Herpesinfo.dk

Tak for svaret, Arenze :) Jeg tror, jeg egentlig bare havde et behov for at få det ud. Der er så mange følelser forbundet med det, så det hjælper lidt at skrive det ned på "papir" og få en respons på det.
Jeg har normalt heller ikke problemer med at fortælle nogen, at jeg har herpes, det handler måske bare om, at jeg lidt føler jeg lyver, når jeg ikke fortæller hele historien om hvordan jeg fik det. Men det er selvfølgelig helt op til mig, hvor meget jeg vælger at fortælle til folk, jeg skylder jo ingen nogen forklaring. Og herpes er jo også bare så pokkers akavet at tale om. Problemet er også, at der er gået så lang tid, uden at jeg egentlig har talt med nogen særlig dybdegående om det, og det kan blive lidt værre med tiden, føler jeg. Jeg burde nok prøve at få noget hjælp for det, men det kræver bare så meget energi at skulle til at tale om det. Så det var meget rart at få det ud her og få et svar tilbage.
Og så er det også bare fordi, det er brandirriterende at have herpes i det hele taget, og det hele føles så unødvendigt - hvis jeg ikke var taget til den fest, eller bare ikke havde talt med ham, osv.

Nu kommer jeg vist bare ud i et rant :)

//Maria

Jeg har ikke nogle råd og har ikke oplevet noget lignende selv. Selv fik jeg herpes af en der aldrig selv har haft udbrud, og ikke var klar over han havde antistoffer imod det.

Men hold da op en historie. Det må virkelig har været en ubehagelig oplevelse, og når man så ikke engang kan lægge det helt på hylden, da man hver gang man får et udbrud bliver mindet om det - det er helt forfærdeligt.
Føler virkelig med dig, og håber at du trods alt klarer det hele. Jeg bliver da selv lidt nedtrykt når jeg får et udbrud, så kan da forestille mig at du har det værre med den ekstra tanke oveni.

Jeg har ikke selv de store problemer med at fortælle en evt. partner det. Jeg får som regel stille og roligt sagt det, blandet lidt ind i en anden sætning, og så kommer man måske lidt ind på det senere, men jeg sørger så for at lyde som om at det ikke er det store problem. Fortæller dog altid smitterisikoen osv., så jeg har mit på det rene.

Hej alle

Jeg ved, dette er et skud i tågen, men jeg besluttede mig for at prøve alligevel.
Jeg fik herpes genitalis for ca. et år siden. Måden jeg fik det på var ved en voldtægt. Jeg er i det store og hele okay nu, men har dog haft lidt af en depression, som jeg føler, jeg stadig må kæmpe for at holde på afstand.
Selv om jeg klarer mig rimeligt, tror jeg dog der er nogle tanker, jeg stadig ikke helt har fået sorteret. Det værste ved voldtægten var dog selvfølgelig ikke herpes, men de psykologiske effekter. Herpes er alligevel en del af det, jeg har svært ved at takle. Jeg føler mig ret uforskyldt i at have fået det og har temmelig mange bebrejdelser. Hvis man er seksuelt aktiv ved man jo, er der er en risiko, den eneste måde at være helt sikker på, man ikke får en kønssygdom er jo afholdenhed (jeg mener selvfølgelig ikke nogen her selv var ude om det, men jeg håber I forstår, hvad jeg mener) - men jeg havde intet valg, da jeg fik det. Det var helt uden for min kontrol. Jeg har nok ret megen vrede, som jeg egentlig har svært ved at komme af med. Jeg ved ikke helt, hvad jeg skal gøre med det hele.
Derudover kan det også virke som lidt af en reminder, hver gang jeg får et udbrud eller føler, der er et på vej. Og jeg hader at fortælle en ny partner, jeg har herpes - jeg har ikke lyst til at komme ind på, hvordan det skete med en ny fyr, men på samme tid er det ubehageligt at have den tanke, at de måske bebrejder mig det. Jeg skammer jeg nok over selve voldtægten, uden at dette også skal lægges oveni. Og jeg har altid blandede følelser over, hvor meget af voldtægten, der var min egen skyld, og hvad jeg kunne have gjort anderledes.

Som I nok kan læse ud fra min dårligt sammenhængende post, så er jeg nok stadig ret forvirret over alt dette og føler ikke, jeg egentlig har inkorporeret hele hændelsen endnu. Jeg håber, I forstår posten alligevel, og jeg mener virkelig ikke at støde nogen - det er jo under ingen omstændigheder selvforskyldt at få herpes, hvilket jeg selvfølgelig er klar over.

Det er nok ikke sandsynligt, der er nogle her, som har været ude for det samme, men under alle omstændigheder ville jeg smide min historie herud. Jeg kender ikke andre steder, hvor jeg kan komme ud med dette. Hvis nogen har råd eller lignende eller andre historier, I vil dele, vil jeg meget gerne høre dem.

//Maria