Måske havde du skoldkopper som barn, og lige da kroppens, immunforsvaret var nede, stresset eller hvad ved jeg fik du udbruddet så det er ingens skyld....
...
Her er lidt info fra staten serum institut.....
Skoldkopper
Synonymer Helvedesild, Varicella, Herpes zoster
ÅrsagSkoldkopper (varicella) og zoster (helvedesild) forårsages af Varicella Zoster virus (VZV), som er et herpes virus. Skoldkopper er den sygdom, der opstår ved primærinfektion med VZV. Herefter forbliver virus i ganglier i hovedet og ned langs halsen og rygsøjlen. Immuniteten efter primærinfektionen aftager gradvis, og lav immunitet kan føre til reaktivering af virus. Dette ses særlig hvis immunsystemet svækkes på grund af sygdom. Reaktiveringen sker oftest lokalt i det inficerede ganglions innervationsområde. Reaktivering kan i nogle tilfælde også være lokaliseret til hjernens kar og kan da resultere i neurologiske symptomer.
SymptomerSkoldkopper debuterer med hovedpine, let feber og let påvirket almentilstand. Herefter fremkommer det udslæt, der gør skoldkopper letgenkendelig både for læge og lægmand: Vesikler opstår i flere udbrud over en uge, startende i ansigt og på truncus, for til sidst at dække hele kroppen. De enkelte vesikler tørrer ind efter 1 - 2 dage efter at være bristet og efterlader en skorpe. Sygdommen varer 1 - 2 uger, men virus forbliver i ganglierne og kan senere reaktiveres som herpes zoster.
Mange skoldkoppepatienter har infektion i luftvejene, hvilket er hovedårsagen til, at sygdommen er meget smitsom. Patienterne udvikler sjældent pneumoni, men i så fald især blandt immunkompromitterede og gravide. Hos enkelte patienter ses encephalitis.
Herpes zoster viser sig med vesikler i gangliets innervationsområde. Vesiklerne, som typisk kun er lokaliseret til den ene legemshalvdel, forudgås ofte af smerter svarende til det inficerede område. Efter veksiklerne er forsvundet, kan smerterne være vedvarende og bestå gennem flere måneder. Keratitis ses, hvis herpes zoster er lokaliseret til øjet eller disses omgivelser. I sjældne tilfælde ses zoster lokaliseret til øregangen uden kutane manifestationer. VZV meningitis eller encephalitis er andre kendte sjældne komplikationer.
ForekomstSkoldkopper findes over hele verden. Det antages, at i Danmark har 98% af de voksne haft skoldkopper. I tropiske lande er færre voksne immune og er dermed i risiko for at få skoldkoppesygdom.
Smitteveje og reservoirVZV findes kun hos mennesker. Skoldkopper smitter normalt 1 - 2 dage før fremkomst af udslæt. Smittemåde er først og fremmest luftbåren og i mindre grad ved direkte og indirekte kontakt med blærerne. Både ved den primære sygdom og ved reaktivering af virus (herpes zoster) er patienten smitsom; ved herpes zoster dog kun ved tæt direkte kontakt.
Ifølge Sundhedsstyrelsens vejledning, ”Smitsomme sygdomme hos børn”, må et barn komme i institution når det er rask og smittefrit, dvs. når der ikke har været nye blærefrembrud i to dage, og alle blærer er skorpedækkede.
BehandlingDe typiske udbrud af varicella kan med stor sikkerhed diagnosticeres klinisk. I tvivlstilfælde kan VZV påvises i en podning fra udslættet på huden. CNS-infektion forårsaget af VZV kan påvises ved PCR-teknik og måling af immunitet i spinalvæsken (intrathecal test).
Ukompliceret skoldkoppesygdom kræver normalt kun symptomatisk behandling. Antiviral behandling af de særlige risikogrupper, fx for seronegative gravide, immunsupprimerede og patienter med leukæmi, skal igangsættes straks ved udslættets start, helst inden for første døgn.
Forebyggelse1. Vaccination
Der findes en godkendt levende svækket vaccine mod skoldkopper i Danmark. Vaccinen anvendes først og fremmest til VZV-seronegative børn forud for organtransplantation, eller ved leukæmi (efter specialistvurdering). Disse børn kan også beskyttes ved at immunisere familiekontakter, der er seronegative for VZV. Derudover kan vaccinen gives til VZV-seronegative voksne, hvis der er særlig årsag hertil, fx. kvinder i den fødedygtige alder. Til ikke-immune raske børn over ét år kan vaccination overvejes, fx. i forbindelse med afslutning af vaccination påbegyndt andetsteds eller forud for udstationering.
