af Gæst » 31. okt 2014, 17:10
Hej 2801,
puha nej, det er ikke sjovt. Kan godt forstå din nedtur og ved ikke hvor meget min besked vil hjælpe, men det er altid rart at få et svar og vide, at der er andre i samme båd.
Jeg blev selv smittet for 1,5 år siden, mens jeg backpackede i Asien. Var lige blevet single efter et langt forhold og bang!, så bliver jeg smittet. Jeg skulle også på hospitalet i udlandet og endte med at bruge en masse penge og få meget lidt hjælp.
Jeg fik en mega nedtur over at skulle gå en fremtid i møde - som single og så endda med herpes. følte aldrig, jeg ville blive mig selv igen. Kunne slet ikke forholde mig til, at det skulle være en del af min identitet at være herpessmittet. Men sådan er det nu altså bare engang.
Der er ikke så meget at gøre andet end at lære at leve med det - så frustrerende som det nu engang kan være. Jeg selv har haft kvaler med at skulle finde nye sexpartnere, fordi jeg HADER at skulle fortælle om det. Jeg har nu haft snakken to gange og ingen af dem lod sig påvirke af det overhovedet - det er én selv, der virkelig skal lære at acceptere det.
Hvad der har virket for mig, selvom jeg stadig kan blive hamrende irriteret over situationen, er at finde ud af hvad der gør mig rigtig glad. Og tænke på, at det kan herpes på ingen måde forhindre mig at gøre. Du ER ikke herpes, du HAR herpes. Og ja, det er irriterende, men i sidste ende gør det ikke dig til et anderledes menneske og folk synes ikke dårligere om dig.
Tænk på at fyrene som regel ikke har et problem med det og at de udbrud, der kommer, går over snart igen. Jeg har læst på forskellige sites fra udlandet, at man kan prøve at vende det til noget positivt; at denne virus får dig til at leve sundere og være mere tro mod dig selv, da du passer på dig selv så godt du kan (for ikke at få nye udbrud).
Herudover kan det hjælpe at læse på forskellige fora - med folk, der har gode historier at fortælle. desværre er der en tendens til, at der ikke bliver svaret særlig meget herinde, hvilket jeg håber folk vil hjælpe med at ændre - vi er åbenlyst manger, der har behov for at dele vores tanker og erfaringer. Jeg har selv lige skrevet et indlæg, da jeg, nok modsat dig, har det problem, at jeg konstant frygter at jeg har udbrud, fordi jeg næsten ikke kan mærke dem. Det kan lyde som en luksus-ting, men det er det ikke af den årsag, at man da konstant er bange for at have udbrud man ikke har opdaget og dermed konstant er bange for at smitte andre.
Men altså; jeg har fundet denne side, som har en masse at byde på;
http://www.herpes-coldsores.com/ - der er både fora og en lang række artikler om emnet.
Håber du kan finde det gode humør tilbage! Du er ikke alene og vær med til at give den virus et spark i røven - den skal sgu ikke få lov til at ødelægge din dag og gode humør
Vær stærk og vær den, der siger fuck herpes, så det ikke er herpes, der fucker med dig
Hej 2801,
puha nej, det er ikke sjovt. Kan godt forstå din nedtur og ved ikke hvor meget min besked vil hjælpe, men det er altid rart at få et svar og vide, at der er andre i samme båd.
Jeg blev selv smittet for 1,5 år siden, mens jeg backpackede i Asien. Var lige blevet single efter et langt forhold og bang!, så bliver jeg smittet. Jeg skulle også på hospitalet i udlandet og endte med at bruge en masse penge og få meget lidt hjælp.
Jeg fik en mega nedtur over at skulle gå en fremtid i møde - som single og så endda med herpes. følte aldrig, jeg ville blive mig selv igen. Kunne slet ikke forholde mig til, at det skulle være en del af min identitet at være herpessmittet. Men sådan er det nu altså bare engang.
Der er ikke så meget at gøre andet end at lære at leve med det - så frustrerende som det nu engang kan være. Jeg selv har haft kvaler med at skulle finde nye sexpartnere, fordi jeg HADER at skulle fortælle om det. Jeg har nu haft snakken to gange og ingen af dem lod sig påvirke af det overhovedet - det er én selv, der virkelig skal lære at acceptere det.
Hvad der har virket for mig, selvom jeg stadig kan blive hamrende irriteret over situationen, er at finde ud af hvad der gør mig rigtig glad. Og tænke på, at det kan herpes på ingen måde forhindre mig at gøre. Du ER ikke herpes, du HAR herpes. Og ja, det er irriterende, men i sidste ende gør det ikke dig til et anderledes menneske og folk synes ikke dårligere om dig.
Tænk på at fyrene som regel ikke har et problem med det og at de udbrud, der kommer, går over snart igen. Jeg har læst på forskellige sites fra udlandet, at man kan prøve at vende det til noget positivt; at denne virus får dig til at leve sundere og være mere tro mod dig selv, da du passer på dig selv så godt du kan (for ikke at få nye udbrud).
Herudover kan det hjælpe at læse på forskellige fora - med folk, der har gode historier at fortælle. desværre er der en tendens til, at der ikke bliver svaret særlig meget herinde, hvilket jeg håber folk vil hjælpe med at ændre - vi er åbenlyst manger, der har behov for at dele vores tanker og erfaringer. Jeg har selv lige skrevet et indlæg, da jeg, nok modsat dig, har det problem, at jeg konstant frygter at jeg har udbrud, fordi jeg næsten ikke kan mærke dem. Det kan lyde som en luksus-ting, men det er det ikke af den årsag, at man da konstant er bange for at have udbrud man ikke har opdaget og dermed konstant er bange for at smitte andre.
Men altså; jeg har fundet denne side, som har en masse at byde på; http://www.herpes-coldsores.com/ - der er både fora og en lang række artikler om emnet.
Håber du kan finde det gode humør tilbage! Du er ikke alene og vær med til at give den virus et spark i røven - den skal sgu ikke få lov til at ødelægge din dag og gode humør :) Vær stærk og vær den, der siger fuck herpes, så det ikke er herpes, der fucker med dig ;)