Hvordan får jeg sagt at jeg både har herpes og HPV?

Det er jo ikke enden på dit sexliv. Fjern tabuet og skriv dine tanker.
Besvar
Frikadellen
Indlæg: 1
Tilmeldt: 5. okt 2009, 16:12

Hvordan får jeg sagt at jeg både har herpes og HPV?

Indlæg af Frikadellen » 5. okt 2009, 16:28

Kort fortalt om mig :
Jeg fik herpes G af en ekskæreste for omkring 7 år siden - jeg er i dag 28 år - min læge sagde først at det var svamp men jeg opsøgte efterfølgende selv en kønssygdomsklinik da jeg var overbevist om at det var herpes og jeg fik desværre ret. Jeg havde det ene smertefulde udbrud og har aldrig haft et eneste udbrud siden. For at være helt ærligt, så har jeg efterfølgende ikke tænkt meget over min herpes virus, da lægen på dette tidspunkt sagde at jeg i praksis kun ville kunne smitte hvis det er i udbrud ( jeg har i forbindelse med en smear-test og test for andre kønssygdomme indenfor det sidste år fået af vide at at der ny viden på feltet - mht. de fem % uden for udbrudsperioden). Jeg har så vidt jeg ved aldrig smittet nogen - herunder heller ikke min (nye eks-)kæreste gennem mange år og jeg havde desuden fortalt ham om mit herpes. Jeg har haft et par år hvor jeg har været single og for at være helt ærlig, så har jeg til tider haft ubeskyttet sex (jeg anede ikke om smittefaren ved herpes pludselig var ændret i henhold til lægevidenskaben). Dog har jeg kun brugt gummi efter at have fået den nye viden vedr herpes, dvs. faktisk i hele 2009 men ikke sidste år hvilket nu har resulteret i at jeg i foråret fik konstateret to mikroskopiske kønsvorter (jeg så dem egentlig selv da jeg jævntligt tjekker og holder øje med underlivet pga føromtalte herpes).
Som alle sikkert kan nikke genkendende til, så har de sygdomme virkelig ødelagt min ellers store glæde ved sex. Jeg føler mig små-ulækker når det handler om små ting som petting, og selvom jeg kun bruger gummi så er jeg skidenervøs for om jeg kan smitte alligevel og om jeg burde sige det til vedkommende. Som alle nok godt kan sætte sig ind i, så har jeg ikke lyst til at oplyse tilfældige partnere eller sporadiske kortere forhold om mine kønssygdomme fordi det er vildt skamfuldt og jeg er bare så ked af det hele efterhånden........
Jeg har så mødt en super skøn fyr, som jeg faktisk har kendt gennem mange år og her opstår problemet. Vi har tilbragt weekenden sammen og jeg har IKKE fortalt om mine sygdomme, dog tjekkede jeg med spejl og det hele inden weekenden startede - just in case selvom jeg ikke har set skyggen af mere herpes og mine kondylomer var så mikroskopiske - vi har ikke været i seng sammen da gummi ikke fungerer særlig godt for ham og jeg bruger jo ikke uden men det er det mindste problem. I kampens hede og opstemthed hoppede jeg med på en gang gensidig oralsex og nu har jeg det bare HELT SINDSSYGT DÅRLIGT OVER det....Det ødelægger fuldstændig min glæde over at have fundet sammen med ham her, som umiddelbart virker som jordens skønneste fyr og det bedste bud på en kæreste i flere år.... Jeg er ved at dø over tanken over at have smittet ham og ikke mindst at jeg bliver nødt til at fortælle ham om mine vamle sygdomme og ikke mindst hvad fanden jeg skal gøre hvis han skrider når jeg fortæller det - jeg ville virkelig gå ned over det. Jeg er bare så sindssygt ulykkelig over det og kan græde det meste af tiden. Har lyst til at droppe hvad der ser ud til som kunne blive et fantastisk forhold pga min selvlede, selvbebrejdelser og den evige angst for at smitte ham. Jeg har bare sindssygt meget brug for et par gode råd, helst ingen bebrejdelser da jeg UDEMÆRKET selv kan klare dem.

Lise
Indlæg: 2
Tilmeldt: 12. okt 2009, 16:29

Re: Hvordan får jeg sagt at jeg både har herpes og HPV?

Indlæg af Lise » 12. okt 2009, 17:08

Jeg kender kun alt for godt til det med dårlig samvittighed og frygten ved at skulle sige det. Jeg har endnu ikke været i den situation, hvor jeg skulle tage stilling til, hvordan jeg skulle få forklaret, at jeg har Herpes. Men jeg er helt sikker på, at når tiden kommer, så skal det siges. Det er knald eller fald. Enten bliver han, eller også forsvinder han. Der er ikke rigtig så meget at gøre ved det, og jeg tror, det er lige meget, hvilken måde man siger det på, dog er det nok smart at forklare, hvad det er for en slags sygdom, og at det altså ikke er verdens undergang (Selvom jeg selv tit har følt det sådan).

