ny fyr
: 22. jun 2008, 20:15
Hej Alle sammen.
Håber i kan hjælpe mig her.
I marts havde jeg mit første udbrud af HSV2 efter at have været sammen med en daværende kæreste. Aldrig før har jeg oplevet noget lignende. Smertefuldt fysisk såvel som psykisk. Det tog 3 uger før det var ovre og jeg håber aldrig jeg skal genopleve det igen, hvilket nok bare er ønsketænkning.
Jeg har kun haft dette ene udbrud, og derfor har jeg svært ved at vurdere tegnene på, at der kommer et nyt. Læser om snurrende, prikkende fornemmelser.. Jeg føler tit at jeg kan mærke arrene klø og sådan snurre.. men sådan er det også ved andre ar, som jeg har rundt omkring?! Jeg har også HSV1 ved munden og det svier altid når det er på vej - skal jeg regne med den samme følelse eller..?!
Problemet er så bare at jeg har mødt den her nye, fantastiske fyr. Føler mig allerede stormende forelsket. Er slet ikke kommet så langt endnu som til noget intimt, men det gør det jo på et tidspunkt. Bør man fortælle det allerførste gang, det skal ske, så han kan tage et valg eller vente og se, om man bliver kærester og så fortælle det? Jeg ved ikke hvad der er mest rigtigt at gøre.. eller jo, jeg synes jo nok egentlig at den første mulighed er bedst, men hva så hvis han ikke vil have mig? Så siger nogen måske, at han ikke er det værd, men hvad nu hvis han er det værd? Det er bare så svært, det tærer hårdt på psyken det her. Føler næsten at jeg kun fortjener at være sammen med andre i samme situation, for det er mest fair. På den anden side, så læser jeg jo, at man heller ikke fortæller inden man kysser en person, hvis man har HSV1? Er HSV2 virkelig så slemt, det er jo ikke aids?!
Ydermere har jeg svært ved at forestille mig at man skulle være sammen med én resten af livet og ALTID bruge kondom. Er det kun mig, som har de frustrende tanker? Kan man satse på sikre perioder?
Håber på lidt hjælp..
mvh annemette
Håber i kan hjælpe mig her.
I marts havde jeg mit første udbrud af HSV2 efter at have været sammen med en daværende kæreste. Aldrig før har jeg oplevet noget lignende. Smertefuldt fysisk såvel som psykisk. Det tog 3 uger før det var ovre og jeg håber aldrig jeg skal genopleve det igen, hvilket nok bare er ønsketænkning.
Jeg har kun haft dette ene udbrud, og derfor har jeg svært ved at vurdere tegnene på, at der kommer et nyt. Læser om snurrende, prikkende fornemmelser.. Jeg føler tit at jeg kan mærke arrene klø og sådan snurre.. men sådan er det også ved andre ar, som jeg har rundt omkring?! Jeg har også HSV1 ved munden og det svier altid når det er på vej - skal jeg regne med den samme følelse eller..?!
Problemet er så bare at jeg har mødt den her nye, fantastiske fyr. Føler mig allerede stormende forelsket. Er slet ikke kommet så langt endnu som til noget intimt, men det gør det jo på et tidspunkt. Bør man fortælle det allerførste gang, det skal ske, så han kan tage et valg eller vente og se, om man bliver kærester og så fortælle det? Jeg ved ikke hvad der er mest rigtigt at gøre.. eller jo, jeg synes jo nok egentlig at den første mulighed er bedst, men hva så hvis han ikke vil have mig? Så siger nogen måske, at han ikke er det værd, men hvad nu hvis han er det værd? Det er bare så svært, det tærer hårdt på psyken det her. Føler næsten at jeg kun fortjener at være sammen med andre i samme situation, for det er mest fair. På den anden side, så læser jeg jo, at man heller ikke fortæller inden man kysser en person, hvis man har HSV1? Er HSV2 virkelig så slemt, det er jo ikke aids?!
Ydermere har jeg svært ved at forestille mig at man skulle være sammen med én resten af livet og ALTID bruge kondom. Er det kun mig, som har de frustrende tanker? Kan man satse på sikre perioder?
Håber på lidt hjælp..
mvh annemette