Skoldkoppevaccine kan benyttes som post-ekspositions profylakse, hvis den gives inden for tre døgn efter eksposition. Hos raske personer beskytter vaccinen da ca. 95% mod udvikling af sygdom i forhold til den konkrete eksposition. Gives vaccinen op til fem døgn efter eksposition viser flere studier beskyttelse på 100% mod udvikling af alvorlig sygdom
2. Varizella Zoster Immunoglobulin (VZIG).
Seronegative gravide har en højere risiko for at udvikle virusbetinget pneumoni i forbindelse med skoldkopper og profylaktisk behandling med VZIG efter eksposition for skoldkopper gives primært for at forebygge denne komplikation. Desuden er der en lille risiko (2%) for fosterskader ved skoldkopper i første halvdel af graviditeten (kongenit varicella zoster-syndrom).
Øvrige mulige indikationer for VZIG: Nyfødte, hvis mødre den sidste uge før og op til fire uger efter fødslen udvikler skoldkopper. Nyfødte af seronegative mødre, der eksponeres for skoldkopper eller herpes zoster op til fire uger efter fødslen. Præmature børn med fødselsvægt på 1 kg og derunder eller børn født før 28. svangerskabsuge, der eksponeres for skoldkopper eller herpes zoster, gives VZIG uanset moderens varicelantistofstatus. Seronegative børn med maligne lidelser, som eksponeres for skoldkopper eller herpes zoster. Immunsupprimerede patienter, efter konkret vurdering.
VZIG har sikker effekt, hvis det gives inden for fire døgn efter eksposition. Der kan dog forventes nogen effekt op til ti dage efter eksposition. Efter sygdomsudbrud er der ingen terapeutisk effekt af VZIG.
Ved mulig indikation for VZIG skal epidemiologisk afdeling kontaktes. Uden for åbningstid kontaktes vagthavende læge på SSI.
Måske havde du skoldkopper som barn, og lige da kroppens, immunforsvaret var nede, stresset eller hvad ved jeg fik du udbruddet så det er ingens skyld.... :o ... :shock:
Her er lidt info fra staten serum institut.....
Skoldkopper
Synonymer Helvedesild, Varicella, Herpes zoster
ÅrsagSkoldkopper (varicella) og zoster (helvedesild) forårsages af Varicella Zoster virus (VZV), som er et herpes virus. Skoldkopper er den sygdom, der opstår ved primærinfektion med VZV. Herefter forbliver virus i ganglier i hovedet og ned langs halsen og rygsøjlen. Immuniteten efter primærinfektionen aftager gradvis, og lav immunitet kan føre til reaktivering af virus. Dette ses særlig hvis immunsystemet svækkes på grund af sygdom. Reaktiveringen sker oftest lokalt i det inficerede ganglions innervationsområde. Reaktivering kan i nogle tilfælde også være lokaliseret til hjernens kar og kan da resultere i neurologiske symptomer.
SymptomerSkoldkopper debuterer med hovedpine, let feber og let påvirket almentilstand. Herefter fremkommer det udslæt, der gør skoldkopper letgenkendelig både for læge og lægmand: Vesikler opstår i flere udbrud over en uge, startende i ansigt og på truncus, for til sidst at dække hele kroppen. De enkelte vesikler tørrer ind efter 1 - 2 dage efter at være bristet og efterlader en skorpe. Sygdommen varer 1 - 2 uger, men virus forbliver i ganglierne og kan senere reaktiveres som herpes zoster.
Mange skoldkoppepatienter har infektion i luftvejene, hvilket er hovedårsagen til, at sygdommen er meget smitsom. Patienterne udvikler sjældent pneumoni, men i så fald især blandt immunkompromitterede og gravide. Hos enkelte patienter ses encephalitis.
Herpes zoster viser sig med vesikler i gangliets innervationsområde. Vesiklerne, som typisk kun er lokaliseret til den ene legemshalvdel, forudgås ofte af smerter svarende til det inficerede område. Efter veksiklerne er forsvundet, kan smerterne være vedvarende og bestå gennem flere måneder. Keratitis ses, hvis herpes zoster er lokaliseret til øjet eller disses omgivelser. I sjældne tilfælde ses zoster lokaliseret til øregangen uden kutane manifestationer. VZV meningitis eller encephalitis er andre kendte sjældne komplikationer.