Jeg tænker på, hvad der skal ske den dag, jeg skal have et barn. Hvis jeg har et udbrud, når jeg skal føde, risikerer jeg jo at give mit barn herpes ( hvor forfærdeligt!!) Og skal jeg så have kejsersnit?? - På det område er jeg ikke blevet klogere.

Jeg fik konstateret Herpes for et år siden, og på det tidspunkt sagde min læge, at der var 10% smittefare, når der ikke var udbrud, men jeg kan se, at I herinde alle er enige om, at det er 5%??? Så er lidt forvirret, men i det hele taget virker det også som om, at lægerne ikke ved særlig meget om det, da jeg kan se, at de i mange tilfælde har prøvet at behandle mod svamp..

Kønsvorterne skulle meget gerne forsvinde efter, du har behandlet dem, og selvom man siger, at de så kan springe frem af sig selv senere, mener jeg bestemt ikke, at de smitter, når de ikke er der.

Venlig hilsen Lise

herpie

Re: Hvordan får jeg sagt at jeg både har herpes og HPV?

Indlæg af herpie » 17. okt 2009, 23:32

Jeg er rimelig ung og hsv2-smittet, og jeg kender udmærket godt den forfærdelige følelse man får i maven - skal man sige det eller ej? Jeg har i løbet af den tid jeg har været smittet haft både kærester og engangsknald, og selvom det har været svært, har jeg altid i sidste øjeblik fået fortalt at jeg har det - og sjovt nok har jeg aldrig fået nogen negativ reaktion eller et nej på den bekostning. Selvom det er svært når man selv har det, tror jeg man skal huske på at det her altså ikke er aids og at selvom diverse (specielt amerikanske) hjemmesider er rigtig gode til at male fanden på væggen mht smittefare, smitter man jo ikke en sjæl hvis man bare konsekvent bruger kondom og undgår sex mens man har udbrud. Selvfølgelig skal man da være opmærksom - men værre er det nu engang heller ikke. Hvis jeg var dig ville jeg fortælle ham det i en situation hvor i begge slapper af og er godt tilpas. I har ikke haft sex endnu, så umiddelbart synes jeg det lyder temmelig umuligt at du skulle have smittet ham med noget som helst. Jeg har selv i længere tid haft en kæreste, og mht petting har vi ingen beskyttelse brugt, vi har bare sørget for ligesom at "holde afstand". Oralsex uden beskyttelse har heller ikke været et problem. Det har ikke været en hyppig beskæftigelse, men i perioder hvor jeg har været 100% sikker på ikke at have udbrud, har hverken han eller jeg kunnet se en grund til at lade være. Og han er altså ikke smittet!

mht graviditet og herpes vil jeg godt lige indskyde at du kun kan smitte dit barn alvorligt hvis du har dit første udbrud mens du føder - ellers vil barnet ligesom dig have antistofferne i blodet. Igen - de amerikanske hjemmesider har masser af drabelige historier og billeder af blinde og vansirede børn - men det er altså KUN noget der forekommer hvis du har dit første udbrud nogensinde under selve fødslen.

Og ja, det er fem procent, der er alt alt for mange læger der ikke ved nok om denne sygdom - men det er jo nok også fordi den heldigvis ikke er så alvorlig som man nogen gange synes :)
Der er masser af gode DANSKE hjemmesider med behjælpelig info. Ellers kan jeg anbefale du allerede når du aftaler tid til konsultation hos lægen siger du gerne vil have information om herpes, smittefare osv. Det har ihvertfald hjulpet på min læge (som i øvrigt lagde ud med at give mig zovir-creme mod hsv2-udbrud!!)

Jeg håber det er lidt behjælpeligt!

-herpie

Lulu
Bidrager
Bidrager
Indlæg: 21
Tilmeldt: 28. okt 2009, 04:21

Re: Hvordan får jeg sagt at jeg både har herpes og HPV?

Indlæg af Lulu » 28. okt 2009, 04:40

Enig med Herpie :-)

Man får meget blandet svar vedr. herpes alt efter hvilken læge man har. Min egen sagde selv: Kondom ved udbrud, ellers smitter du ikke. De magiske 5% googlede jeg mig selv frem til. Og lige præcis det med at google viden om herpes, så er det en JUNGEL og mange ting skal tages med et gran salt. Der er få seriøse hjemmeside om emnet, både af faglig karakter og som denne af lidt mere personlig karakter. For mig virker debat fora'er som dette bedst - at kunne dele sin viden med andre og få deres erfaring med på vejen er så meget mere værd end at snakke med sin læge (når vi er ude over medicinerings spørgsmål). For i virkeligheden handler det jo om at tackle sygdommen i sin hverdag.

