af tjow » 13. feb 2010, 02:37
Det er ikke ligefrem hyggeskrivning for mig, men her kommer mine erfaringer og lidt gode råd.
Fik det konstateret som 14-årig. Det første år led jeg uafbrudt af udbrud og selv pillekure kunne ikke holde det væk... det hang muligvis sammen med, at jeg var deprimeret i en lang periode, hvilket jo svækker immunforsvaret.
Efter et halvt års ventetid fik jeg tid ved en specialist - en hudlæge ;-)... hun præsenterede mig for en 6 måneders pillekur, som muligvis ville holde udbruddene væk for evigt (2 store piller/dag i 6 måneder i stedet for 5/dag i 5 dage). Jeg fik undervejs i behandlingen udbruddene under kontrol for første gang i mit 1 ½ år med aggressive udbrud, og eftersom jeg var ung og optaget af mange andre ting, blev jeg bare lykkelig over at være udbrudsfri, så jeg afbrød behandlingen, ja, jeg stoppede vel 2 måneder inde i de 6 måneder, hvorefter udbruddene holdte sig væk i længere tid, end nogensinde, så det var jo en succes. De kom dog igen, så jeg tyede til pillekuren igen.
Jeg lærte hurtigt at foretrække piller frem for creme... det er meget effektivt og uden bivirkninger (for mig), og jeg gider ikke sidde og fedte med creme.
Nå men... lidt information mikset med råd, som sikkert kan være brugbare for "nye" herpesmennesker :-D
*** Den første periode med herpes var værst for mig. Især fordi jeg ikke kunne få bugt med det i starten. De første udbrud var også meget, meget slemme sammenlignet med, hvad jeg får nu. Så slap af, hvis det er uudholdeligt - det ændrer sig.
*** Det er ikke nogen skrøne, at du kan smitte dig selv andre steder. F.eks. har jeg smittet mig til øjet og fingre, mens mit første udbrud omfattede hele hårområdet forneden samt anus og lidt balle. Det betyder ikke, at det behøver at komme alle steder hele tiden. Men vask lige fingre og lad være med skiftevis at "sprænge blærere" og klø jer i øjet - er ret dum :-D
***
Ekstrem hård idræt (f.eks. meget lange løb) "smadrer" for en stund immunforsvaret, så her er stor risiko for udbrud, ligesom menstruation, sygdom og graviditet er oplagte tidspunkter - simpelthen fordi immunforsvaret er svækket.
***
Meget sollys kan også aktivere herpes (for nogle, heriblandt mig til tider)
***
Depression/nedtrykthed/stress svækker også immunforsvaret, så her er man ikke så modstandsdygtig overfor udbrud.
***
Fødevarer: Synes virkelig ikke man skal gå for meget ind i, hvad man skal og ikke skal spise, medmindre man selvfølgelig finder en sammenhæng. Selv har jeg ikke rigtig gidet, da jeg ved, at det bare overordnet gælder om at have et godt immunforsvar.
***
Styrker immunforsvaret ved: Lever generelt set sundt - fordi det har jeg det godt med. Følger kostrådene (madpyramiden bare... ikke for meget fedt, husker grøntsagerne osv.), får longovital urtepiller om vinteren.
***
TING, JEG (og jer derude) BURDE FOKUSERE MERE PÅ TIL GAVN FOR IMMUNFORSVARET:
- Humøret!!!! Det er så vigtigt. Sørg for at være i overskud og være glad. Ikke stresse!
- Sov før kl. 24 (så får man den bedste søvn :-)) og sov de timer, du ved, du har brug for.
- Dyrk moderat motion, fordi det gør dig glad - sollys gør dig også glad - så kom ud i solen (ja ja ja ja, overdrevet DIREKTE sollys KAN give udbrud, men gør det altså ikke af ingenting og slet ikke altid - du finder selv balancen)
Sidst men ikke mindst - du er IKKE Palle alene i verden. Alle har denne her virus. Måske kun forkølelsessår, men dem taler vi gerne om... ligeså snart det er på kønsdelene er vi langt mere bange... så er det tabu. Men vi har alligevel næsten alle sammen denne her virus... nogle af os lærer den bare rigtig, rigtig godt at kende hihi.
Lær at acceptere din virus... du skal leve med den hele livet. Måske fik du den af en DUM ekskæreste, der bare IKKE var det værd, eller måske ligefrem ved at dele håndklæde eller i en voldtægt!
De fleste vil sige: "det var ikke det værd" og bebrejde sig selv set i bakspejlet... fortryde... men lad dog være med det! I det mindste er I nu ved at være "gennemsnitlige og normaliserede" - nu ved I, hvordan det er at være helt almindelig og kan tale med og - har noget at gå op i ;-) Bid især mærke i det sidste - man kan godt fokusere alt for meget på virussen og på den måde gøre det til et større problem, end den er... den er jo ikke dødelig på NOGEN måde. Den skal behandles, når den kommer - ja... så skal man hjælpe kroppen med at bekæmpe den, men et af de bedste råd er også at holde sig selv og sin hjerne beskæftiget med nogle helt andre ting, så man fjerner fokus på virussen... det gælder om at være glad :-)
Det er ikke ligefrem hyggeskrivning for mig, men her kommer mine erfaringer og lidt gode råd.
