af Cirkeline » 26. mar 2013, 07:46
I går fik jeg igen herpes i udbrud, hvilket jeg ikke har haft i 10½ år. Jeg blev smittet for 10½ år siden af en ekskæreste, som havde herpes 1 på munden. Jeg fik det i skeden dvs. herpes 2, og jeg fik en kur for det, så det forsvandt kort tid efter. Jeg har 7-9-13 aldrig haft det siden, så jeg håbede og troede, at jeg var en af dem, som kun fik det en enkelt gang og aldrig mere indtil i går. For en uge siden begyndte det at genere mig på numsen med knopper og lidt kløe, hvilket tog til i weekenden. Jeg fik min kæreste til at tage billeder af det i går formiddags, hvilket fik mig til at stivne og frygte, at det enten var svamp eller herpes i udbrud igen, idet det føltes på samme måde igen som herpes, og det lignede også herpes. Jeg blev undersøgt af lægen i går eftermiddags, som fik det bekræftet desværre, at det var herpes i udbrud. Jeg har fået creme og piller, og i dag har jeg det allerede meget bedre. Min kæreste har fået et chok, og han reagerer som om, jeg har pest, så han overvejer at forlade mig pga. denne sygdom. Vi har dyrket alm. sex i går nat dvs. natten til i går, så jeg har beroliget ham med, at han kan ikke være smittet, idet jeg har fået det på numsen. Han frygter at risikere at blive smittet, hvis vi en dag vælger at gå fra hinanden, idet han tænker på sin egen fremtid. Det skal siges, at han i forvejen har fortalt i lørdags, at han ikke længere elsker mig, men han håber på, at kærligheden vender tilbage, så han vil ikke forlade mig, idet han fortsat synes, jeg er smuk, dejlig, sød, lækker osv., men kærlighedsfølelser har han ikke p.t. pga. mange ting, jeg ikke nævner her. Han er mit livs største kærlighed, så det alene har ramt mig hårdt at få den besked. Han har været kold og afvisende over for mig hele dagen i går, og han ville heller ikke sove sammen med mig, så jeg har grædt hele natten og her til morgen. Jeg føler, at mit liv er slut pga. hans voldsomme reaktion, så jeg overvejer at tage mit eget liv pga. den følelse, jeg nu har fået i kroppen pga. denne voldsomme reaktion. Jeg bliver glad at læse, at de fleste kærester er forstående over for sygdommen og ikke vil forlade sin kæreste pga. det, og jeg håber, at min kæreste også vælger at være forstående over for det, idet livet ikke er anderledes af den grund. Ingen af mine venner/veninder ved det, da jeg i forvejen er flov, at jeg har er blevet smittet, plus jeg har været glad for, det aldrig har været i udbrud siden. Mit liv har været meget stressende for en længere periode men primært på det seneste, så det må ha’ udløst det. Nu har jeg i nat læst, at det med tiden kan forsvinde helt, hvilket er mit håb. Jeg ønsker så brændende at få børn med min kæreste, så jeg aner ikke, hvad jeg skal gøre andet end håbe på, at han kommer til fornuft. Jeg fortalte ham, at jeg fremover blot må være opmærksom, når/hvis jeg får symptomerne igen og handle herefter, hvor vi så kun kan ha’ beskyttet sex indtil, det forsvinder igen. Jeg har lært at se på sygdommen på samme måde som en influenza eller forkølelse. Når man er ramt af influenzaen/forkølelsen så tager man hensyn til andre mennesker indtil, man er rask igen, idet det kan smitte, når det er i udbrud. Det var det, jeg fortalte bl.a. kæresten i går, og når vi nu i forvejen har et ønske om at blive gamle sammen, så kan jeg ikke se problemet, når jeg fremover vil være mere opmærksom på symptomerne. Hvor mange af Jer er blevet afvist af Jeres partner, når I fortalte om Jeres sygdom, og hvordan har de reageret på det? Min mor og min kæreste er de eneste, som kender til, at jeg har herpes.
