af ballerafstaal » 21. jun 2014, 21:07
Hej alle. Jeg blev smittet med herpes genitalis, for 2,5 år siden, af min nu ekskæreste. Da hun slog op med mig for godt 4 måneder siden, var jeg fortvivlede og følte mit liv lå i ruiner. "Hvem vil dog havde noget at gøre med én, som har herpes.." var stort den eneste tanke, som floret omkring i mit hoved, og det drev mig til vanvid. Jeg forberedte mig selv på et ensomt liv, indtil jeg endelig kom på bedre tanker.
Det er IKKE starten på et ensomt liv! Og jeg kan ikke understrege, IKKE, nok.
Min råd til jer er, at være åben omkring det. Der er intet skamfuldt i det, og hvis en potentiel kæreste eller sexpartner dropper jer pga. det, så ville dét forhold alligevel ikke havde bragt noget specielt godt til dig på længere sigt.
Så længe du er åben omkring det, vil folk også lytte til dig, og hvis den potentielle kæreste er forstående, og ikke har noget imod det, så hey, så er det sgu da bare et bevis på at hun/han er ret så rigtig for dig!
Jeg har fortiden selv en sexpartner/bolleven (kald det hvad I vil), og hun har intet imod det, så længe vi bare beskytter os, og det var mig selv, som foreslog at bruge beskyttelse, da jeg ikke vil risikere at smitte hende.
Mit egentlige budskab til alle jer fortvivlede mennesker er blot: Frygt ej. Det er ikke enden på livet, og du kommer ikke, til at skulle leve som en ensom gammel mand/dame med hunde eller katte, som de eneste levende væsener, der tør være omkring dig, imens de eneste former for sex du vil opleve, er de lange aftener foran computerskærmen i selskab med din hånd.
Kort skal det også lige nævnes, at der gøres store fremskridt inden for forskningen af behandling. Så måske en dag inden for længe, er vi heldige.
Hej alle. Jeg blev smittet med herpes genitalis, for 2,5 år siden, af min nu ekskæreste. Da hun slog op med mig for godt 4 måneder siden, var jeg fortvivlede og følte mit liv lå i ruiner. "Hvem vil dog havde noget at gøre med én, som har herpes.." var stort den eneste tanke, som floret omkring i mit hoved, og det drev mig til vanvid. Jeg forberedte mig selv på et ensomt liv, indtil jeg endelig kom på bedre tanker.
Det er IKKE starten på et ensomt liv! Og jeg kan ikke understrege, IKKE, nok.
Min råd til jer er, at være åben omkring det. Der er intet skamfuldt i det, og hvis en potentiel kæreste eller sexpartner dropper jer pga. det, så ville dét forhold alligevel ikke havde bragt noget specielt godt til dig på længere sigt.
Så længe du er åben omkring det, vil folk også lytte til dig, og hvis den potentielle kæreste er forstående, og ikke har noget imod det, så hey, så er det sgu da bare et bevis på at hun/han er ret så rigtig for dig!
Jeg har fortiden selv en sexpartner/bolleven (kald det hvad I vil), og hun har intet imod det, så længe vi bare beskytter os, og det var mig selv, som foreslog at bruge beskyttelse, da jeg ikke vil risikere at smitte hende.
Mit egentlige budskab til alle jer fortvivlede mennesker er blot: Frygt ej. Det er ikke enden på livet, og du kommer ikke, til at skulle leve som en ensom gammel mand/dame med hunde eller katte, som de eneste levende væsener, der tør være omkring dig, imens de eneste former for sex du vil opleve, er de lange aftener foran computerskærmen i selskab med din hånd.
Kort skal det også lige nævnes, at der gøres store fremskridt inden for forskningen af behandling. Så måske en dag inden for længe, er vi heldige.