Fik det konstateret som 14-årig. Det første år led jeg uafbrudt af udbrud og selv pillekure kunne ikke holde det væk... det hang muligvis sammen med, at jeg var deprimeret i en lang periode, hvilket jo svækker immunforsvaret.
Efter et halvt års ventetid fik jeg tid ved en specialist - en hudlæge ;-)... hun præsenterede mig for en 6 måneders pillekur, som muligvis ville holde udbruddene væk for evigt (2 store piller/dag i 6 måneder i stedet for 5/dag i 5 dage). Jeg fik undervejs i behandlingen udbruddene under kontrol for første gang i mit 1 ½ år med aggressive udbrud, og eftersom jeg var ung og optaget af mange andre ting, blev jeg bare lykkelig over at være udbrudsfri, så jeg afbrød behandlingen, ja, jeg stoppede vel 2 måneder inde i de 6 måneder, hvorefter udbruddene holdte sig væk i længere tid, end nogensinde, så det var jo en succes. De kom dog igen, så jeg tyede til pillekuren igen.
Jeg lærte hurtigt at foretrække piller frem for creme... det er meget effektivt og uden bivirkninger (for mig), og jeg gider ikke sidde og fedte med creme.
Nå men... lidt information mikset med råd, som sikkert kan være brugbare for "nye" herpesmennesker :-D
*** Den første periode med herpes var værst for mig. Især fordi jeg ikke kunne få bugt med det i starten. De første udbrud var også meget, meget slemme sammenlignet med, hvad jeg får nu. Så slap af, hvis det er uudholdeligt - det ændrer sig.
*** Det er ikke nogen skrøne, at du kan smitte dig selv andre steder. F.eks. har jeg smittet mig til øjet og fingre, mens mit første udbrud omfattede hele hårområdet forneden samt anus og lidt balle. Det betyder ikke, at det behøver at komme alle steder hele tiden. Men vask lige fingre og lad være med skiftevis at "sprænge blærere" og klø jer i øjet - er ret dum :-D
***
Ekstrem hård idræt (f.eks. meget lange løb) "smadrer" for en stund immunforsvaret, så her er stor risiko for udbrud, ligesom menstruation, sygdom og graviditet er oplagte tidspunkter - simpelthen fordi immunforsvaret er svækket.
***
Meget sollys kan også aktivere herpes (for nogle, heriblandt mig til tider)
***
Depression/nedtrykthed/stress svækker også immunforsvaret, så her er man ikke så modstandsdygtig overfor udbrud.
***
Fødevarer: Synes virkelig ikke man skal gå for meget ind i, hvad man skal og ikke skal spise, medmindre man selvfølgelig finder en sammenhæng. Selv har jeg ikke rigtig gidet, da jeg ved, at det bare overordnet gælder om at have et godt immunforsvar.
***
Styrker immunforsvaret ved: Lever generelt set sundt - fordi det har jeg det godt med. Følger kostrådene (madpyramiden bare... ikke for meget fedt, husker grøntsagerne osv.), får longovital urtepiller om vinteren.
***
TING, JEG (og jer derude) BURDE FOKUSERE MERE PÅ TIL GAVN FOR IMMUNFORSVARET:
- Humøret!!!! Det er så vigtigt. Sørg for at være i overskud og være glad. Ikke stresse!
- Sov før kl. 24 (så får man den bedste søvn :-)) og sov de timer, du ved, du har brug for.
- Dyrk moderat motion, fordi det gør dig glad - sollys gør dig også glad - så kom ud i solen (ja ja ja ja, overdrevet DIREKTE sollys KAN give udbrud, men gør det altså ikke af ingenting og slet ikke altid - du finder selv balancen)
Sidst men ikke mindst - du er IKKE Palle alene i verden. Alle har denne her virus. Måske kun forkølelsessår, men dem taler vi gerne om... ligeså snart det er på kønsdelene er vi langt mere bange... så er det tabu. Men vi har alligevel næsten alle sammen denne her virus... nogle af os lærer den bare rigtig, rigtig godt at kende hihi.
Lær at acceptere din virus... du skal leve med den hele livet. Måske fik du den af en DUM ekskæreste, der bare IKKE var det værd, eller måske ligefrem ved at dele håndklæde eller i en voldtægt!
De fleste vil sige: "det var ikke det værd" og bebrejde sig selv set i bakspejlet... fortryde... men lad dog være med det! I det mindste er I nu ved at være "gennemsnitlige og normaliserede" - nu ved I, hvordan det er at være helt almindelig og kan tale med og - har noget at gå op i ;-) Bid især mærke i det sidste - man kan godt fokusere alt for meget på virussen og på den måde gøre det til et større problem, end den er... den er jo ikke dødelig på NOGEN måde. Den skal behandles, når den kommer - ja... så skal man hjælpe kroppen med at bekæmpe den, men et af de bedste råd er også at holde sig selv og sin hjerne beskæftiget med nogle helt andre ting, så man fjerner fokus på virussen... det gælder om at være glad :-)