af tjow » 27. apr 2010, 20:01
Hej igen!
Thanks, og ja det var trælst at få det så tidligt... men man lærer at leve med det ja. Og selvom det ind i mellem er nedern, skal man huske sig selv på, at det går over, og at der findes værre ting.
Selvfølgelig er det MEGA NEDERNT, og man føler sig uheldig og som den eneste i verden, selvom det faktisk er MEGET almindeligt at have det...
Jeg vil råde dig til ikke at læse alle de beretninger (det gjorde jeg også selv, og man bliver da skræmt og får det samme chok igen, som da man fik det konstateret). Men de er hovedsaglig så slemme, fordi folk skriver dem, mens de har über nedtur på - især i starten, hvor de stadig er chokerede og uafklarede og føler, at de aldrig får virussen under kontrol, fordi deres kroppe endnu ikke har lært at bekæmpe det.
Du har fuldstændigt ret! Det handler meget om, hvordan man vælger at håndtere det rent mentalt. Man skal nærmest manipulere med sin hjerne for at overbevise sig selv om, at man ikke vil lade det styre én, og at man virkelig vil være psykisk stærk (= glad), fordi det bidrager til et stærkt immunforsvar. På den måde afhænger vores sundhed også af vores humør. Derudover er det så vigtigt, at man, når man får udbrud, bliver ved med at huske sig selv på, at det kun er en midlertidig tilstand, og at vi "bliver normale igen".
I starten vil der muligvis komme flere udbrud, fordi kroppen som sagt først skal til at lære at bekæmpe virussen... så du skal altså ikke blive helt vildt ødelagt igen, hvis du nu skal til at have et udbrud mere, for det er altså HELT almindeligt at få flere i starten, som sagt :)
Så nu hvor du mærker en form for summen/prikken, skal du vide, at det altså er helt almindeligt, at det/de første udbrud kan trække ud. Nu vil jeg ikke forskrække dig, fordi jeg havde en MEGET slem start, som er anderledes end mange andres (så det sker sikkert ikke for dig :-)), hvor jeg blev ved med at få udbrud i flere måneder! Det var min "start", så jeg er et riiiimelig godt eksempel på, at det/de første udbrud er langt det værste... nu har min krop jo efterhånden lært, at herpesvirus det er noget, der skal bekæmpes, så derfor får jeg langt mildere udbrud og der går længere tid imellem.
Det er godt at høre :-) Og du skal virkelig også bare spørge om alt, hvad du bliver i tvivl om. Jeg vil oprigtigt talt rigtig gerne hjælpe med at afklare din tvivl omkring de her ting. Det hjælper at have en vis viden om det, så man ved, at det er normalt og, hvordan man skal gøre osv.
Hej igen!
Thanks, og ja det var trælst at få det så tidligt... men man lærer at leve med det ja. Og selvom det ind i mellem er nedern, skal man huske sig selv på, at det går over, og at der findes værre ting.
Selvfølgelig er det MEGA NEDERNT, og man føler sig uheldig og som den eneste i verden, selvom det faktisk er MEGET almindeligt at have det...
Jeg vil råde dig til ikke at læse alle de beretninger (det gjorde jeg også selv, og man bliver da skræmt og får det samme chok igen, som da man fik det konstateret). Men de er hovedsaglig så slemme, fordi folk skriver dem, mens de har über nedtur på - især i starten, hvor de stadig er chokerede og uafklarede og føler, at de aldrig får virussen under kontrol, fordi deres kroppe endnu ikke har lært at bekæmpe det.
Du har fuldstændigt ret! Det handler meget om, hvordan man vælger at håndtere det rent mentalt. Man skal nærmest manipulere med sin hjerne for at overbevise sig selv om, at man ikke vil lade det styre én, og at man virkelig vil være psykisk stærk (= glad), fordi det bidrager til et stærkt immunforsvar. På den måde afhænger vores sundhed også af vores humør. Derudover er det så vigtigt, at man, når man får udbrud, bliver ved med at huske sig selv på, at det kun er en midlertidig tilstand, og at vi "bliver normale igen".
I starten vil der muligvis komme flere udbrud, fordi kroppen som sagt først skal til at lære at bekæmpe virussen... så du skal altså ikke blive helt vildt ødelagt igen, hvis du nu skal til at have et udbrud mere, for det er altså HELT almindeligt at få flere i starten, som sagt :)
Så nu hvor du mærker en form for summen/prikken, skal du vide, at det altså er helt almindeligt, at det/de første udbrud kan trække ud. Nu vil jeg ikke forskrække dig, fordi jeg havde en MEGET slem start, som er anderledes end mange andres (så det sker sikkert ikke for dig :-)), hvor jeg blev ved med at få udbrud i flere måneder! Det var min "start", så jeg er et riiiimelig godt eksempel på, at det/de første udbrud er langt det værste... nu har min krop jo efterhånden lært, at herpesvirus det er noget, der skal bekæmpes, så derfor får jeg langt mildere udbrud og der går længere tid imellem.
Det er godt at høre :-) Og du skal virkelig også bare spørge om alt, hvad du bliver i tvivl om. Jeg vil oprigtigt talt rigtig gerne hjælpe med at afklare din tvivl omkring de her ting. Det hjælper at have en vis viden om det, så man ved, at det er normalt og, hvordan man skal gøre osv.