Mange års erfaringer med Herpes Genitalis

Skriv et svar


For at hindre automatiserede tilmeldinger og indlæg, bedes du besvare spørgsmålet.
Smileys
:D :) ;) :( :o :shock: :? 8-) :lol: :x :P :oops: :cry: :evil: :twisted: :roll: :!: :?: :idea: :arrow: :| :mrgreen: :geek: :ugeek:

BBkode er slået FRA
Smileys er slået TIL

Gennemgang af emne
   

Udvidet visning Gennemgang af emne: Mange års erfaringer med Herpes Genitalis

Re: Mange års erfaringer med Herpes Genitalis

af Rosie » 22. jan 2018, 15:21

Hej Bjørka :)
Det dér Mastic Gum, tager du det forebyggende, altså hver dag, for at undgå udbrud? eller tager du det kun hvis der er noget på vej ?
Venlig hilsen
Rosie

Sproglig opklaring

af Bjørka » 24. okt 2013, 00:57

Det jeg skrev ovenfor:

"På læberne ... smører jeg én gang dagligt med jojobaolie iblandet en dråbe eller to kamilleolie (af et udenlandsk mærke, men jeg gætter på at det svarer til det, der hedder romersk kamilleolie (blå) i Danmark - den har jeg dog ikke prøvet. Jojobaen fungerer som fortynder for kamilleolien, der er meget stærk. Jojoba er også en super læbepomade. De bliver meget flotte af den. "

- Det var ikke særlig forståeligt. Jeg mente bare: Jeg har ikke personligt prøvet det danske mærke "romersk kamilleolie (blå)". Så jeg ved ikke, hvordan det reagerer i denne sammenhæng (på læberne). Jeg gætter bare på, at det er den nærmeste ækvivalent til den jeg bruger.

- Og det er læberne jeg mente bliver meget flotte af jojobaolie...

Held og lykke og bliv raske allesammen. Giv aldrig op.

Lysinsvar + Et nyt tip om Mastic Gum :)

af Bjørka » 24. okt 2013, 00:47

Man kan godt tage mere lysin - op til 1000 mg dagligt. (Det er jo bare en aminosyre.) Det plejede jeg at gøre, da jeg stadig brugte det. Jeg behøver det dog ikke mere og kigger heller ikke mere på arginin/lysinforholdet i en fødevare. Jeg har fundet andre veje der virker bedre for mig. (Jeg var dog glad for lysinen, mens jeg brugte den. Den hjalp mig en del.)

Har tidligere haft kronisk herpes, men får nu meget sjældent udbrud og kun, når jeg dropper mine forholdsregler. Jeg føler jeg har kontrol over sygdommen.

Her er en ny anbefaling fra mig:

Det sidste nye jeg har fundet, der har hjulpet mig (andre ting har jeg beskrevet i tidligere indlæg andre steder på sitet) er Mastic Gum - harpiksen fra et træ, der vokser på en græsk ø. Købes som kapsler. Jeg tager 2 hver aften til måltidet og det har imponeret mig meget. Jeg er vældig fri nu og har kunnet skære ned på eller droppe flere andre ting jeg tog.

Tager dog stadig 3 longo vital daglig og en række andre vitaminer og mineraler: 400 mg selen og 3 magnesiumkapsler (kan ikke lige huske hvor meget der er i). E-vitamin og c-vitamin. Probiotika.

Jeg smører mig desuden en gang daglig som forebyggelse under fodsålerne med 8 dråber tea tree oil fortyndet med ca. 1 spsk calendulaolie (man kan også bruge oliven eller mandel eller hvad man vil som fortynder). Huden på fodsålerne er den mest porøse, så man optager olien godt derfra.

På læberne (jeg har herpes i ansigtet ikke forneden) smører jeg én gang dagligt med jojobaolie iblandet en dråbe eller to kamilleolie (af et udenlandsk mærke, men jeg gætter på at det svarer til det, der hedder romersk kamilleolie (blå) i Danmark - den har jeg dog ikke prøvet. Jojobaen fungerer som fortynder for kamilleolien, der er meget stærk. Jojoba er også en super læbepomade. De bliver meget flotte af den.

