af Gæst » 29. jan 2008, 20:06
Hej.
Stakkelse dig!!!!
Jeg har haft herpes ved munden siden tidlig ungdom og så genitalt i lidt over et år, det tager min livskvalitet i den grad. Andre mener jo bare, at jeg har et forkølelsessår, men det er bare ikke så enkelt, hvis man, som du og jeg og sikkert rigtig mange andre, er bange for at smitte. Jeg kan finde mange sygdomme, jeg meget hellere bar rundt på, hvis ikke jeg kunne smitte.
Jo, jeg synes det er enormt belastende at have herpes, især den genitalt!! Den jeg har om munden, har jeg haft i så mange år, at jeg har lært at leve med den. Kan jeg mærke kløe og prikken siger jeg ganske enkelt til mine børn at jeg er ved at få forkølelsessår, og derfor ikke kan kysse dem. Sørger for vi ikke drikker af samme glas, smider håndklæderne til vask efter brug og sørger for at vaske fingre både før og efter toiletbesøg. På den måde har jeg (ja, hvad jeg indtil nu kan erfare) ikke fået smittet nogen, med den jeg har omkring munden. Det er belastende kosmetisk, men på den ene eller anden måde, havde jeg lært at leve med det.
Skæbnen ville så, at jeg, måske fordi jeg var så nervøs for det, har fået det fandens skidt genitalt også. Det er også en HSV1 jeg har dernede og indtil nu har jeg overhovedet ingen ide om, hvem der har givet mig denne "gave". Har praktiseret sikker sex og altid foretaget et grundigt forhør, inden gummiet blev smidt, og så skete det alligevel...Det har virkelig slået benene ud under mig i den grad, at jeg har haft svært ved at overskue, hvordan jeg skulle leve mit liv videre med det. Ikke på grund af irritationen, smerterne, sårene og den skam jeg føler omkring det, men på grund af min frygt for at smitte andre. Her er det jeg så godt forstår dig, skrækken for at smitte dit barn!
Jeg føler mit liv det sidste år har været et eksperiment med, hvad gør godt og hvad gør skidt.
Fået forebyggende piller i et halvt år, lige stoppet med dem. De gav ikke nogen særlig effekt. Fik et par udbrud alligevel og har hele tiden fornemmelsen af, at det ligger latent lige under huden, kløe nogle dage, så jeg er ved at blive vanvittig. Det er både foran og bagved, og har aldrig haft analsex, men trods det, er jeg sikker på, at det er herpes der liggger der under huden og driller.
Inden jeg for lidt over et halvt år siden startede på pillerne, havde jeg det som dig. Det rent ud sagt væltede bare ud, både for oven og for neden.
Pillerne gav lidt ro på, men ikke nok til at stoppe det helt.
Jeg har nu set på min livsstil. Jo, jeg er typen der bliver deprimeret, indrømmet, også typen der kan være fjentlig indstillet ( det stå beskrevet flere steder at denne type er specielt udsat) og jo for dælen, har også været stresset.
Prøver nu på at være lidt mere positiv ( og det er ikke nemt med den skide diagnose), prøver virkelig at acceptere andre med deres forskelligheder og har sat mit stressniveau en helt del ned. ( Her er man altså bare ikke altid selv herre, idet livet i sig selv kan være stressende i perioder), men forsøge at mærke efter og sige til og fra, hvor jeg før bare forsøgte at gøre andre tilpas. Prøver ikke at stramme elastikken for meget, for jeg kan nu mærke, at for lidt søvn og for meget arbejde, så starter kløen igen.
Så har jeg set på mine madvaner..... uha! Har simpelthen lagt hele min livsstil om. Undgår hvede og sukker, nødder, kærner, chokolade og sørger for meget sundt fedtstof fra olivenolie, masser af frugt og grønt, vitaminer og mineraler og det har altså haft sin effekt.
Stoppede med pillerne for 1 mdr. siden og der er stadig rimelig ro i skidtet. Ved godt det kan vende på et øjeblik, men prøver også her at være positiv og se, hvad der kommer ud af det.
H-balm, som kan købes på nettet, er et udmærket produkt, som jeg også har benyttet mig af, og det sidste nye hos mig,er Traumeel creme, som jeg har læst andetsteds skulle have en positiv virkning. Det er jeg lige opstartet på og vil så prøve effekten på dette.
