af kama » 9. aug 2012, 20:59
Jeg kan godt sætte mig ind i hvordan du havde/har det, siden du fik infektionen konstateret. Jeg selv var også langt nede (nu hjalp det så heller ikke på det, jeg samme dag, lidt tidligere havde fået afslag på et job, men det er en anden historie), og havde bare den største lyst til at hoppe ud fra en eller anden bro/ finde på en anden metode til at begå selvmord.
Jeg har nu lært at acceptere sygdommen, men den fylder da stadig rigtig meget i min bevidsthed, og jeg tjekker ofte dernede om der er sår/blærer eller lignende. Især er det hårdt, da jeg har en lille søn, og jeg ønsker for alt i verden ikke at smitte ham med virussen. Derfor har jeg bl.a. droppet at gå til babysvømning med ham, selvom både han og jeg nød det.
Det har dog hjulpet, jeg har kunnet tale med min mor omkring det, og jeg har også nævnt det overfor nogle veninder, som jeg var sikker på ikke ville droppe mig, når de fik det at vide. Det har de til alt held heller ikke, og jeg fandt faktisk ud af, at en af dem selv har haft herpes udbrud tidligere, hvilket jeg ikke vidste. Andre har forkølelsessår på munden, så der vidste jeg godt de havde infektionen, men ikke hende. Måske hvis du har nogle meget gode veninder/venner du kan tale med om det, så vil det hjælpe rigtig meget. Det kan endda være, du vil blive overrasket, og finde ud af at nogle af dem også har herpes. Man ved aldrig, men der burde være en sandsynlighed for det, da man regner med at ca. 80% af den voksne danske befolkning er smittet. Men sygdommen er nederen, men der er måske håb forude, da forskningen på bl.a. Duke universitetet virker lovende mht. frembringelse af en kur.
Det bedste jeg kan sige er, få talt ud omkring infektionen enten med din mor, som allerede ved det, eller betro dig til en eller flere gode veninder. Det hjælper rigtig meget, men det vil nok hele tiden rumstere i dit baghoved at du har den. For at undgå at smitte dig selv andre steder på kroppeb (jo, det kan man faktisk), vil jeg råde dig til at være grundig med håndvask med sæbe i koldt vand (ikke varmt=37-38 grader, da virussen holdes i live længere ved den temp, men koldt, det dræber også) hver gang du har været på toilettet/eller rørt dig selv dernede. Lad håndklæder lufttørre, og brug dem ikke igen førend de er helt tørre, hvis det er brugt forneden, efter fx bad. Det vil i hvert fald minimere risikoen for selvsmitning.
Med tiden lærer man at leve med det, og det er heller ikke til hinder for at få børn senerehen. Det ved jeg, da jeg må have haft det i flere år (blev smittet af min mand, så det kan ske selv i monogame forhold, da han havde forkølelsessår på læben. Vi var ellers forsigtige med ikke at være intime, når han havde udbrud, da jeg var meget hysterisk med ikke at ville smittes...), men det blev først konstateret tidligere i år.
Jeg håber, jeg kunne hjælpe. Som sagt, så er mit bedste råd, find nogle at tale med om det, for det er godt at få det ud, og måske vil du som nævnt opdage du har nogle fæller i din omgangskreds. En skam det er så tabu at tale om den virus på trods af dens udbredelse.
Jeg kan godt sætte mig ind i hvordan du havde/har det, siden du fik infektionen konstateret. Jeg selv var også langt nede (nu hjalp det så heller ikke på det, jeg samme dag, lidt tidligere havde fået afslag på et job, men det er en anden historie), og havde bare den største lyst til at hoppe ud fra en eller anden bro/ finde på en anden metode til at begå selvmord.
Jeg har nu lært at acceptere sygdommen, men den fylder da stadig rigtig meget i min bevidsthed, og jeg tjekker ofte dernede om der er sår/blærer eller lignende. Især er det hårdt, da jeg har en lille søn, og jeg ønsker for alt i verden ikke at smitte ham med virussen. Derfor har jeg bl.a. droppet at gå til babysvømning med ham, selvom både han og jeg nød det.
Det har dog hjulpet, jeg har kunnet tale med min mor omkring det, og jeg har også nævnt det overfor nogle veninder, som jeg var sikker på ikke ville droppe mig, når de fik det at vide. Det har de til alt held heller ikke, og jeg fandt faktisk ud af, at en af dem selv har haft herpes udbrud tidligere, hvilket jeg ikke vidste. Andre har forkølelsessår på munden, så der vidste jeg godt de havde infektionen, men ikke hende. Måske hvis du har nogle meget gode veninder/venner du kan tale med om det, så vil det hjælpe rigtig meget. Det kan endda være, du vil blive overrasket, og finde ud af at nogle af dem også har herpes. Man ved aldrig, men der burde være en sandsynlighed for det, da man regner med at ca. 80% af den voksne danske befolkning er smittet. Men sygdommen er nederen, men der er måske håb forude, da forskningen på bl.a. Duke universitetet virker lovende mht. frembringelse af en kur.
Det bedste jeg kan sige er, få talt ud omkring infektionen enten med din mor, som allerede ved det, eller betro dig til en eller flere gode veninder. Det hjælper rigtig meget, men det vil nok hele tiden rumstere i dit baghoved at du har den. For at undgå at smitte dig selv andre steder på kroppeb (jo, det kan man faktisk), vil jeg råde dig til at være grundig med håndvask med sæbe i koldt vand (ikke varmt=37-38 grader, da virussen holdes i live længere ved den temp, men koldt, det dræber også) hver gang du har været på toilettet/eller rørt dig selv dernede. Lad håndklæder lufttørre, og brug dem ikke igen førend de er helt tørre, hvis det er brugt forneden, efter fx bad. Det vil i hvert fald minimere risikoen for selvsmitning.
Med tiden lærer man at leve med det, og det er heller ikke til hinder for at få børn senerehen. Det ved jeg, da jeg må have haft det i flere år (blev smittet af min mand, så det kan ske selv i monogame forhold, da han havde forkølelsessår på læben. Vi var ellers forsigtige med ikke at være intime, når han havde udbrud, da jeg var meget hysterisk med ikke at ville smittes...), men det blev først konstateret tidligere i år.
Jeg håber, jeg kunne hjælpe. Som sagt, så er mit bedste råd, find nogle at tale med om det, for det er godt at få det ud, og måske vil du som nævnt opdage du har nogle fæller i din omgangskreds. En skam det er så tabu at tale om den virus på trods af dens udbredelse.