Folk tolererer æteriske olier i meget forskellig grad, så mine doser er ikke nødvendigvis rigtige for andre. Ovennævnte kombinationer har jeg selv udviklet inspireret af H-balm, som jeg tidligere brugte. Men min selvblander-variant er langt billigere og virker på mig lige så godt. (H-balm indeholder en række andre æteriske olier og er glimrende hvis man ikke selv orker at blande.) Hvis du vil gøre noget lignende, så vælg om muligt økologiske olier, så du ikke smører dig ind i noget med pesticidrester og lignende i. Der er stor forskel på oliers kvalitet!

Får jeg en prikken på læben (hvilket kun sker sjældent nu), dupper jeg et ganske tyndt lag steviosid (hvidt pulver) på stedet. (Kan købes til kosmetisk brug hos Matas.) Det er kraftfuldt antiviralt og noget af det bedste til at slå herpesvirus ihjel akut, som jeg har set. (Virker meget bedre på mig end zovir.) Den kan bruges, når udbrud truer, og også til at mindske udbrud: men tag den kun på i et ganske ganske tyndt lag, ellers kan den danne tykkere skorper og de kan sprede udbruddet. Det er jo ikke meningen.

Hvad angår Mastic Gum, så er den egentlig beregnet til at bruge mod den bakterie, der giver mavesår: Helicobacter Pylori. Men for mig har den altså haft den sidegevinst, at den har vist sig at ramme hårdt ned i herpesvirussen og give den knockout. Jeg køber den af det mærke der hedder Mastica (Chios Mastic Gum) fra Allergy Research Group. Så den ved jeg er god - for mig.

Hvis man vil prøve den, bør man nok starte med kun at tage én daglig for lige at se, hvordan man reagerer. Nogle kan efter sigende få lidt tynd mave af den. Jeg har dog kun oplevet at min fordøjelse blev bedre af den. Ingen bivirkninger. Men herpesmæssigt skete det store sus først, da jeg begyndte at tage 2 kapsler dagligt. Alligevel skal man nok lige prøve forsigtigt først. Vi er jo alle forskellige.

Jeg spiser nu friere end nogensinde før (siden jeg blev syg med herpes forstår sig). Jeg kan spise UBEGRÆNSEDE mængder nødder og chokolade. Somme tider spiser jeg en pose mandler om dagen. No problem. Jeg holder mig dog fra sukker og hvede, fordi jeg kan mærke at de belaster mit immunsystem generelt. Jeg holder også ret kraftigt igen med mælkeprodukter, da de påvirker min hud. (Køber mælkefri chokolade når det er muligt.) Men efter Mastic Gum er jeg i perioder begyndt at frådse med ost - nam nam.

Selvom det samme ikke virker for alle, så er konklusionen i hvert fald:

DER ER HÅB! Og jeg bliver ved med at se mig omkring og eksperimentere. En dag skal det middel nok blive fundet, der kan befri os helt fra svøben!!! Jeg ved det!

Re: Mange års erfaringer med Herpes Genitalis

af Nikita » 22. okt 2013, 18:05

Hj.
Til dig med L-Lysine forespørgslen: Jeg har været lige så medtaget som Maria, prøvet forskellige aciclovir produkter, mængder, forebyggende og kun ved udbrud. Det endte med, at jeg opgav, fordi medicinen gav mig ulidelige udslæt, indtil en dag, hvor jeg fik et udbrud ved øjet: så var der jo ikke andet at gøre end at tage medicinen. Jeg tager idag 2 x 250 mg valaciclovir om dagen, men jeg kombinerer selv med 500 mg L-Lysine, som jeg køber over nettet. Det har jeg gjort i et par år, og det har holdt mig fri for udbrud. Jeg håber så, at hudproblemet ikke opstår igen. Det er en lusket sygdom, og det drejer sig om at være udbrudfri, fordi der er mistanke til mange lidelser som følge af herpesudbrud.