ForekomstSkoldkopper findes over hele verden. Det antages, at i Danmark har 98% af de voksne haft skoldkopper. I tropiske lande er færre voksne immune og er dermed i risiko for at få skoldkoppesygdom.
Smitteveje og reservoirVZV findes kun hos mennesker. Skoldkopper smitter normalt 1 - 2 dage før fremkomst af udslæt. Smittemåde er først og fremmest luftbåren og i mindre grad ved direkte og indirekte kontakt med blærerne. Både ved den primære sygdom og ved reaktivering af virus (herpes zoster) er patienten smitsom; ved herpes zoster dog kun ved tæt direkte kontakt.
Ifølge Sundhedsstyrelsens vejledning, ”Smitsomme sygdomme hos børn”, må et barn komme i institution når det er rask og smittefrit, dvs. når der ikke har været nye blærefrembrud i to dage, og alle blærer er skorpedækkede.
BehandlingDe typiske udbrud af varicella kan med stor sikkerhed diagnosticeres klinisk. I tvivlstilfælde kan VZV påvises i en podning fra udslættet på huden. CNS-infektion forårsaget af VZV kan påvises ved PCR-teknik og måling af immunitet i spinalvæsken (intrathecal test).
Ukompliceret skoldkoppesygdom kræver normalt kun symptomatisk behandling. Antiviral behandling af de særlige risikogrupper, fx for seronegative gravide, immunsupprimerede og patienter med leukæmi, skal igangsættes straks ved udslættets start, helst inden for første døgn.
Forebyggelse1. Vaccination
Der findes en godkendt levende svækket vaccine mod skoldkopper i Danmark. Vaccinen anvendes først og fremmest til VZV-seronegative børn forud for organtransplantation, eller ved leukæmi (efter specialistvurdering). Disse børn kan også beskyttes ved at immunisere familiekontakter, der er seronegative for VZV. Derudover kan vaccinen gives til VZV-seronegative voksne, hvis der er særlig årsag hertil, fx. kvinder i den fødedygtige alder. Til ikke-immune raske børn over ét år kan vaccination overvejes, fx. i forbindelse med afslutning af vaccination påbegyndt andetsteds eller forud for udstationering.
Skoldkoppevaccine kan benyttes som post-ekspositions profylakse, hvis den gives inden for tre døgn efter eksposition. Hos raske personer beskytter vaccinen da ca. 95% mod udvikling af sygdom i forhold til den konkrete eksposition. Gives vaccinen op til fem døgn efter eksposition viser flere studier beskyttelse på 100% mod udvikling af alvorlig sygdom
2. Varizella Zoster Immunoglobulin (VZIG).
Seronegative gravide har en højere risiko for at udvikle virusbetinget pneumoni i forbindelse med skoldkopper og profylaktisk behandling med VZIG efter eksposition for skoldkopper gives primært for at forebygge denne komplikation. Desuden er der en lille risiko (2%) for fosterskader ved skoldkopper i første halvdel af graviditeten (kongenit varicella zoster-syndrom).
Øvrige mulige indikationer for VZIG: Nyfødte, hvis mødre den sidste uge før og op til fire uger efter fødslen udvikler skoldkopper. Nyfødte af seronegative mødre, der eksponeres for skoldkopper eller herpes zoster op til fire uger efter fødslen. Præmature børn med fødselsvægt på 1 kg og derunder eller børn født før 28. svangerskabsuge, der eksponeres for skoldkopper eller herpes zoster, gives VZIG uanset moderens varicelantistofstatus. Seronegative børn med maligne lidelser, som eksponeres for skoldkopper eller herpes zoster. Immunsupprimerede patienter, efter konkret vurdering.
VZIG har sikker effekt, hvis det gives inden for fire døgn efter eksposition. Der kan dog forventes nogen effekt op til ti dage efter eksposition. Efter sygdomsudbrud er der ingen terapeutisk effekt af VZIG.
Ved mulig indikation for VZIG skal epidemiologisk afdeling kontaktes. Uden for åbningstid kontaktes vagthavende læge på SSI.