I går fik jeg igen herpes i udbrud, hvilket jeg ikke har haft i 10½ år. Jeg blev smittet for 10½ år siden af en ekskæreste, som havde herpes 1 på munden. Jeg fik det i skeden dvs. herpes 2, og jeg fik en kur for det, så det forsvandt kort tid efter. Jeg har 7-9-13 aldrig haft det siden, så jeg håbede og troede, at jeg var en af dem, som kun fik det en enkelt gang og aldrig mere indtil i går. For en uge siden begyndte det at genere mig på numsen med knopper og lidt kløe, hvilket tog til i weekenden. Jeg fik min kæreste til at tage billeder af det i går formiddags, hvilket fik mig til at stivne og frygte, at det enten var svamp eller herpes i udbrud igen, idet det føltes på samme måde igen som herpes, og det lignede også herpes. Jeg blev undersøgt af lægen i går eftermiddags, som fik det bekræftet desværre, at det var herpes i udbrud. Jeg har fået creme og piller, og i dag har jeg det allerede meget bedre. Min kæreste har fået et chok, og han reagerer som om, jeg har pest, så han overvejer at forlade mig pga. denne sygdom. Vi har dyrket alm. sex i går nat dvs. natten til i går, så jeg har beroliget ham med, at han kan ikke være smittet, idet jeg har fået det på numsen. Han frygter at risikere at blive smittet, hvis vi en dag vælger at gå fra hinanden, idet han tænker på sin egen fremtid. Det skal siges, at han i forvejen har fortalt i lørdags, at han ikke længere elsker mig, men han håber på, at kærligheden vender tilbage, så han vil ikke forlade mig, idet han fortsat synes, jeg er smuk, dejlig, sød, lækker osv., men kærlighedsfølelser har han ikke p.t. pga. mange ting, jeg ikke nævner her. Han er mit livs største kærlighed, så det alene har ramt mig hårdt at få den besked. Han har været kold og afvisende over for mig hele dagen i går, og han ville heller ikke sove sammen med mig, så jeg har grædt hele natten og her til morgen. Jeg føler, at mit liv er slut pga. hans voldsomme reaktion, så jeg overvejer at tage mit eget liv pga. den følelse, jeg nu har fået i kroppen pga. denne voldsomme reaktion. Jeg bliver glad at læse, at de fleste kærester er forstående over for sygdommen og ikke vil forlade sin kæreste pga. det, og jeg håber, at min kæreste også vælger at være forstående over for det, idet livet ikke er anderledes af den grund. Ingen af mine venner/veninder ved det, da jeg i forvejen er flov, at jeg har er blevet smittet, plus jeg har været glad for, det aldrig har været i udbrud siden. Mit liv har været meget stressende for en længere periode men primært på det seneste, så det må ha’ udløst det. Nu har jeg i nat læst, at det med tiden kan forsvinde helt, hvilket er mit håb. Jeg ønsker så brændende at få børn med min kæreste, så jeg aner ikke, hvad jeg skal gøre andet end håbe på, at han kommer til fornuft. Jeg fortalte ham, at jeg fremover blot må være opmærksom, når/hvis jeg får symptomerne igen og handle herefter, hvor vi så kun kan ha’ beskyttet sex indtil, det forsvinder igen. Jeg har lært at se på sygdommen på samme måde som en influenza eller forkølelse. Når man er ramt af influenzaen/forkølelsen så tager man hensyn til andre mennesker indtil, man er rask igen, idet det kan smitte, når det er i udbrud. Det var det, jeg fortalte bl.a. kæresten i går, og når vi nu i forvejen har et ønske om at blive gamle sammen, så kan jeg ikke se problemet, når jeg fremover vil være mere opmærksom på symptomerne. Hvor mange af Jer er blevet afvist af Jeres partner, når I fortalte om Jeres sygdom, og hvordan har de reageret på det? Min mor og min kæreste er de eneste, som kender til, at jeg har herpes.