Re: Mange års erfaringer med Herpes Genitalis

af Nikita » 22. okt 2013, 18:03

Hj.
Til dig med L-Lysine foresørgslen: Jeg har været lige så medtaget som Maria, prøvet forskellige aciclovir produkter, mængder, forebyggende og kun ved udbrud. Det endte med, at jeg opgav, fordi medicinen gav mig ulidelige udslæt, indtil en dag, hvor jeg fik et udbrud ved øjet: så var der jo ikke andet at gøre end at tage medicinen. Jeg tager idag 2 x 250 mg valaciclovir om dagen, men jeg kombinerer selv med 500 mg L-Lysine, som jeg køber over nettet. Det har jeg gjort i et par år, og det har holdt mig fri for udbrud. Jeg håber så, at hudproblemet ikke opstår igen. Det er en lusket sygdom, og det drejer sig om at være udbrudfri, fordi der er mistanke til mange lidelser som følge af herpesudbrud.

Re: Mange års erfaringer med Herpes Genitalis

af K19 » 25. jun 2013, 21:23

Hejsa...
Det lyder virkelig slemt... Puha!
Har lige et spørgsmål som jeg, efter at ha Googlet og søgt og læst alle vegne, stadig ikke kan finde. Kan man tage lysin dagligt for at forhindre udbrud? Hvis ja - hvor meget? Og hvor meget ved udbrud?
Tak for i forvejen mange gode informationer :)
K

Re: Mange års erfaringer med Herpes Genitalis

af Saro » 8. feb 2012, 09:53

Jeg har søgt lidt på Super Lysine +, som du skriver så godt om, og har fundet en side, som sælger dem i forskellige varianter: [Link slettet af redaktionen]

Kan nogen af Jer foreslå, hvilket produkt, der er værd at prøve?

Mvh.
Saro

Re: Mange års erfaringer med Herpes Genitalis

af Arenze86 » 16. jan 2012, 16:37

Det lader du til har været virkelig hårdt ramt. Det er nok det værste tilfældet jeg har hørt om indtil videre. God at det går bedre nu :)

Vil lige lave en enkelt rettelse til det du siger, som jeg er sikker på bare er en trykfejl. Du skriver "Undgå lysinholdige fødevarer.". Jeg tænker at du her mener argininholdige fødevarer ;)

Mange års erfaringer med Herpes Genitalis

af maria71 » 16. jan 2012, 14:56

Kære Alle.

Hvor fantastisk, at der findes en hjemmeside med info om Herpes og et forum som dette! :-)

Jeg har læst en del af jeres indlæg og føler så forfærdelig meget med jer. Jeg er i dag 40 år, men har haft Herpes Genitalis siden starten af 20érne. Jeg kan nikke genkendende til rigtig mange af jeres beskrivelser og utallige fysiske og psykiske problemstillinger.
Da jeg i sin tid blev smittet, blev jeg meget syg. De første mange år var jeg sygemeldt i lange perioder, med mindst et udbrud om ugen. Den forbyggende behandling med aciclovir hjalp ikke. Måske nedsatte den udbruddene med et enkelt. Men jeg var næsten konstant syg med influenzasymptomer, migræne, voldsomme nervebanesmerter på huden langs arme, ben og baller. Jeg kæmpede også psykisk hermed i en lang periode. Skyld og skamfølelser og angsten for at smitte andre endvidere bekymringer om at kunne føde børn.
Efter snart 20 år, har udbruddene aftaget og jeg har i mange år langt fra været så syg. Det skyldes formentlig en blanding af, at virus er brændt en smule ud og at jeg har lært mange ting om, hvad der udløser udbruddene. Jeg har skam også fået 2 børn - dog ved kejsersnit. Og.. jeg har siden jeg var 23 haft et forhold til den samme mand, som jeg idag er gift med. Han blev igennem de mange svære perioder og har ved blot at elske mig, bidraget til at jeg kunne komme af med skyld og skamfølelserne. Min mand er trods meget hyppige udbrud i mange år aldrig blevet smittet. Han har selv forkølelsessår, hvilket jeg heller ikke er blevet smittet med. Og vi har da både haft sexliv og kysset. :-) Men været meget påpasselige ved udbrud. Dvs ingen sex eller kys. :-(

