Jeg var utro... )-:

Skriv et svar


For at hindre automatiserede tilmeldinger og indlæg, bedes du besvare spørgsmålet.
Smileys
:D :) ;) :( :o :shock: :? 8-) :lol: :x :P :oops: :cry: :evil: :twisted: :roll: :!: :?: :idea: :arrow: :| :mrgreen: :geek: :ugeek:

BBkode er slået FRA
Smileys er slået TIL

Gennemgang af emne
   

Udvidet visning Gennemgang af emne: Jeg var utro... )-:

Re: Jeg var utro... )-:

af Solveig » 3. apr 2014, 14:02

Hej igen malou

Er kommet i forebyggende behandling... kort tid efter du skrev dit indlæg. INGENTING er ændrede. I sidste uge havde jeg et par dage, hvor jeg intet mærkede dernede fra.......SKØØØØØØØØØNT :D -og sikke fantastisk sex vi havde, men så var skidtet tilbage. Brændende følelse og let svie.

Nååå ja, skal da lige nævne at jeg har fået tid til gyn. ............................d. 16. JUNI, vel at mærke i år :roll: -det er simpelthen for dårligt.

Mht hvor tit jeg har udbrud... Ca. 20 dage hver måned :cry: :cry: :cry:

Tak! :)

Solveig

Re: Jeg var utro... )-:

af malou85 » 18. mar 2014, 17:37

Hvor tit er du i udbrud? eller er generet af symptomer?

For jeg tænker det kunne testes ved at komme på forebyggende medicin i en periode - som en prøvetid, hvor du på den kan se om symptomerne forsvinder? :)

Re: Jeg var utro... )-:

af Solveig » 18. mar 2014, 11:49

Hej Malou85

Tak for dit gode svar. Det er nu noget tid siden jeg skrev og livet her har været en rutsjebanetur. Min mand og jeg er stadig sammen og synes at have fundet "melodien". Vi har haft flere længere snakke, hvor han og jeg har sat ord på vores frustrationer. -Hvilket har hjulpet os begge meget.

-Alligevel synes jeg livet med denne herpes-djævel i hælene til tider virker meget sort og håbløst. Jeg forsøger dagligt, at se på livets lyse sider og være meget taknemmelig for det som bliver mig budt... Dog lander jeg fra tid til anden i nogle store sorte huller, som psykisk kan være meget svære at komme op af.

Jeg kæmper meget med at finde ud af om det egentligt er herpes der er skyld i mine mange "udbrud"... Har kun haft enkelte hvor jeg fandt sår... de andre gange har været meget svag kløe, rødme og svie, uden blære eller efterfølgende sår. Jeg er meget i tvivl og der kan være tale om en Bakteriel vaginose, da jeg særligt dagen efter sex oplever en ram lugt (undskyld detaljerne). Nogle der har erfaringer med BV?

Venligst Solveig

Re: Jeg var utro... )-:

af malou85 » 10. feb 2014, 18:16

Hej Solveig :)

Velkommen til - Lad os gøre dette til en tråd, hvor du på ingen måder skal dømmes eller skamme dig. Jeg ser ingen grund til dette, og ser heller ikke hvorledes det i alverden skulle hjælpe dig... :)

For du angrer, det hører jeg i hvert fald tydeligt. Og ærligt, det sidste stykke skal komme fra din mand, tilgivelsen hvis man vil kalde det det. Han gik selv med til at fortsætte, men glemte lidt processen i det. Din mand, havde han ingen problemer med at afstå fra sex, da det var svamp? Jeg mistænker ham nemlig for at bruge det som forsvarsmiddel.

Jeg tror, han er knust. Jeg tror han er såret, mere end han er vred.

Du bærer rundt på et minde om din utroskab, og det gør ondt på ham. Gad vide om han selv kan indse det? Jeg tænker i hvert fald, det er nødvendig, før han, du, I rykker jer :)

Har I været igennem en proces, måske i form af terapi, efter utroskaben? Har I snakket om det, sådan for real, eller lagde I låg på for at komme videre?

Jeg føler med dig, og tænker også du skal være ærlig for dig selv, hvor meget og hvorlænge du vil være hans skydeskive. Ja du gjorde noget dumt, men han gik selv med til at fortsætte Jeres forhold.

Jeg var utro... )-:

af Solveig » 10. feb 2014, 13:47

Hej

for ca. 2 år siden var jeg min mand utro. Vores forhold havde længe været utilstrækkeligt for os begge. DESVÆRRE valgte jeg, at være (beskyttet) sammen med en tidligere kollega, hvilket var det dummeste jeg nogensinde har gjort. Efter min ugerning fortæller jeg med anger min mand om det hændte. Vi bliver dog enige om, at vi vil prøve at redde vores forliste ægteskab da vi også har to skønne piger og han tilgiver mig. Det er den bedste dag i mit liv. Kort efter bliver jeg ramt af en slem gang influenza, eller det tror jeg! Jeg finder på det tidspunkt ikke ud af, at der er tale om herpes.

Gennem de næste 2 år. hver gang der i vores ægteskab er problemer trækker min mand kortet... -ja du knaldede jo også bare med en anden. Jeg lærte at leve med disse kommetarer, da jeg jo selv var skyld i dette, dog sårede de mig dybt. Jeg havde også fra tid til anden lidt gener(svie og kløe) i underlivet, som jeg går til læge med og bliver fejlagtigt flere gange behandlet for svamp. Min mand og jeg afstår fra sex i de perioder hvor jeg har smerter.

Her for ca. 1 måned siden fik jeg "svampeangreb", men denne gang var der blærer og det var meget smertefuldt. Jeg var ikke selv et sekund i tvivl om hvad klokken havde slået og igen væltede al skammen op i mig, nu var jeg ikke længere kun den utro kone, men også hende der har herpes, hende der ALDRIG ville blive rask, hende som sikkert ville ende med at smitte sin mand, som følge at dette tåbelige sidesprig.

Lægen poder og ja mistanken bliver til virkeligehed...

Efter diagnosen begyndte min mand at lægge afstand og udvise afsky, når jeg prøvede at fortælle om det herpes jeg havde fået. Intet er godt mere. Jeg har fået pillekur og er desværre allerede igang med den da jeg efter blot 14 dage uden herpes er på den igen.

Nu til det allerværste... Min mand har sagt, at han ikke kan leve med dette, da han ikke har lyst til at blive smittet men og han endvidere ikke kan leve med at vi i de perioder ikke har sex. Jeg har flere gange forklaret at ved sex, selv beskyttet under udbrud er der stor risiko for smitte. Altså ingen sex for hans skyld.

Jeg hader mig selv så utroligt meget for mit sidespring og aner nu ikke hvordan mine pigers, min mands og min egen fremtid ser ud.

Havde sådan brug for at få luft.

HVORDAN KOMMER JEG NOGENSINDE VIDERE???

Top