Jeg er selv ret ny i denne verden - blev smittet af en eks der ikke var ærlig overfor mig :-(
Det plager mig også en del med hvornår og ikke mindst hvordan man lige for fortalt at man forresten har en tro følgesvend på livstid. Jeg står selv og skal måske snart til at springe ud i at fortælle en ret så sød fyr om det. Jeg ville blive meget overrasket hvis han løb skrigende væk, men man kan jo ikke kende deres reaktion på forhånd. Min umiddelbare tilgang er at sige det som det er, og give ham min viden om sygdommen, opfordre ham selv til at søge lidt info om det, evt kontakte sin læge for en snak og så lade ham beslutte om det er med regnfrakke på resten af livet eller om han tør tage chancen. Jeg har haft 2 udbrud siden det primære udbrud, og symptomerne er MEGET karakterisktiske, jeg ved det før jeg kommer i smittezonen.

Men mit umiddelbare indtryk er at folk i fast parforhold med en herpes smittet tager chancen og dyrker ubeskyttet sex i symptomfri perioder. De bliver da også trætte af regnfrakken i længden ;-)

..og desuden, hvis de løber skrigende væk når man fortæller det, var de måske ikke værd at samle på alligevel? Held og lykke med det! :-)

Bøjka

Re: Hvordan får jeg sagt at jeg både har herpes og HPV?

Indlæg af Bøjka » 6. nov 2009, 21:26

Man skal sige det. Jeg blev smittet af en, der løj overfor mig, og hvad jeg ikke har lidt på grund af det...! Så mange sår...! Nu står jeg så med det samme problem som dig - det ubehagelige ved at skulle konfrontere en person, man er tiltrukket af, med sådan noget. Men sådan er det så bare.

De fleste mennesker tager det helt roligt, tror jeg. Men de skal selv have lov at vælge! Tænk også på, hvor dejligt det er at blive accepteret med de fejl og sygdomme, man har. Så kan man føle sig mere elsket. Se på den lyse side. Det er vidunderligt, når folk vil have én og stadig synes, man er lækker.

Ang. HPV, så kan det godt smitte, selvom man ikke kan se det. Det er ligesom med herpes. Det kan også smitte ind i munden ved oralsex. Så igen - man skal sige det. Så folk selv kan vælge, om de vil tage risikoen eller ej. (Ved ikke, hvor stor den er med HPV.) Hvis de så vil, er det deres ansvar.

Når man siger det, kan man også tilføje, at omkring 80 % af alle mennesker i det hele taget i forvejen har været udsat for disse vira. Mange har bare ingen symptomer.

PS. Faktisk kan det give øget respekt at fortælle sådan noget - folk synes, at man er ærlig og stærk. Jeg fortalte engang en, jeg lige havde mødt, om det, og som svar skrev han det mest romantiske brev, jeg har fået i mit liv, til mig bagefter!

Så klø bare på.

Lulu
Bidrager
Bidrager
Indlæg: 21
Tilmeldt: 28. okt 2009, 04:21

Re: Hvordan får jeg sagt at jeg både har herpes og HPV?

Indlæg af Lulu » 8. nov 2009, 04:48

Enig - at stå ved hvem man er, med alle de skavanker der nu følger, burde indgyde respekt....hvis det modsatte er et krybe langs husmurene og måske/måske-ikke fortælle hele sandheden.

Jeg tror det handler om at afmystificere herpes når man skal fortælle det. Herre gud, det er jo bare en hudsygdom, men fordi den sidder hvor den gør er det tabu. Har flere steder læst om parallellen til hsv1, altså forkølelsesår, som hele befolkningen ved hvad er. Det er jo den samme sygdom - 75% af befolkningen har antistoffer mod den i blodet. Men ville du nægte at kysse din kæreste uden for udbrud, fordi du vidste at der var en lille chance for at han måske ville smitte dig? Ville du sige nej til oral sex fra ham for altid, fordi du vidste at der var en lille chance for at han kunne smitte dig? Nej vel? :-)

Selvfølgelig skal vi som smittede stå ved vores ansvar og begrænse smitten. Det gør vi ved at give fremtidige partner et valg - vi er voksne mennesker, og de kan godt selv tage beslutningen om det er risikoen værd eller ej. En del af os herinde, incl. undertegnede, har jo aldrig selv fået valget om vi ville have sygdommen eller ej - den blev givet til os af uærlige partnere :-(

Men jo mere research jeg får lavet om herpes, jo mere rolig bliver jeg...det handler bare om at tage nogle forholdsregler :-)

Besvar