Jeg vil gerne dele mine erfaringer med jer i håb om at kunne være blot en smule til hjælp, for mange af jer som er ny-smittede eller stadig kæmper med mange udbrud.

Jeg kan kort opremse, hvad som udløser udbruddene i højere eller mindre grad for mit vedkommende: Stress - både fysisk (ved for megen sportstræning m.m.) og psykisk (kan være mange bekymringer eller eksaminer), Alkohol indtagelse, for lidt søvn, flyrejser (husk at drikke med vand og undgå peanuts og alkohol under turen - suppler evt med Lysin over flere dage inden afrejse), Menstruation, influenza eller anden sygdom. Og er der først kommet et udbrud, så tager det lidt tid at genoprette mit immunforsvar- så jeg kan risikere i en periode at få følgende udbrud efter hinanden.
Med disse faktorer kan I jo så nok regne ud, at jeg har været nødt til at ligge mit liv en del om... det betyder, at jeg prøver at spise sundt det meste af tiden og vigtigst af alt ikke stresser min krop ved at glemme at spise eller springe måltider over ved travlhed. Undgå lysinholdige fødevarer. Særligt nødder og chokolade. Dernæst forsøger jeg så vidt muligt at undgå alkohol og sørge for at være i seng inden senest 01 til fester og så helst hurtigst muligt rette op på søvnen. dvs helst inden 23 til dagligt.

Dernæst bliver jeg simpelthen nødt til at nævne et produkt, som både min mand og jeg bruger ved begyndende udbrud eller op til flyrejser eller i perioder med stress. PÅ en rejse i Usa er vi stødt på et lysin produkt, som ikke kun indeholder lysin, men også opbygger immunforsvaret. Det hedder Super lysine + og er produceret af Quantum health. Kan købes over Amazon.com eller amazon.co.uk
Håber ikke det lyder for meget af en reklame for produktet det her, men det er faktisk det eneste produkt - selv i fht alm herpesbehandling med aciclovir, som vi reagerer positivt på. Det kom sig faltisk af at vi begge ikke længere reagerede på acivlovirprodukter og søgte andet alternativ. SuperLysine+ tager enten et udbrud i opløbet eller forkorter det væsentligt. Jeg mener desværre ikke, at man længere lovligt kan købe Lysinprodukter i helsekost butikkerne. Men jeg vover altså alligevel pelsen og anbefaler det til jer, da vi hjemme hos os har overraskende gode resultater hermed. Håber virkelig at det kan hjælpe nogen af jer. Man kan sikkert også finde frem til andre lysin produkter i Europa. Prøv at google det. :-)

Min situation idag er at jeg stadig indimellem får udbrud, ved mangel på overholdelse af ovennævnte eller v anden sygdom. Dog ikke altid, afhængigt af om jeg kan nå at foregribe begivenhederne. De første sympromer jeg mærker er som regel en hovedpine tenderende til migræne, sløjhed-træthed og så kommer nervesmerter på huden og hvis det når længere end det evt lidt kløe og stikken. Men det lykkes mig ofte at undgå at det kommer til et decideret udbrud. jeg har vel stadig omkring 4-6 udbrud om året - hvilket er meget lidt i fht 4-6 på en måned i starten!

Jeg håber at mit indlæg kan være nogle af jer til lidt hjælp. Har I spørgsmål, så skriv endelig og jeg vil prøve at hjælpe så godt jeg kan.

Top