have sex uden at sige det ?

Indlæg af gæst » 17. jul 2008, 10:44

Nej, jeg synes ikke at det lyder helt forkert. Er meget enig i det du skriver. Og den med at "jamen så er han måske alligevel ikke den rigtige for dig hvis han ikke godtager det", den holder ikke. For en viden om herpes vil måske helt forandre hans syn på personen, og ikke mindst hans begær til personen. Og det er trods alt ikke HIV vi taler om.

Gæst

Re: Lyder det helt forkert at have sex uden at sige det ?

Indlæg af Gæst » 3. aug 2008, 21:10

Jeg har indtil videre ikke oplevet at nogen er smuttet når jeg har fortalt dem at jeg har type 2 :o) Og fortæller det altid - skal ikke risikerer at smitte nogen uden at de var informeret om risikoen.

Marlene

Re: Lyder det helt forkert at have sex uden at sige det ?

Indlæg af Marlene » 25. aug 2008, 22:40

...om det lyder forkert????

Jeg blir så harm over at du overhovedet kan tænke tanken om ikke at fortælle det.

Jeg sidder selv li pt med de værste underlivssmerter og reaktioner ovenpå et førstegangs herpesudbrud og en håndtaske fyldt med medicin og
smertestillende som jeg kunne have været foruden hvis den fyr jeg var sammen med forige fredag havde fortalt med at han var smittebærer.Jeg ville selv kunne ha valgt om jeg turde tage chancen. Jeg beskytter mig altid med kondom og denne gang var ingen undtagelse, så tro ikke at du kan komme udenom at sige noget ved at benytte gummi. Tilbage har jeg min agression på ham over ikke at være ærlig og en bunke af frustrationer over mit fremtidige sexliv og samliv. Jeg er single og ved at dette her vil få indflydelse i min søgen efter en kæreste, men er nødt til at forholde mig til det og være åben.... ikke så meget for min egen skyld, men absolut mest for den persons skyld som jeg risikerer at smitte.

Mimsen

Re: Lyder det helt forkert at have sex uden at sige det ?

Indlæg af Mimsen » 22. nov 2008, 11:52

Hej alle som ser her.

Jeg var desværre så uheldig at få herpes her for nogle år siden, og har lidt meget af det siden. Jeg fik det mens jeg var i fast parforhold og det mest underlige er, at min daværende kæreste ikke havde det! Altså må jeg have haft det længe i kroppen uden at vide det.

Jeg har også haft rigtig svært ved at sige det til min nye kæreste, sad nogle dage i flere timer og grublede over hvordan jeg skulle få det ud - så han ku tage stilling til om han ville være sammen med mig eller ej. Jeg tog mig sammen til sidst og han tog det heldigvis rigtig pænt. Men det var virkelig hårdt og jeg tuede hele tiden da jeg skulle sige det.

Kan absolut godt forholde mig til det ikke lige er det man har mest lyst til at fortælle en kommende kæreste eller en b-ven af en slags, men tænk på hvor skidt man selv har det med at have det, og hvor dejligt det ville være hvis man kunne have valgt om man ville tage chancen.

Som én tidligere har skrevet, så er det ikke den rigtige man er sammen med, hvis han eller hun ikke kan klare sandheden.

Men sig det altid, også for din egen skyld, så din samvittighed er ren :O)

Maria

Re: Lyder det helt forkert at have sex uden at sige det ?

Indlæg af Maria » 27. nov 2008, 05:07

Helt klart siger jeg det, også for min egen samvittigheds skyld. Og tænk hvis man smittede partneren uden at have sagt noget? Så ville de jo virkelig (og retmæssigt, ærlig talt) blive vrede. Man kan selvfølgelig lyve, og sige man ikke vidste det, men det er lidt dumt at bygge et forhold på sådan en løgn.

Mig

Re: Lyder det helt forkert at have sex uden at sige det ?

Indlæg af Mig » 5. mar 2009, 22:32

"Jeg fik det mens jeg var i fast parforhold og det mest underlige er, at min daværende kæreste ikke havde det! Altså må jeg have haft det længe i kroppen uden at vide det."
Tja...måske havde han det og lod som om han ikke vidste det. Eller sandsynligvis havde han det men uden at vide det. De fleste som er smittede ved jo ikke at de har det. Det lyder mindst ligeså logisk som at du skulle haft det inden. Dig eller ham,begge dele giver mening.

Og til dig som blev smittet selvom du brugte kondom: Du har da godt nok været uheldig! Og det har også han som smittede dig. Han vidste det måske heller ikke. Eller han var opmærksom og påpasselig fordi han ville sørge for at du ikke blev smittet, derfor beskyttede han sig.

Jeg synes det er helt i orden at bruge kondom og så vente med at fortælle det til man taler om at smide kondomet. Det er trods alt "bare" herpes.
Og ja, jeg har det også selv. Og jeg ville også gerne dræbe ham som smittede mig uden at først fortælle mig at han havde det. Men jeg ser lidt mere nuanceret på det nu. Os som har det burde være de fremste til at ikke gøre dette til noget værre og mere skummelt end det er!

Verdegast
Indlæg: 7
Tilmeldt: 20. aug 2009, 14:35

Re: Lyder det helt forkert at have sex uden at sige det ?

Indlæg af Verdegast » 20. aug 2009, 20:18

Jeg synes også det ville være under al kritik at være sammen med en uden at informere... bare lige mine 2 cents...

Besvar