Vi er mange ligesindede. Det jeg er mest frustreret over er, at sygdommen er så belagt med tabu. Jeg har fortalt enkelte nære af mine venner om det, men har jeg en dårlig dag pga min genitale herpes er ved at tage modet fra mig, ja så fortæller jeg jo ikke ligefrem til alle i nærheden, at "jeg har en dårlig dag, min herpes plager mig". Det havde jeg nok gjort ved andre sygdomme.
At du har herpes gør dig ikke til en dårlig mor, tværtimod. Kan jo høre på dit brev at du tænker meget på din søn, og sygdommen kan du altså ikke gøre for!!! Du bliver bare nødt til at passe ekstra på dig selv, for som du skriver, har du også døjet med kondylomer i flere år, og det kan også være tegn på, at dit immunforsvar er nede, når de ikke forsvinder. Sørg for god og regelmæssig kost, ingen junkfood, sodavand, chips, slik. Masser af hvile og sørg for at gøre ting du har lyst til ind imellem, for det er også bare vigtigt at mærke glæde ind imellem.
Af vitaminer kan jeg foreslå Omnix, C-vitaminer, Zink, A-vitamin og olien Epa-gla. Desuden kan du købe lysin over nettet, som også kan hjælpe dig i kampen mod herpes, men det korte af det lange er, at hvis kroppen er fyldt med "affald" fra for dårlig kost, kan den heller ikke optage disse vitaminer og mineraler særlig godt, og så kan de næsten være så som så med at spise dem.
Herpes er ofte en reaktion på forkert livsstil, nogle får allergi, andre får herpes og andre igen noget helt 3. Det er et signal kroppen giver på, at noget blivet gjort forkert. Som jeg læste engang "Virker det ikke, så prøv noget andet". Det gør jeg i min kamp mod herpes og jeg VIL finde ud af, hvad der virker for mig.
Håber mine få erfaringer kan hjælpe dig bare lidt. Håber selv koden til herpesvirus bliver knækket i vores levetid.
Hej.
Stakkelse dig!!!!
Jeg har haft herpes ved munden siden tidlig ungdom og så genitalt i lidt over et år, det tager min livskvalitet i den grad. Andre mener jo bare, at jeg har et forkølelsessår, men det er bare ikke så enkelt, hvis man, som du og jeg og sikkert rigtig mange andre, er bange for at smitte. Jeg kan finde mange sygdomme, jeg meget hellere bar rundt på, hvis ikke jeg kunne smitte.
Jo, jeg synes det er enormt belastende at have herpes, især den genitalt!! Den jeg har om munden, har jeg haft i så mange år, at jeg har lært at leve med den. Kan jeg mærke kløe og prikken siger jeg ganske enkelt til mine børn at jeg er ved at få forkølelsessår, og derfor ikke kan kysse dem. Sørger for vi ikke drikker af samme glas, smider håndklæderne til vask efter brug og sørger for at vaske fingre både før og efter toiletbesøg. På den måde har jeg (ja, hvad jeg indtil nu kan erfare) ikke fået smittet nogen, med den jeg har omkring munden. Det er belastende kosmetisk, men på den ene eller anden måde, havde jeg lært at leve med det.
Skæbnen ville så, at jeg, måske fordi jeg var så nervøs for det, har fået det fandens skidt genitalt også. Det er også en HSV1 jeg har dernede og indtil nu har jeg overhovedet ingen ide om, hvem der har givet mig denne "gave". Har praktiseret sikker sex og altid foretaget et grundigt forhør, inden gummiet blev smidt, og så skete det alligevel...Det har virkelig slået benene ud under mig i den grad, at jeg har haft svært ved at overskue, hvordan jeg skulle leve mit liv videre med det. Ikke på grund af irritationen, smerterne, sårene og den skam jeg føler omkring det, men på grund af min frygt for at smitte andre. Her er det jeg så godt forstår dig, skrækken for at smitte dit barn!
Jeg føler mit liv det sidste år har været et eksperiment med, hvad gør godt og hvad gør skidt.
