Herpesinfo.dk

Hej
Jeg har haft herpes type 2 i gennem nogle år nu. Har ikke søgt læge endnu men for længe siden,
for jeg skammer mig for meget!! Jeg er bange for at det Har taget fat på mig!
Sidst jeg var hos lægen ,oversete lægen det og sagde jeg have bare 2 ting i skeden, det ene og det andet.. men det ene fik hun svar på, men ikke min herpes. .
Jeg følte at lægen ikke tog fat på min langvarige sygsom og bare ignorre det..
Derfor i en lang periode troede jeg ikke det kunne hjælpes eller heles..
Så jeg står her, helt nedbrudt og grædne at læse denne forum.. Og jeg er kun 25. Har haft det gennem 6-7år ved ikke hvordan det opstod!
Har ikke fortalt min familie eller noget som helt,.. Men efter denne samtale gennem jer, syntes jeg det bedst at søge læge med det samme.. Tak

Hej (:

Jeg fik officielt konstateret herpes så sent som idag - ved en læge.
for at være præcis for 6 timer siden.

jeg havde selv regnet den ud da mit udbrud først startede
Jeg er pt. i et forhold, vi har været sammen lige over en måned nu, han er selv testet negativ for sygdommen. Men han har taget det ufatteligt pænt, og er en rigtig stor støtte for mig. Jeg har haft mit første udbrud i knap en uge nu. og han har virkelig været en hjælp.
Så du skal ikke være bange for at få et funktionelt forhold.
Hvis en fyr ikke vil være sammen med dig pga. din sygdom, så er han slet ikke dine bekymringer værd.

Men husk på at der er mange ting du selv kan gøre, og så husk at have det sjovt.
Jeg er selv 18 år gammel, og har selv blandede følelser, det ene øjeblik er jeg meget positiv og det næste er jeg sikker på at mit liv er ødelagt og min kæreste vil forlade mig.


Men jeg selv har fundet mange ting jeg skal prøve, brug det her skønne forum ! der er en masse skønne mennesker du kan snakke med, og som kan hjælpe dig, hvis du har spørgsmål (:

Kære teenager

Forstår virkelig godt dine bekymringer! Men samtidig er det også vigtigt for mig som fyr at fortælle dig, at dit sexliv ikke går i stå. Brug kondomet ved de "sjove" og måske knap så alvorlige fyre. Uden at kende dine vaner og temperament, så vil jeg mmene at der stadig skal være plads til fjollerier - herpes eller ej. Ikke hvis, men når du kommer i et mere seriøst forhold lægger du kortene på bordet. Springer han fra, er han måske bare ikke den rette for dig. Det kan lyde lidt hårdt, men det er nok sådan du skal tænke fremover.

Hvis jeg selv havde forelsket mig i den rette, ville jeg ikke blive skræmt væk pga. herpes. Jeg kan læse mig til, at man trods alt kan komme til at holde det nede på et acceptabelt niveau. Du er rædselsslagen for at komme til at smitte nogen (hvor er du sød:-)) - er sikker på du nok skal finde den rette, som er ligeglad med det.

Og så er det altså SUPER vigtigt at tænke på, at det ikke er en dødsdom du har fået. Du har videnskaben på din side - før eller siden kommer der et produkt, som kan holde det nede. Måske ikke helbrede dig, men holde udbruddene nede. Det er JEG i det mindste overbevist om.

Held og lykke derude - brug kondomet og hold dig ikke tilbage. Det er du alt for ung til og mangler alt for mange sjove og dejlige oplevelser til.

Leo

Hej med dig.
Det er noget forfærdelig skidt der er opfundet, virkelig. Og at det skal gå ud og sådan nogle som os er også noget skidt.
Jeg er 18 og blev smittet med herpes for lidt over et halvt år siden. Mit første udbrud var alt i alt et helvede, jeg havde 8 sår fordelt rundt om begge huller, du ved hvad jeg mener.
Jeg kunne ikke gå, sidde eller røre mig på nogen måde, det var virkelig smertefuldt, har aldrig oplevet sådan en smerte før. Ikke nok med jeg var blevet smittet med herpes af en jeg ikke ved hvem var, for idioten har måske ikke selv lagt mærke til at han har haft det, men så var jeg sammentidig blevet smittet med klamydia også, jeg fik piller for klamydiaen, og derefter fik jeg så svamp fra pillerne. Rent helvede, jeg gik til læge tre gange om ugen i to uger eller sådan. Men der gik lang tid før alle sårene var helet. Mit andet udbrug kom kort tid efter igen, tror en månede. Men heldigvis kun to, og de var ikke så slemme. men på det halve år har jeg været i udbrud 3 gange. Og er faktisk i udbrud nu, og sidste udbrud var for en tre-fire mdr siden. I starten var jeg fuldstændig ødelagt, som du sagde, tænkte du om du ngoensinde skulle få en normalt sexliv igen. Og lige præcis det samme tænkte jeg. Men jo, det kan du godt. intet problem. Du skal bare være VIRKELIG opmærksom på når der er noget unormalt dernede.Det er svært, men det er det bedste at gøre. Er også tit nervøs, for har hørt man ikke kan mærke dem nogen gange. Men gør dit bedste. Husk at skrive ned hvornår dine sår kommer og går, for så har du måske chance for at vide hvornår du ca får dem og skal passe på.
God bedring med det, og du kommer til at lære at leve med det, det har jeg i hvertfald gjort :-)
Hilsen Stine

Tak for det søde svar!
Spurgte faktisk min læge om det med at HSV1 gav færre udbrud, men det ménte hun ikke. Har ellers også læst det op til flere gange på nettet. Men hun vidste heller særligt meget om det. Så tror også du har ret:)

Hej søde Rosary.
Det er også lidt bedrøveligt. Men du skal ikke være så bekymret for din udsigt er nu ok.
Det du skal hæfte dig ved er at det er HSV-1.
Du kan læse en masse historier her som ikke er så rare, men de fleste mennesker der får HSV-1 på kønsdelen får faktisk ret sjældent udbrud. 1'eren er "designet" til munden, og kan smitte til kønsdelene, men den fungere ikke så godt der. Så der er gode chancer for at du kun sjældent får udbrud, og derved heller ikke skal bekymre dig så meget for at smitte andre.
Op med humøret, og tag nu ikke sorgerne på forskud.

Jeg er en pige på 15 år, og jeg har lige fået konstateret herpes type 1 i dag. Både underlivet og under den ene balle. Jeg er selvfølgelig dybt ulykkelig over min situation, og jeg er så bange for at jeg aldrig vil få et normalt liv/sexliv igen. Jeg blev smittet af min daværende kæreste, som havde et førkølelsessår på munden.
Jeg blev super skuffet over mig selv, fordi jeg faktisk vidste virkelig meget om herpes, jeg vidste bare ikke at det smittede SÅ let som det gjorde.

Jeg ville bare super gerne hører fra nogle unge piger som også er blevet smittet, om hvordan i klarer jer, og om hvor meget det påvirker jer? Hvor tit har i udbrud, og er det blevet bedre med alderen? Hvad er jeres største "handicap" ved det? Hvordan klarer i jer med evt. en ny partner? Og har i nogle gode tips?

Jeg er rigtigt bange for at få en kæreste igen, da jeg er rædselslagen for at smitte andre.

Håber virkelig på at få noget respons herinde,
"Rosary"