Fået forebyggende piller i et halvt år, lige stoppet med dem. De gav ikke nogen særlig effekt. Fik et par udbrud alligevel og har hele tiden fornemmelsen af, at det ligger latent lige under huden, kløe nogle dage, så jeg er ved at blive vanvittig. Det er både foran og bagved, og har aldrig haft analsex, men trods det, er jeg sikker på, at det er herpes der liggger der under huden og driller.
Inden jeg for lidt over et halvt år siden startede på pillerne, havde jeg det som dig. Det rent ud sagt væltede bare ud, både for oven og for neden.
Pillerne gav lidt ro på, men ikke nok til at stoppe det helt.
Jeg har nu set på min livsstil. Jo, jeg er typen der bliver deprimeret, indrømmet, også typen der kan være fjentlig indstillet ( det stå beskrevet flere steder at denne type er specielt udsat) og jo for dælen, har også været stresset.
Prøver nu på at være lidt mere positiv ( og det er ikke nemt med den skide diagnose), prøver virkelig at acceptere andre med deres forskelligheder og har sat mit stressniveau en helt del ned. ( Her er man altså bare ikke altid selv herre, idet livet i sig selv kan være stressende i perioder), men forsøge at mærke efter og sige til og fra, hvor jeg før bare forsøgte at gøre andre tilpas. Prøver ikke at stramme elastikken for meget, for jeg kan nu mærke, at for lidt søvn og for meget arbejde, så starter kløen igen.
Så har jeg set på mine madvaner..... uha! Har simpelthen lagt hele min livsstil om. Undgår hvede og sukker, nødder, kærner, chokolade og sørger for meget sundt fedtstof fra olivenolie, masser af frugt og grønt, vitaminer og mineraler og det har altså haft sin effekt.
Stoppede med pillerne for 1 mdr. siden og der er stadig rimelig ro i skidtet. Ved godt det kan vende på et øjeblik, men prøver også her at være positiv og se, hvad der kommer ud af det.
H-balm, som kan købes på nettet, er et udmærket produkt, som jeg også har benyttet mig af, og det sidste nye hos mig,er Traumeel creme, som jeg har læst andetsteds skulle have en positiv virkning. Det er jeg lige opstartet på og vil så prøve effekten på dette.
Vi er mange ligesindede. Det jeg er mest frustreret over er, at sygdommen er så belagt med tabu. Jeg har fortalt enkelte nære af mine venner om det, men har jeg en dårlig dag pga min genitale herpes er ved at tage modet fra mig, ja så fortæller jeg jo ikke ligefrem til alle i nærheden, at "jeg har en dårlig dag, min herpes plager mig". Det havde jeg nok gjort ved andre sygdomme.
At du har herpes gør dig ikke til en dårlig mor, tværtimod. Kan jo høre på dit brev at du tænker meget på din søn, og sygdommen kan du altså ikke gøre for!!! Du bliver bare nødt til at passe ekstra på dig selv, for som du skriver, har du også døjet med kondylomer i flere år, og det kan også være tegn på, at dit immunforsvar er nede, når de ikke forsvinder. Sørg for god og regelmæssig kost, ingen junkfood, sodavand, chips, slik. Masser af hvile og sørg for at gøre ting du har lyst til ind imellem, for det er også bare vigtigt at mærke glæde ind imellem.
Af vitaminer kan jeg foreslå Omnix, C-vitaminer, Zink, A-vitamin og olien Epa-gla. Desuden kan du købe lysin over nettet, som også kan hjælpe dig i kampen mod herpes, men det korte af det lange er, at hvis kroppen er fyldt med "affald" fra for dårlig kost, kan den heller ikke optage disse vitaminer og mineraler særlig godt, og så kan de næsten være så som så med at spise dem.
Herpes er ofte en reaktion på forkert livsstil, nogle får allergi, andre får herpes og andre igen noget helt 3. Det er et signal kroppen giver på, at noget blivet gjort forkert. Som jeg læste engang "Virker det ikke, så prøv noget andet". Det gør jeg i min kamp mod herpes og jeg VIL finde ud af, hvad der virker for mig.
Håber mine få erfaringer kan hjælpe dig bare lidt. Håber selv koden til herpesvirus bliver knækket i vores levetid.